Godaften de damer!
Jeg skriver dette indlæg i håb om at nogen har noget erfaring, som jeg kan trække lidt på.
Vi har desværre lige i dag fået bekræftet, at vi snart skal tage afsked med vores elskede hund
Hans lever er ødelagt, og trod intensiv behandling, har der kun været midlertidig bedring, hvilket er et tegn på at han er alvorligt syg!
Vores datter på 2,3 år ELSKER den hund så højt!! Han er den første hun spørger efter når hun vågner, de leger hele dagen, hun hjælper med at fodre ham, bade ham og lufte ham, og han er med til at putte hende om aftenen.
Vi har lige sagt farvel til min far d. 14. August, og hun har stadig svært ved at forstå, at han ikke er der, når vi besøger mormor, til trods for at hun ofte siger, at morfar er i himmelen med sommerfuglene, og hun også flere gange har besøgt 'morfars have' (gravsted).
Så hvordan skal det så ikke blive med hendes hund, som hun er vant til, at have som så stor en del af sin hverdag

Så piger, hvordan har i grebet lign situationer an? Og hvad kan vi forvente af reaktion?
På forhånd tak!
Anmeld