alle ser mig som en god mor, med job mand, børn, hus, venner og altid med et smil på læben...
men sandheden er en helt anden... jeg tager antidepressiv medicin, sover med kugledyne og jeg føler mig tom...
jeg har en tvangstanke om at ingen kan lide mig, men stiller en facade op...
jeg går og spekulerer over hvordan jeg skal tage mit liv, og hvornår...
jeg har så psykisk ondt at det bliver fysisk...
føler at alle mennesker væmmes ved mig....
kan ikke snakke med nogen og vil ikke ind i distrikspsykiatrien igen
lige nu ville jeg have det bedst på den lukkede, men så ryger facaden og ønsket om et normalt liv... jeg er grædefærdig...
Anmeld
