Jeg er vred, trist og magtesløs.

Jeg har en søn på 7 år (8 år til december). Han går i 2. klasse. Han begyndte i slutningen af bh. klassen, starten af første klasse at blive meget udadreagerende. Ofte er han meget voldsom ved de andre børn, slår dem med knytnæver osv. Ligesom han også kan finde på at sige ting som "jeg skærer halsen over på dig" eller "jeg kvæler dig".

Jeg forstår slet ikke hvordan min søde lille dreng er blevet sådan? Jeg har ALDRIG problemer med ham her hjemme, han er sød, stille og rolig, dog med temperament, men ikke noget vi ikke kan håndtere.

Det virker som om hans vrede måske kommer af dårligt selvværd. Han siger tit at han er ked af det i skolen fordi han ingen venner har. Men hvem gider også lege med en der pludselig farer i flæsket på en? Jeg ved at han leger med de andre, men jeg kan godt se, at han nok ikke lige er den de fleste foretrækker at lege med.

Jeg er fuldstændig i vildrede, jeg går med tanker om at flytte ham til en anden skole (og flytte ham en årgang ned).

Skolen er meget lidt behjælpelige med at løse problemet, jeg har siden problemerne startede, råbt og skreget for at få PPR ind over, men skolen har nægtet, endelig har skolen dog indvilligt i at tage et enkelt møde med PPR... Suk, jeg føler virkelig jeg kæmper alene - der er ingen hjælp at hente nogen steder.

Anonym skriver:

Jeg har en søn på 7 år (8 år til december). Han går i 2. klasse. Han begyndte i slutningen af bh. klassen, starten af første klasse at blive meget udadreagerende. Ofte er han meget voldsom ved de andre børn, slår dem med knytnæver osv. Ligesom han også kan finde på at sige ting som "jeg skærer halsen over på dig" eller "jeg kvæler dig".

Jeg forstår slet ikke hvordan min søde lille dreng er blevet sådan? Jeg har ALDRIG problemer med ham her hjemme, han er sød, stille og rolig, dog med temperament, men ikke noget vi ikke kan håndtere.

Det virker som om hans vrede måske kommer af dårligt selvværd. Han siger tit at han er ked af det i skolen fordi han ingen venner har. Men hvem gider også lege med en der pludselig farer i flæsket på en? Jeg ved at han leger med de andre, men jeg kan godt se, at han nok ikke lige er den de fleste foretrækker at lege med.

Jeg er fuldstændig i vildrede, jeg går med tanker om at flytte ham til en anden skole (og flytte ham en årgang ned).

Skolen er meget lidt behjælpelige med at løse problemet, jeg har siden problemerne startede, råbt og skreget for at få PPR ind over, men skolen har nægtet, endelig har skolen dog indvilligt i at tage et enkelt møde med PPR... Suk, jeg føler virkelig jeg kæmper alene - der er ingen hjælp at hente nogen steder.

Hvad med en støttepædagog? En der følger ham, som kan finde ud af at hvad der er grunden til at han bliver så gal. Hjælpe ham med at være sammen med de andre børn uden at det går galt. En han kan snakke med, hvis han har nogle tanker.

For det er jo synd for ham at han ikke har nogen rigtigt at lege med og han skal have noget hjælp nu, så det ikke bliver værre. Det må jo være noget i skolen der trigger hans vrede.

Jeherfraet er vigtigt at du bliver ved med at kæmpe din søns sag. Ingen tvivl om at skolerne ofte ikke magter børn der har det svært.  Men det er kun dig som kan få dem op i gear.  

Stort medfølende herfra

Yurie skriver:

Hvad med en støttepædagog? En der følger ham, som kan finde ud af at hvad der er grunden til at han bliver så gal. Hjælpe ham med at være sammen med de andre børn uden at det går galt. En han kan snakke med, hvis han har nogle tanker.

For det er jo synd for ham at han ikke har nogen rigtigt at lege med og han skal have noget hjælp nu, så det ikke bliver værre. Det må jo være noget i skolen der trigger hans vrede.

Ja en støttepædagog, eller lign. ville være ideelt, men der er INGEN hjælp at hente i skolen - desværre!

