Måske autist...

Vi har gennem de sidste 5 år kæmpet for vores søn, da vi kunne se han ikke var helt som andre børn... Han er kvik, sød og dejlig, men har nogle adfærdsmæssige træk, der adskiller ham fra andre... Efter at blive afvist fra børnepsykiatrien for 1½ år siden, fik vi i april i år tilknyttet en socialrådgiver og familieterapeut gennem sundhedsplejersken... Der er så blevet lavet en ny henvisning til børnepsykiatrien, og vi har nu været til forhåndssamtale, hvor de vurderede at de ville lave en udredning på ham... Lidt et chok var det så at det var inden for autisme, men vi er bare glade for at de vil hjælpe os... 

Er der andre herinde der har børn der er autist, som vil fortælle lidt om hverdagen mv.? Er der nogle foreninger det er godt at melde sig ind i, og har I gode råd? 

Mvh. en stadig lidt fortvivlet, men alligevel lettet mor...

morNov2010 skriver:

Jeg er mor til en dreng på 11 med en diagnose indenfor autismespektret (i den lette ende).
Skriv evt til mig privat.
Du kan evt melde dig ind i autismeforeningen. Det er en rigtig god indgangsvinkel, hvis man gerne vil lære mere.

Kh Mette

Det vil jeg lige have i tankerne - første besøg med ham er den 24. oktober, og så ligger resten af besøgene ret tæt - den 7. november er den sidste af 4 undersøgelser, så skulle de  have et svar klar den 21. november...

Anonym skriver:

Vi har gennem de sidste 5 år kæmpet for vores søn, da vi kunne se han ikke var helt som andre børn... Han er kvik, sød og dejlig, men har nogle adfærdsmæssige træk, der adskiller ham fra andre... Efter at blive afvist fra børnepsykiatrien for 1½ år siden, fik vi i april i år tilknyttet en socialrådgiver og familieterapeut gennem sundhedsplejersken... Der er så blevet lavet en ny henvisning til børnepsykiatrien, og vi har nu været til forhåndssamtale, hvor de vurderede at de ville lave en udredning på ham... Lidt et chok var det så at det var inden for autisme, men vi er bare glade for at de vil hjælpe os... 

Er der andre herinde der har børn der er autist, som vil fortælle lidt om hverdagen mv.? Er der nogle foreninger det er godt at melde sig ind i, og har I gode råd? 

Mvh. en stadig lidt fortvivlet, men alligevel lettet mor...

Min søn på 15 fik diagnosen Aspergers Syndrom som 5-årig. Jeg vil begynde med at beskrive, hvordan han er i dag: Han er hurtig til at få nye venner, er højt elsket af sine klassekammerater, har en kolossal viden om emner, der interesserer ham - kunst, litteratur, film m.v. Han skriver noveller og har vundet mange skrivekonkurrencer på nettet, brugte en uge af sommerferien på en forfatterhøjskole for unge - et nåleøje at komme igennem - og han maler og tegner meget. 

På "minussiden" - forstå mig ret: Han er ekstremt glemsom, har glemt et utal af tandlægetider , roder og får alting til at forsvinde. Han taler meget og længe om detaljer uden at opdage, at folk ikke lytter, og han er frygteligt stædig. Når han en sjælden gang bliver frustreret, vred og ked, vælter det ud af ham - ellers er han ekstremt rolig og sikker på, folk vil ham det godt. Han er meget fysisk inaktiv og "nørder" meget. 

Da han var lille, faldt han i søvn de underligste steder, som om der pludselig blev slukket for en kontakt - bum! Han talte meget gammelklogt, blev sent renlig og havde mange uheld et stykke op i skolealderen. Han var et leksikon at høre på, lærte sig selv at læse som 4-årig og kunne sige alfabetet bagfra uden tænkepauser. Han tegnede samme motiv om og om igen, nærmest skabelonagtigt. 

Han havde det svært i børnehaven og blev drillet af de seje drenge, men da han kom i skole, og der kom mere struktur og forudsigelighed over dagen, blev det meget bedre. Han går til alt held i en klasse, hvor det er cool at være klog, og det har afgjort betydet meget for hans trivsel. 

Vi tænker sjældent over hans diagnose og har altid været opmærksomme på at se ham som den, han er, og ikke som "Vores Asperger". Vi har aldrig malet fanden på væggen og frygtet, han ville få særlige problemer, og han er så absolut vores mest harmoniske barn. 

Håber, du kan bruge dette til noget - nikke genkendende til dele af det og ikke mindst se, at det ikke på nogen måde behøver at være et stort handicap. 

