Gravid igen - mange tanker..

LMX skriver:

Nej jeg havde ikke taget folinsyre, men begyndte bare så snart jeg opdagede det. Fik taget blodprøver v lægen som sagde at mine folinsyredepoter var præcis som de skulle være så det trøster jeg mig lidt med 

Jeg havde heller ikke fået regelmæssig mens efter sidste fødsel så jeg fik en terminsscanning ret tidligt og den viste at jeg kun var 6+2 som jeg selv havde regnet med.

Ind imellem får jeg også et strejf af dårlig samvittighed. Især ift min datter som er såååå lille og har brug for min fulde opmærksomhed. Men den tanke bliver lynhurtigt overtrumfet af glæden v det lille ny liv som er ved at dannes 

Jeg er 11+4 idag 

Okay dejigt at høre blodprøven var fin Kan være jeg skal få taget sådan en hos lægen. Ja, det er nemlig svært over for den anden lille, men i sidste ende skal de nok få rigtig meget glæde af hinanden, så det er bare positivt må man sige

Der er 13 måneder imellem mine, jeg var mildt sagt PANISK da jeg var til en scanning (pga. Celledorandringer og mistanke om cyster) 

da lægen så smiler til mig og min mand, og siger; 

"jeg kan da godt forstå vi fandt celle forandringer, du er da gravid"

jeg sad bare og kiggede på hende, troede det var en super dårlig joke.. Men så vendte hun skærmen om, og der lå en MEGET færdig udviklet lille baby, det viste sig at jeg var 13+2 uger henne. 

var heller ikke glad, men heller ikke ked af det, bare utrolig forvirret, ammede jo stadig min lille pige, kunne slet ikke se hende som storesøster, men det blev hun. Og vi kunne ikke have givet hende en bedere "gave" . 

Hun ELSKER hendes bror , og hun er bare så sød ved alle andre børn .. Hun ved at man skal passe på de små, og mysser, krammer , og aer .. Hun har aldrig vist tegn på misundelse og synes det utrolig sjovt når jeg ammer ham, så skal hun sidde ved siden af og "hjælpe"

tror det har været helt utrolig sundt for hende, og hun er bare så glad  

det er svært når man er vandt til at have kontrol, men se positivt på det  

i har lavet en øko baby med ods imod jer  

det er da et lille mirakel  

tillykke med kommende baby ! 

Jeg har ingen erfaring med lige netop det at få to børn med så kort tid imellem. Men jeg kan fortælle dig, at der kun er  1,5 år imellem mig og min søster. Vi har haft sindssygt stor glæde af hinanden i hele vores barndom - og i dag hvor vi er to unge mennesker (knapt 23 og 24 år) har vi bare et rigtig godt forhold til hinanden Vi har meget glæde af, at kunne dele både små og store ting, uddannelse, kærester og børn fest og ballade osv

Nu hvor jeg selv er gravid, har jeg haft mange snakke med min mor, og for nyligt talte vi netop om det her med at have to helt små børn.  Som hun sagde, var det rigtig hårdt, at have to blebørn, der kræver ens opmærksomhed, på samme tid. Men i forhold til, hvor meget glæde vi havde af hinanden, var det det hele værd.. 

Og lige til slut: Stort tillykke med, at du er blevet gravid igen! Og så endda helt naturligt  Mon ikke du lige så stille vænner dig til tanken om, at have to små tumlinger på samme tid? Held og lykke med det hele!

baby012 skriver:

Der er 13 måneder imellem mine, jeg var mildt sagt PANISK da jeg var til en scanning (pga. Celledorandringer og mistanke om cyster) 

da lægen så smiler til mig og min mand, og siger; 

"jeg kan da godt forstå vi fandt celle forandringer, du er da gravid"

jeg sad bare og kiggede på hende, troede det var en super dårlig joke.. Men så vendte hun skærmen om, og der lå en MEGET færdig udviklet lille baby, det viste sig at jeg var 13+2 uger henne. 

var heller ikke glad, men heller ikke ked af det, bare utrolig forvirret, ammede jo stadig min lille pige, kunne slet ikke se hende som storesøster, men det blev hun. Og vi kunne ikke have givet hende en bedere "gave" . 

