Jeg er vred, trist og magtesløs.

helle85 skriver:

hvor er det simpelhen grotæsk at der ikke er nogen af dem der vil hjælpe bliver virklig så gal.

så syntes jeg du skal kontakte nogen fra ppr evt børnepsykologen der burde også være en børnepsykolog på skolen
tror også man kan kontakte skole sundhedsplejerske.

og hvis der ikke er noget af det der virker så ville jeg klage.

der er også mulighed at kontakte familiecenteret (hvis i har sådan et i jeres kommune) forså kan de være med til møde osv. i nogen i nogen tilfælde kan det hjælpe

og hvis du vil høre mere omkring det med familiekonsulent er du velkommen til at skrive en pb

har selv kæmpet en masse kampe med kommunen osv.(da min søn er lettere mental retaderet)

Problemet er lidt, at vi absolut ingen problemer har med ham her hjemme, så hvis vi skal have kommunen eller lign. ind over, så synes jeg næsten det skal være i samarbejde med skolen, da det jo er dem der har problmerne med ham.

Skolen har i dag indvilligt i at tage en enkelt samtale med PPR, og jeg håber at det sætter skred i noget.

Jeg har været ved egen læge, men han siger at jeg SKAL igennem skolen. I øjeblikket betaler jeg selv for en psykolog, i håb at hun kan hjælpe, bare lidt....

Anonym skriver:

Jeg har en søn på 7 år (8 år til december). Han går i 2. klasse. Han begyndte i slutningen af bh. klassen, starten af første klasse at blive meget udadreagerende. Ofte er han meget voldsom ved de andre børn, slår dem med knytnæver osv. Ligesom han også kan finde på at sige ting som "jeg skærer halsen over på dig" eller "jeg kvæler dig".

Jeg forstår slet ikke hvordan min søde lille dreng er blevet sådan? Jeg har ALDRIG problemer med ham her hjemme, han er sød, stille og rolig, dog med temperament, men ikke noget vi ikke kan håndtere.

Det virker som om hans vrede måske kommer af dårligt selvværd. Han siger tit at han er ked af det i skolen fordi han ingen venner har. Men hvem gider også lege med en der pludselig farer i flæsket på en? Jeg ved at han leger med de andre, men jeg kan godt se, at han nok ikke lige er den de fleste foretrækker at lege med.

Jeg er fuldstændig i vildrede, jeg går med tanker om at flytte ham til en anden skole (og flytte ham en årgang ned).

Skolen er meget lidt behjælpelige med at løse problemet, jeg har siden problemerne startede, råbt og skreget for at få PPR ind over, men skolen har nægtet, endelig har skolen dog indvilligt i at tage et enkelt møde med PPR... Suk, jeg føler virkelig jeg kæmper alene - der er ingen hjælp at hente nogen steder.

PPR er en start - skal der være netværksmøde? Så bør din søns sagsbehandler deltage, og jeg har erfaring for, at de "bider sig fast" og insisterer på handling. Hvis det ikke er planen, så kontakt sagsbehandleren alligevel og bed om, at han/hun involverer sig, kontakter skolen osv. 

Der kan nok ikke blive tale om, at PPR vil yde midler til en støttepædagog, så i givet fald skal skolen selv betale, og tro mig - det er der bare ikke penge til. Ikke som en fast bevilling over længere tid, desværre. 

Derimod bør skolen have AKT-lærere, som i en periode kan tage hånd om sagen, følge din søn og tale med ham. Det kender jeg ikke til skoler, der ikke har - spørg ledelsen, om der ikke er et AKT-team. 