Vi har Sarah på nu 9 år. Hun fik diagnosen Infantil Autisme med let til moderat retardering i en alder af 3½ år. Hun har gået i specialbørnehave og går nu i specialklasse.

Hun er lige modsat ovenævnte

ikke god til at få venner

Hun leger kun efter egne regler

Hun taler til enselvom man taler i telefon eller er travlt optaget af noget andet. Hun opdager ikke manglen på opmærksomhed.

Hun har en misundelsesværdi hukommelse - MEGET SKARP hukommelse. 

Hun er forsigtig og gør ikke noget før hun ved hun kan.

Vi har kæmpet en meget sej kamp for at få hende til at sove om aftenen og sove igennem om natten. Vi havde prøvet ALT - endda har vi fjernet al hendes legetøj fra værelset (hun tog det med i seng). Hun har nu kun sit klædeskab, computer uden spil mv og sin seng på værelset. det har stået på sien hun var helt lille. Nu afprøves en såkaldt kædedyne på 5 kg som hun svøbes i om aftenen og det har indtil videre afhjulpet problemet.

Hun har "papagøjesrpog" dvs.hun gentager det sidste af en sætning vi siger.

Hun har stort set altid en vane, som vi skal få hende fra igen, da den ellers vil tage overhånd. Indtil for få dage siden har det været at trække en finger hårdt henover begge øjenbryn samt mange gange om aftenen sætte sig op i sengen og hive i sengehesten (halvhøj seng)

Hun er en bestemt dame.

Vi er medlem af autist foreningen.

Vi har en datter på 9 år, der for en måned siden fik diagnosen infantil autisme men med høj intilligens. Vi har kæmpet en del med "systemet" for at kunne få hende til udredning. Pga. hendes høje intilligens har hun kunnet kompensere for nogle af hendes mangler, så bhv og til dels også skolen har ment, at hun langt hen ad vejen var uopdragen.

Vores datter er meget lig Lenarts31.

Hun er ikke god til at få venner

Hun leger kun efter egne regler

Hun er i høj grad afhængig af en struktureret og forudsigelig hverdag

Hun er meget hurtig til at danne sin egen dagsorden og er derfor også hurtig til at blive bragt ud af balance (fordi hun danner sin egen dagsorden, inden vi er færdige med at fortælle/forklare)

Hun begyndte i en alm. folkeskoleklasse og går p.t. i en specialklasse på samme skole. Hun er nu indstillet til at blive overflyttet til en specialskole. Vi ved ikke endnu, om hun får plads.

Hun taler højt og længe og er svær at stoppe igen.  Hun taler også papegøjesprog.

Hun har empati men har svært ved at udsætte egne behov. Dvs hun kan godt trøste lillebror, hvis han græder - men på hendes måde, som kan blive lidt voldsom

Hun får også vaner, hvor hun går "all in"

Hun har et voldsomt temperament

Vi er lige blevet medlem af autistforeningen. 

Lenats31 skriver:

Vi har Sarah på nu 9 år. Hun fik diagnosen Infantil Autisme med let til moderat retardering i en alder af 3½ år. Hun har gået i specialbørnehave og går nu i specialklasse.

 

Hun er lige modsat ovenævnte

ikke god til at få venner

Hun leger kun efter egne regler

Hun taler til enselvom man taler i telefon eller er travlt optaget af noget andet. Hun opdager ikke manglen på opmærksomhed.

Hun har en misundelsesværdi hukommelse - MEGET SKARP hukommelse. 

Hun er forsigtig og gør ikke noget før hun ved hun kan.

Vi har kæmpet en meget sej kamp for at få hende til at sove om aftenen og sove igennem om natten. Vi havde prøvet ALT - endda har vi fjernet al hendes legetøj fra værelset (hun tog det med i seng). Hun har nu kun sit klædeskab, computer uden spil mv og sin seng på værelset. det har stået på sien hun var helt lille. Nu afprøves en såkaldt kædedyne på 5 kg som hun svøbes i om aftenen og det har indtil videre afhjulpet problemet.

Hun har "papagøjesrpog" dvs.hun gentager det sidste af en sætning vi siger.

Hun har stort set altid en vane, som vi skal få hende fra igen, da den ellers vil tage overhånd. Indtil for få dage siden har det været at trække en finger hårdt henover begge øjenbryn samt mange gange om aftenen sætte sig op i sengen og hive i sengehesten (halvhøj seng)

Hun er en bestemt dame.

Vi er medlem af autist foreningen.

Jeg synes nu også, det ser ud til, at der er en del fællestræk - skarp hukommelse/klæbehjerne, manglende evne til at registrere, at andre ikke lytter, stædighed mv. 

