Det er titlen på en bog, som jeg netop er blevet færdig med (venligst udlånt af Ida).
Jeg ved nu hvad det er der plager xxx, og jeg kan sige jer, det er ligesom at få en åbenbaring!
Den lille mus har simpelthen svært ved at komme fra det ene søvnstadie til det næste. Og fordi han er vant til at blive vugget i søvn, bliver han forvirret over at han ikke længere bliver vugget, når han har de korte opvågningsfaser. Vi har betinget ham til at han er nødt til at skulle vugges for at kunne sove, og det skal der laves om på.
Jeg er nu ved at forsøg at nusse ham i hans vugge - UDEN at vugge, og når han er lige ved at falde i søvn hvisker jeg "shhhh.... nu skal du sove....", som så kan blive vores nøgleord, som vi (når der er gået en månedstid eller to) siger til ham, og så falder han til ro. På den måde lærer han nænsomt hvordan man falder i søvn selv, og vi kan alle sove i fred :-).
Vi har også indført mere struktureret og fast putterutine, og tidligere sengetid...
Forfatteren skriver i øvrigt at hun i sin søgen på litteratur og råd om babyer og søvn stødte på to grupper: dem som mener børn bare skal have en "kold tyrker" og græde i søvn og dem som mener at man bare må lære at leve med det. Min læge tilhører tydeligvis den sidste. Jeg KAN og VIL ikke leve med det - derfor håber jeg inderligt bogens råd virker!
En kæmpe tak skal Mette have (Anna-jonas), da det var hende som foreslog det kunne være der problemet ligger, og Ida skal have tusind tak for lån af bogen :-).
Anmeld