Bid dig fast og insister. 

helle85 skriver:

hvor er det simpelhen grotæsk at der ikke er nogen af dem der vil hjælpe bliver virklig så gal.

så syntes jeg du skal kontakte nogen fra ppr evt børnepsykologen der burde også være en børnepsykolog på skolen
tror også man kan kontakte skole sundhedsplejerske.

og hvis der ikke er noget af det der virker så ville jeg klage.

der er også mulighed at kontakte familiecenteret (hvis i har sådan et i jeres kommune) forså kan de være med til møde osv. i nogen i nogen tilfælde kan det hjælpe

og hvis du vil høre mere omkring det med familiekonsulent er du velkommen til at skrive en pb

har selv kæmpet en masse kampe med kommunen osv.(da min søn er lettere mental retaderet)

Der er yderst sjældent en psykolog fast på skolen - PPR's psykologer deler kommunens skoler mellem sig og har således flere skoler hver især, som de kun kommer på til aftalte møder etc. 

Sundhedsplejersken er en god ide. Jeg har ofte "brugt" min skoles SP i tilfælde, hvor jeg syntes, det gik for trægt. 

Mor og meget mere skriver:

PPR er en start - skal der være netværksmøde? Så bør din søns sagsbehandler deltage, og jeg har erfaring for, at de "bider sig fast" og insisterer på handling. Hvis det ikke er planen, så kontakt sagsbehandleren alligevel og bed om, at han/hun involverer sig, kontakter skolen osv. 

Der kan nok ikke blive tale om, at PPR vil yde midler til en støttepædagog, så i givet fald skal skolen selv betale, og tro mig - det er der bare ikke penge til. Ikke som en fast bevilling over længere tid, desværre. 

Derimod bør skolen have AKT-lærere, som i en periode kan tage hånd om sagen, følge din søn og tale med ham. Det kender jeg ikke til skoler, der ikke har - spørg ledelsen, om der ikke er et AKT-team. 

Bid dig fast og insister. 

Tak for svar. Mødet med PPR er kun hans klasselærer, og PPR. Vi som forældre må ikke deltage, hvilket jeg synes er ret underligt, eftersom det er mig der har fået presset mødet igennem.

Han har været tilknyttet kompetancecentret på skolen, problemet er bare, at det ikke er særlig seriøst/struktureret... Hans klasselærer er også leder af kompetancecentret, og jeg tror ærlig talt ikke hun har overskud til at løfte denne opgave. Han havde en lærer, som støttede ham i en periode (en lærer der ikke har timer, men blot går rund tog sørger for at alle elever trives), men denne lærer er desværre langtidssygemeldt, og der er ingen erstatning.

Anonym skriver:

Tak for svar. Mødet med PPR er kun hans klasselærer, og PPR. Vi som forældre må ikke deltage, hvilket jeg synes er ret underligt, eftersom det er mig der har fået presset mødet igennem.

Han har været tilknyttet kompetancecentret på skolen, problemet er bare, at det ikke er særlig seriøst/struktureret... Hans klasselærer er også leder af kompetancecentret, og jeg tror ærlig talt ikke hun har overskud til at løfte denne opgave. Han havde en lærer, som støttede ham i en periode (en lærer der ikke har timer, men blot går rund tog sørger for at alle elever trives), men denne lærer er desværre langtidssygemeldt, og der er ingen erstatning.

Det er sådan set fair nok, at PPR taler med lærerne uden om dig - men det skal dæleme ikke stå alene! I skal også holde møder med din deltagelse. Er du sikker på, det ikke er tænkt som næste skridt? Ellers retter du selv henvendelse til PPR og kræver et møde - men igen, få sagsbehandleren med. 

Trist, at der ikke har været hjælp at hente i kompetencecentret. Klasselæreren kan være ganske kompetent også som AKT-lærer, men det ville bare være SÅ godt for din søn at få "nye" øjne på sig - af en, som ikke også er hans lærer. 

Anonym skriver:

Problemet er lidt, at vi absolut ingen problemer har med ham her hjemme, så hvis vi skal have kommunen eller lign. ind over, så synes jeg næsten det skal være i samarbejde med skolen, da det jo er dem der har problmerne med ham.

Skolen har i dag indvilligt i at tage en enkelt samtale med PPR, og jeg håber at det sætter skred i noget.

