Unknown88 skriver:
Ohh Good !!
jeg har været sammen med min kæreste 4 år. For over to år siden fik vi en abort fælles beslutning.. Svært at forklare at man nogle gange tager så hårde beslutning..
Ømmm tilbage i april gennemgik vi en tidlig spontan abort.. Masser af blodprøver.. Op og ned tur. Bekymring for at jeg var gravid udenfor livmoderen.. Med et barn vi begge ønskede. Det var dog ikke planlagt og jeg var på p-piller. Vi ærgede os bagefter men min kæreste ville ikke prøve igen. Det har gjort mig meget ked af det.. Han blev operaret i foråret og har haft svært ved at komme sig.
Vi elsker hinanden virkelig højt og jeg betyder alt verden for ham og hans søn.
Jeg skulle i dag have haft min menses i fredags.. Jeg tør slet ikke forholde mig.. Og alligevel vokser håbet indeni mig
Et barn bør være ønsket af begge forældre, så mon du skal håbe?
Hvis du har et stort ønske om et barn, er I nødt til at få afklaret tidsperspektiv for at stifte familie, og hvis du ikke kan respektere hans ønske, må du gå. Hvis han bliver tvunget til at blive far mod hans ønske, skal du opveje, om du vil og kan være enlig mor.
Håber, at det hele løser sig for jer.
Anmeld