Gravid igen - mange tanker..

Hej piger

Jeg oprettede en tråd den anden dag, fordi jeg har fundet ud af jeg er gravid igen. Har en datter på 6 1/2 måned, som jeg blev gravid med vha. insemination og hormoner, da jeg har en mild pco. Nu er det så sket helt naturligt dog ikke heeelt planlagt. Vi ville søge behandling igen til foråret for at få nummer 2. Er meget rundt på gulvet over det lige nu. Er glad, men også lidt nervøs og urolig over at de bliver så tæt, og at jeg nu dårligt kan nå at færdiggøre mit semester på kandidaten, som jeg så småt er vendt tilbage til. Ved ikke hvor langt jeg er henne, men nok omkmring 6+0 måske også mere. Vi har haft sex meget få gange de sidste par måneder, så det er lidt af et mirakel, når man tænker på chancen for det skulle ske naturligt er lille (efter hvad lægerne har sagt).

Jeg er sikker på vi vælger barnet, da det er et ønskebarn MEN kan bare mærke jeg ikke jubler lige nu. Er simpelthen så anspændt også over folks reaktion. Er normalt en kontrolfreak, der har styr på ALT. Nu er det ude af mine hænder på en eller anden måde... Ved folk vil tænke, at vi ik har tænkt os om, men de ved så heller ikke, hvilken kamp det var fysisk og psykisk med sidste barn.

Har lyst til at dele det her med nogen og overvejer meget at snakke med mine forældre i aften, men igen har ikke været til scanning endnu og er også bange for deres reaktion. Altså vi er 26 og 25 år og min kæreste er efterskolelærer, så det er ikke som sådan det økonomiske, selvom det selvfølgelig ikke bliver den store luksus vi får råd til. Vi bor til leje i et mindre rækkehus på 75 kvm, så tror gerne vi vil flytte, men der skal jo penge til. Vil rigtig gerne købe hus Åh er der nogen der kan give mig råd med på vejen eller som selv har børn med kort mellemrum. Tror der bliver max 15 mdr mellem vores...

Er glad og græder skiftevis - men selvfølgelig mest glad. Valget er truffet og vi er ikke i tvivl om at beholde babyen.

SRP skriver:

Hej piger

Jeg oprettede en tråd den anden dag, fordi jeg har fundet ud af jeg er gravid igen. Har en datter på 6 1/2 måned, som jeg blev gravid med vha. insemination og hormoner, da jeg har en mild pco. Nu er det så sket helt naturligt dog ikke heeelt planlagt. Vi ville søge behandling igen til foråret for at få nummer 2. Er meget rundt på gulvet over det lige nu. Er glad, men også lidt nervøs og urolig over at de bliver så tæt, og at jeg nu dårligt kan nå at færdiggøre mit semester på kandidaten, som jeg så småt er vendt tilbage til. Ved ikke hvor langt jeg er henne, men nok omkmring 6+0 måske også mere. Vi har haft sex meget få gange de sidste par måneder, så det er lidt af et mirakel, når man tænker på chancen for det skulle ske naturligt er lille (efter hvad lægerne har sagt).

 

Jeg er sikker på vi vælger barnet, da det er et ønskebarn MEN kan bare mærke jeg ikke jubler lige nu. Er simpelthen så anspændt også over folks reaktion. Er normalt en kontrolfreak, der har styr på ALT. Nu er det ude af mine hænder på en eller anden måde... Ved folk vil tænke, at vi ik har tænkt os om, men de ved så heller ikke, hvilken kamp det var fysisk og psykisk med sidste barn.

Har lyst til at dele det her med nogen og overvejer meget at snakke med mine forældre i aften, men igen har ikke været til scanning endnu og er også bange for deres reaktion. Altså vi er 26 og 25 år og min kæreste er efterskolelærer, så det er ikke som sådan det økonomiske, selvom det selvfølgelig ikke bliver den store luksus vi får råd til. Vi bor til leje i et mindre rækkehus på 75 kvm, så tror gerne vi vil flytte, men der skal jo penge til. Vil rigtig gerne købe hus Åh er der nogen der kan give mig råd med på vejen eller som selv har børn med kort mellemrum. Tror der bliver max 15 mdr mellem vores...