Jeg har været ved egen læge, men han siger at jeg SKAL igennem skolen. I øjeblikket betaler jeg selv for en psykolog, i håb at hun kan hjælpe, bare lidt....

jeg håber at det lykkes med mødet

men ellers ved jeg ikke hvad i ellers kan gøre det er de forslag jeg har i hvert fald

Mor og meget mere skriver:

Det er sådan set fair nok, at PPR taler med lærerne uden om dig - men det skal dæleme ikke stå alene! I skal også holde møder med din deltagelse. Er du sikker på, det ikke er tænkt som næste skridt? Ellers retter du selv henvendelse til PPR og kræver et møde - men igen, få sagsbehandleren med. 

Trist, at der ikke har været hjælp at hente i kompetencecentret. Klasselæreren kan være ganske kompetent også som AKT-lærer, men det ville bare være SÅ godt for din søn at få "nye" øjne på sig - af en, som ikke også er hans lærer. 

Hvordan hulen kommer man i kontakt med hans sagsbehandler? Jeg har aldrig været i kontakt med en sådan tidligere... Er det kommunen jeg skal have fat i?

Mor og meget mere skriver:

Der er yderst sjældent en psykolog fast på skolen - PPR's psykologer deler kommunens skoler mellem sig og har således flere skoler hver især, som de kun kommer på til aftalte møder etc. 

Sundhedsplejersken er en god ide. Jeg har ofte "brugt" min skoles SP i tilfælde, hvor jeg syntes, det gik for trægt. 

jeg ved ikke hvordan de gør men tror også der er nogen psykologer på skolen som ikke kun er fra ppr men det kan godt være at jeg tager fejl

jeg ved godt at ppr dækker flere skoler osv.

Du skal banke i bordet - og ja det kræver at du bliver ved og ved og ved.

Din læge kan sagtens, hvis han vil, sende dig videre i systemet og skabe kontakt til en psykolog eller familierådgiver. På din kommunes hjemmeside kan du finde et Tlf til familierådgiving hvor man anonymt kan ringe og drøfte issues af 3 omgange - vurder de at der er behov for mere hjælp end de kan klare sender de dig videre i systemet.

Vi står selv i nøjagtig samme problem og har kæmpet i 2 år og nu ser det endelig i til at der er hul igennem da vi har været til samtale med sp, familierådgiver, og psykolog og næste trin er indstilling til PPR. Vi har banket i bordet utallige gange og endelig er det lykkedes at få hjælp til vores søn så han kan lære at tackle han udbrud.

Nu skal du ikke blive forskrækket over ordet familierådgiver - de hjælper ikke kun med problemer i hjemmet

Pylle3 skriver:

Du skal banke i bordet - og ja det kræver at du bliver ved og ved og ved.

Din læge kan sagtens, hvis han vil, sende dig videre i systemet og skabe kontakt til en psykolog eller familierådgiver. På din kommunes hjemmeside kan du finde et Tlf til familierådgiving hvor man anonymt kan ringe og drøfte issues af 3 omgange - vurder de at der er behov for mere hjælp end de kan klare sender de dig videre i systemet.

Vi står selv i nøjagtig samme problem og har kæmpet i 2 år og nu ser det endelig i til at der er hul igennem da vi har været til samtale med sp, familierådgiver, og psykolog og næste trin er indstilling til PPR. Vi har banket i bordet utallige gange og endelig er det lykkedes at få hjælp til vores søn så han kan lære at tackle han udbrud.

Nu skal du ikke blive forskrækket over ordet familierådgiver - de hjælper ikke kun med problemer i hjemmet

Tak for svaret.

Hvor lyder det dejligt for jer, at i endelig får hjælp.

Jeg banker i bordet, men ja jeg bliver da også lidt skræmt engang imellem, for vi er jo en ganske normalt fungerende familie, uden nogen former for problemer. Vi er hverken socialt udsatte eller lign., og jeg kan ind imellem blive bange for at blive stemplet.