Anonym skriver:
Det virker bare som om, at hver gang de finder en ting som peger i retning af ssf, så skal der lige være en ny ting, før de tager sig af det.
Det hele startede med væske i fødderne, så var blodtrykket for højt, så kom der spor i urinen og blodprøverne, og smerter i maven (som dog ikke sidder det rigtige sted) nu skal jeg kontakte dem hvis mit blodtryk stiger endnu mere (har måler her hjemme) eller hvis jeg får hovedpine.
Synes det er en smule utrygt at når jeg oplever en ting, så skal jeg lige vente til det næste kommer, og når det er der, så skal der lige lidt mere til.
Kan godt forstå at du føler dog utryg, men SSF er ikke farligt når der bare bliver holdt øje med det.
Jeg fik det konstateret 34+6 til en vækstscanning hvor jeg bad om at få målt bt - blev indlagt med det samme. Men al den tid jeg var indlagt trippede jeg bare rundt og følte mig ikke syg på den måde så det var ikke så fedt at være indlagt. Fik målt bt 6 gange i døgnet, skulle samle døgnurin i en dunk, fik taget blodprøver dagligt. Fik af vide at jeg senest ville blive sat igang på min termin, men det ændrede de jo så da de fandt negativ udvikling i blodprøverne. Havde en super nem fødsel, men forløbet op til med ssf og indlæggelsen var ikke rar omdelt spolerede min evne/kampgejst mht amningen, og væskeophobningerne blev desværre så slemme dagen efter fødslen at jeg blev nødt til at få vanddrivende piller. Desuden fik jeg blodtryksnedsættende medicin 6 uger efter fødslen.
De mener at ssf kræver indlæggelse hvis bt er over 150/100 (mit var på det højeste 170/105) eller hvis man har mere end + 2 protein i urinen.
Du kan desværre intet gøre for at stoppe det hvis det er på vej til ssf - du må bare tage den helt med ro, og stole på at din jm har styr på det. Og bliver du dårlig, for hovedpine, ser flimmer osv så ringer du bare direkte på fødegangen.
hvor langt henne er du?
Anmeld