Er glad og græder skiftevis - men selvfølgelig mest glad. Valget er truffet og vi er ikke i tvivl om at beholde babyen.

nu er der godt nok 17 mdr imellem mine....

men det har fungere rigtig godt

de har så meget glæde af hinanden og nyder hinanden fuldt ud.....

Der er 1 år og 5 mdr. imellem vores dreng og pige, og de er i dag næsten 6 år og 4 1/2 år. De elsker hinanden og er bedste venner (som regel). De har så meget glæde af hinanden.

Det var selvfølgelig hårdt, da de var små, men det kommer man over

Og et stort tillykke med spiren

jeg kan kun sige at mellem mine de 2 yngste er der 19 månder og de er MEGET mere tætte ned nogen af dem er med storebror som er 2,6 år ældre end mellemste barn og det til trods at de 2 ælste er drenge og den yngste er en pige

Ej TILLYKKE.. det er sgu da vildt fantastisk at du er blevet gravid på naturlig vis. Det er da naturens gang så det vil noget. GLÆD dig nu over det lille mirakel der vokser i din mave 

Jeg er selv blevet "upsi"gravid og her vil der være max 14mdr mellem de 2 små. Det klarer vi da selvfølgelig! 

LMX skriver:

Ej TILLYKKE.. det er sgu da vildt fantastisk at du er blevet gravid på naturlig vis. Det er da naturens gang så det vil noget. GLÆD dig nu over det lille mirakel der vokser i din mave 

Jeg er selv blevet "upsi"gravid og her vil der være max 14mdr mellem de 2 små. Det klarer vi da selvfølgelig! 

Tak for de opmuntrende ord Er også bare rigtig glad for det, men det har også startet en lavine af tanker, men det er selvfølgelig naturligt efter denne store overraskelse Tillykke med din graviditet også Har du indtaget folinsyre inden du fandt ud af, at du var gravid og hvor langt var du henne da du opdagede denne graviditet? Jeg er lidt bekymret eftersom jeg af gode grunde ikke har tænkt på at tage folinsyre.

salix skriver:

jeg kan kun sige at mellem mine de 2 yngste er der 19 månder og de er MEGET mere tætte ned nogen af dem er med storebror som er 2,6 år ældre end mellemste barn og det til trods at de 2 ælste er drenge og den yngste er en pige

Dejligt at høre - så kan det vise sig at være det hele værd

MoarHvidovre skriver:

Der er 1 år og 5 mdr. imellem vores dreng og pige, og de er i dag næsten 6 år og 4 1/2 år. De elsker hinanden og er bedste venner (som regel). De har så meget glæde af hinanden.

Det var selvfølgelig hårdt, da de var små, men det kommer man over

Og et stort tillykke med spiren

Taaak  dejligt at høre de kan få stor glæde af hinanden

DianaRJS skriver:

nu er der godt nok 17 mdr imellem mine....

men det har fungere rigtig godt

de har så meget glæde af hinanden og nyder hinanden fuldt ud.....

 

Taaaak Dejligt at høre fra andre med erfaringer

SRP skriver:

Tak for de opmuntrende ord Er også bare rigtig glad for det, men det har også startet en lavine af tanker, men det er selvfølgelig naturligt efter denne store overraskelse Tillykke med din graviditet også Har du indtaget folinsyre inden du fandt ud af, at du var gravid og hvor langt var du henne da du opdagede denne graviditet? Jeg er lidt bekymret eftersom jeg af gode grunde ikke har tænkt på at tage folinsyre.

Nej jeg havde ikke taget folinsyre, men begyndte bare så snart jeg opdagede det. Fik taget blodprøver v lægen som sagde at mine folinsyredepoter var præcis som de skulle være så det trøster jeg mig lidt med 

Jeg havde heller ikke fået regelmæssig mens efter sidste fødsel så jeg fik en terminsscanning ret tidligt og den viste at jeg kun var 6+2 som jeg selv havde regnet med.

Ind imellem får jeg også et strejf af dårlig samvittighed. Især ift min datter som er såååå lille og har brug for min fulde opmærksomhed. Men den tanke bliver lynhurtigt overtrumfet af glæden v det lille ny liv som er ved at dannes 

Jeg er 11+4 idag