Det er kommet helt bag på os, at vores søn har så let ved at få venner, da vi havde frygtet, han ville have svært ved det sociale - derfor nævner jeg det som det første for at understrege, at nogle bekymringer ikke "går i opfyldelse". Jeg tror, det har haft enorm betydning, at han går i en virkelig god klasse med masser af rummelighed, og at hans store viden og mange færdigheder er blevet opfattet som sejt og beundringsværdigt. Det er jo langt fra en selvfølge. 

Og så tror jeg også, tiden har vist, at han må ligge i den "milde" ende. 

En af mine gamle elever med Aspergers havde ligesom din datter svære problemer med at falde i søvn, men fik i nogen grad hjælp af en kugledyne. Han har i øvrigt sit eget firma nu - 18 år gammel - og klarer sig fint til trods for, at han ligger i den tunge ende. Jeg samler på den slags succeshistorier. 

Og fantastisk god hukommelse er også et træk ved vores datter.

Moma skriver:

Vi har en datter på 9 år, der for en måned siden fik diagnosen infantil autisme men med høj intilligens. Vi har kæmpet en del med "systemet" for at kunne få hende til udredning. Pga. hendes høje intilligens har hun kunnet kompensere for nogle af hendes mangler, så bhv og til dels også skolen har ment, at hun langt hen ad vejen var uopdragen.

Vores datter er meget lig Lenarts31.

Hun er ikke god til at få venner

Hun leger kun efter egne regler

Hun er i høj grad afhængig af en struktureret og forudsigelig hverdag

Hun er meget hurtig til at danne sin egen dagsorden og er derfor også hurtig til at blive bragt ud af balance (fordi hun danner sin egen dagsorden, inden vi er færdige med at fortælle/forklare)

Hun begyndte i en alm. folkeskoleklasse og går p.t. i en specialklasse på samme skole. Hun er nu indstillet til at blive overflyttet til en specialskole. Vi ved ikke endnu, om hun får plads.

Hun taler højt og længe og er svær at stoppe igen.  Hun taler også papegøjesprog.

Hun har empati men har svært ved at udsætte egne behov. Dvs hun kan godt trøste lillebror, hvis han græder - men på hendes måde, som kan blive lidt voldsom

Hun får også vaner, hvor hun går "all in"

Hun har et voldsomt temperament

Vi er lige blevet medlem af autistforeningen. 

 

 

Det er fuldstændig ligesom vores søn.... Alle de punkter du nævner, det kunne jeg have skrevet...

Mor og meget mere skriver:

Min søn på 15 fik diagnosen Aspergers Syndrom som 5-årig. Jeg vil begynde med at beskrive, hvordan han er i dag: Han er hurtig til at få nye venner, er højt elsket af sine klassekammerater, har en kolossal viden om emner, der interesserer ham - kunst, litteratur, film m.v. Han skriver noveller og har vundet mange skrivekonkurrencer på nettet, brugte en uge af sommerferien på en forfatterhøjskole for unge - et nåleøje at komme igennem - og han maler og tegner meget. 

På "minussiden" - forstå mig ret: Han er ekstremt glemsom, har glemt et utal af tandlægetider , roder og får alting til at forsvinde. Han taler meget og længe om detaljer uden at opdage, at folk ikke lytter, og han er frygteligt stædig. Når han en sjælden gang bliver frustreret, vred og ked, vælter det ud af ham - ellers er han ekstremt rolig og sikker på, folk vil ham det godt. Han er meget fysisk inaktiv og "nørder" meget. 

Da han var lille, faldt han i søvn de underligste steder, som om der pludselig blev slukket for en kontakt - bum! Han talte meget gammelklogt, blev sent renlig og havde mange uheld et stykke op i skolealderen. Han var et leksikon at høre på, lærte sig selv at læse som 4-årig og kunne sige alfabetet bagfra uden tænkepauser. Han tegnede samme motiv om og om igen, nærmest skabelonagtigt. 

Han havde det svært i børnehaven og blev drillet af de seje drenge, men da han kom i skole, og der kom mere struktur og forudsigelighed over dagen, blev det meget bedre. Han går til alt held i en klasse, hvor det er cool at være klog, og det har afgjort betydet meget for hans trivsel. 

Vi tænker sjældent over hans diagnose og har altid været opmærksomme på at se ham som den, han er, og ikke som "Vores Asperger". Vi har aldrig malet fanden på væggen og frygtet, han ville få særlige problemer, og han er så absolut vores mest harmoniske barn. 

Håber, du kan bruge dette til noget - nikke genkendende til dele af det og ikke mindst se, at det ikke på nogen måde behøver at være et stort handicap.