Hun ELSKER hendes bror , og hun er bare så sød ved alle andre børn .. Hun ved at man skal passe på de små, og mysser, krammer , og aer .. Hun har aldrig vist tegn på misundelse og synes det utrolig sjovt når jeg ammer ham, så skal hun sidde ved siden af og "hjælpe"

tror det har været helt utrolig sundt for hende, og hun er bare så glad  

det er svært når man er vandt til at have kontrol, men se positivt på det  

i har lavet en øko baby med ods imod jer  

det er da et lille mirakel  

tillykke med kommende baby ! 

Tusind tak Hold da op, det må også være en overraskelse at få nyheden på den måde, men dejligt det er gået så fint

Dafnies skriver:

Jeg har ingen erfaring med lige netop det at få to børn med så kort tid imellem. Men jeg kan fortælle dig, at der kun er  1,5 år imellem mig og min søster. Vi har haft sindssygt stor glæde af hinanden i hele vores barndom - og i dag hvor vi er to unge mennesker (knapt 23 og 24 år) har vi bare et rigtig godt forhold til hinanden Vi har meget glæde af, at kunne dele både små og store ting, uddannelse, kærester og børn fest og ballade osv

Nu hvor jeg selv er gravid, har jeg haft mange snakke med min mor, og for nyligt talte vi netop om det her med at have to helt små børn.  Som hun sagde, var det rigtig hårdt, at have to blebørn, der kræver ens opmærksomhed, på samme tid. Men i forhold til, hvor meget glæde vi havde af hinanden, var det det hele værd.. 

Og lige til slut: Stort tillykke med, at du er blevet gravid igen! Og så endda helt naturligt  Mon ikke du lige så stille vænner dig til tanken om, at have to små tumlinger på samme tid? Held og lykke med det hele!

Mange tak Dejligt at høre erfaringerne fra en som selv har været tæt på sin søster. Jeg tror helt sikkert også der kan komme rigtig meget positivt ud af det

Hej piger

Jeg oprettede en tråd den anden dag, fordi jeg har fundet ud af jeg er gravid igen. Har en datter på 6 1/2 måned, som jeg blev gravid med vha. insemination og hormoner, da jeg har en mild pco. Nu er det så sket helt naturligt dog ikke heeelt planlagt. Vi ville søge behandling igen til foråret for at få nummer 2. Er meget rundt på gulvet over det lige nu. Er glad, men også lidt nervøs og urolig over at de bliver så tæt, og at jeg nu dårligt kan nå at færdiggøre mit semester på kandidaten, som jeg så småt er vendt tilbage til. Ved ikke hvor langt jeg er henne, men nok omkmring 6+0 måske også mere. Vi har haft sex meget få gange de sidste par måneder, så det er lidt af et mirakel, når man tænker på chancen for det skulle ske naturligt er lille (efter hvad lægerne har sagt).

 

Jeg er sikker på vi vælger barnet, da det er et ønskebarn MEN kan bare mærke jeg ikke jubler lige nu. Er simpelthen så anspændt også over folks reaktion. Er normalt en kontrolfreak, der har styr på ALT. Nu er det ude af mine hænder på en eller anden måde... Ved folk vil tænke, at vi ik har tænkt os om, men de ved så heller ikke, hvilken kamp det var fysisk og psykisk med sidste barn.

Har lyst til at dele det her med nogen og overvejer meget at snakke med mine forældre i aften, men igen har ikke været til scanning endnu og er også bange for deres reaktion. Altså vi er 26 og 25 år og min kæreste er efterskolelærer, så det er ikke som sådan det økonomiske, selvom det selvfølgelig ikke bliver den store luksus vi får råd til. Vi bor til leje i et mindre rækkehus på 75 kvm, så tror gerne vi vil flytte, men der skal jo penge til. Vil rigtig gerne købe hus Åh er der nogen der kan give mig råd med på vejen eller som selv har børn med kort mellemrum. Tror der bliver max 15 mdr mellem vores...

Er glad og græder skiftevis - men selvfølgelig mest glad. Valget er truffet og vi er ikke i tvivl om at beholde babyen.

Jeg blev også selv rigtig hurtigt gravid igen, og der vil blive under 14 måneder imellem puha den skulle lige sluges. Var også rigtig bange for hvad folk ville sige og ikke mindst tænke. Men alle har bare taget det så positivt. Selvfølgelig har vi hørt "det var godt nok hurtigt" men med et smil på læben. Folk er jo glade bare vi er glade
Og vi står ikke specielt godt, jeg er udlært cater og tjener ikke det vilde og min kæreste er færdig som kok til februar. Hvor han intet job har. Men vi skal nok klare det
Det vil blive hårdt, men er sikker på det er det værd