Kære Theodore,
Når du læser denne, er det måske med henblik på du selv skal til eller har stiftet familie. Jeg har længe været i tvivl om hvorvidt det kunne være spændene for dig at læse din mors fødselsberetning, måske eller måske ikke - men nu har du den om ikke andet kan det være din kone/kæreste synes det er. Jeg har i hvert fald et behov for at fortælle dig om hvilken fantastisk dag d.7 maj var hvor du - vores lille mirakel kom til livet, og hvor utrolige kræfter er på spil. Så nu her snart 5 måneder efter din ankomst til verden sidder jeg og mindes tilbage i skrivende stund:
D. 6 maj 2013, skulle jeg til min skriftlige afgangsprøve i Dansk på Zahle lærerseminariet, her var jeg lovet et hæve-sænkebord til min topgravide mave og ømme ben, men som lærere og folkeskoler nu er , rodet, så havde kontoret glemt det, så jeg måtte bide det i mig og gennemføre 6 timers skriftlig eksamen på et bord på størrelse med min mave eller måske mindre. Benene sov og mit hovedet lignede en ballon i sin sidste udtømningsfase, af alt det vand, adrenalin og koncentration det havde måtte gennemgå, men jeg følte mig umådeligt godt tilpas efterfølgende - lidt som om jeg kunne klare alt i verden - også en fødsel. Dette måtte du havde mærket for om aftenen da jeg skulle sove mærkede jeg det berømte piskesmæld i maven, rejse mig op, og vandet gik i en stor skylle. Kort tid efter meldte de første veer sig på banen. Jeg ringede til morfar Christian og vi gik en tur rundt i villakvateret imens farmand tog sig en lur. Veerne blev mere intense og jeg besluttede at ringe til fødegangen som sagde vi godt måtte komme ind. Vi var rimelig rolige og ringede til mormor på vejen derind og sagde hun godt måtte komme, men køre langsomt for veerne var ikke så slemme endnu.
Ved ankomsten blev jeg undersøgt - blot 3 cm åben - din hjertelyd var faldende så de lagde en "måler" på dit hovedet, og pludselig gik det stærkt. Jeg følte pressetræng! - Jeg blev kørt skrigende og pressende i fuld fart på båren ind til en fødestue med to jordmødre og en sundhedsassistent lige forbi mormor som havde kørt stille og roligt som vi havde bedt hende om. Hun så noget forkert ud i hovedet, men var alligevel klar med kameraet. Meget mere husker jeg egentlig ikke fordi jeg var i en tilstand af smerter hvor jeg nærmest ønske jeg kunne gøre det hele om og ikke være gravid mere - men så kl 03.17 kom du endelig ud til mig efter en del presseveer. Altså 4 i alt lå du der og var så skøn - 2675 gram skønhed og 48 cm guld lang. Du suttede lystigt og kiggede intens med dine små blå øjne, som sprulende af både liv og død på samme tid. Et helt specielt blik som ikke er til at forklare, men som du selv vil opleve den dag du får en søn eller datter i armene for første gang.. Kuldegysninger..
Efter kort tid blev moderkagen født og jeg blev ved med at føle veer og bløde. Du måtte over til far og mormor så længe og jeg kæmpede med ikke at føle mere pressetræng. Lægerne var inde et par gange, men mente det heldigvis bare var fordi det var gået så stærkt at kroppen ikke kunne følge med, så vi blev indlagt på barselafsnittet til observation i nogle timer hvor jeg heldigvis fik det bedre. Omkring kl 16:00 kom Clara, din storesøster og hentede dig og sammen tog vi hjem som ikke en familie på 3 men nu på 4.
Kære Theodore,
Jeg er verdens heldigeste mor og du er verdens heldigste lillebror, du har en storesøster og en familie som elsker dig - og hver gang Clara nuser dig er det med lukkede omsorgsfulde øjne som om hun nussede en lille kattekilling inderligt. Allerede nu, har I to søskende så meget glæde af hinanden og jeg er sikker på Clara vil være dit største forbillede i mange mange år - og hun er så god til at være det. Jeg glæder mig til mange dejlige år med dig - hele mit liv.
Anmeld