FruStolpe skriver:

Jeherfraet er vigtigt at du bliver ved med at kæmpe din søns sag. Ingen tvivl om at skolerne ofte ikke magter børn der har det svært.  Men det er kun dig som kan få dem op i gear.  

Stort medfølende herfra

Tak, ingen tvivl om, at jeg vil blive ved med at kæmpe, men det er svært når man hele tiden render hovedet mod muren. Lige som jeg tænker jeg har fundet en løsning, så bliver jeg bremset af skolen eller "systemet"... SUK

Anonym skriver:

Jeg har en søn på 7 år (8 år til december). Han går i 2. klasse. Han begyndte i slutningen af bh. klassen, starten af første klasse at blive meget udadreagerende. Ofte er han meget voldsom ved de andre børn, slår dem med knytnæver osv. Ligesom han også kan finde på at sige ting som "jeg skærer halsen over på dig" eller "jeg kvæler dig".

Jeg forstår slet ikke hvordan min søde lille dreng er blevet sådan? Jeg har ALDRIG problemer med ham her hjemme, han er sød, stille og rolig, dog med temperament, men ikke noget vi ikke kan håndtere.

Det virker som om hans vrede måske kommer af dårligt selvværd. Han siger tit at han er ked af det i skolen fordi han ingen venner har. Men hvem gider også lege med en der pludselig farer i flæsket på en? Jeg ved at han leger med de andre, men jeg kan godt se, at han nok ikke lige er den de fleste foretrækker at lege med.

Jeg er fuldstændig i vildrede, jeg går med tanker om at flytte ham til en anden skole (og flytte ham en årgang ned).

Skolen er meget lidt behjælpelige med at løse problemet, jeg har siden problemerne startede, råbt og skreget for at få PPR ind over, men skolen har nægtet, endelig har skolen dog indvilligt i at tage et enkelt møde med PPR... Suk, jeg føler virkelig jeg kæmper alene - der er ingen hjælp at hente nogen steder.

jeg kan desværre ikke hjælpe men, hvor må det bare være forfærdeligt nå ens barn begynder at reagere sådan. men syntes at du lige skal have et og for at alt ændre sig til det bedre og at i få den hjælp i har brug for


gå han i sfo, for så kan det være i kan få dem til at henvise til ppr nå skolen ikke vil hjælpe

helle85 skriver:

jeg kan desværre ikke hjælpe men, hvor må det bare være forfærdeligt nå ens barn begynder at reagere sådan. men syntes at du lige skal have et og for at alt ændre sig til det bedre og at i få den hjælp i har brug for


gå han i sfo, for så kan det være i kan få dem til at henvise til ppr nå skolen ikke vil hjælpe

Ja han går i SFO, men de fralægger sig også alt ansvar, og de siger at det er skolen der skal kontakte PPR...

Anonym skriver:

Ja en støttepædagog, eller lign. ville være ideelt, men der er INGEN hjælp at hente i skolen - desværre!

har du snakket med kommunen? En dreng der har så meget vrede og kan ende med at blive til fare for andre mennesker(ved godt at det er lidt hårdt) men han har brug for hjælp på den ene eller anden måde.kan slet ikke forstå at skolen ikke vil hjælpe ham...
Nu tager jeg et stort spring og siger ikke at din søn kan finde på det...

Men hvad hvis han en dag overfalder et andet barn eller en voksen og så sidder de tilbage,og siger; Ja, vi kunne have hjulpet ham. Ja kunne have, men hvorfor hjalp I ham ikke`??

Han er en lille dreng og skal jo føle sig tryg når han ikke er hjemme... Jeg vil meget gerne hjælpe ham, for jeg synes det er synd for ham. Og det er svigt at et barn, bare fordi at de synes han er lidt besværlig

Yurie skriver:

har du snakket med kommunen? En dreng der har så meget vrede og kan ende med at blive til fare for andre mennesker(ved godt at det er lidt hårdt) men han har brug for hjælp på den ene eller anden måde.kan slet ikke forstå at skolen ikke vil hjælpe ham...
Nu tager jeg et stort spring og siger ikke at din søn kan finde på det...

Men hvad hvis han en dag overfalder et andet barn eller en voksen og så sidder de tilbage,og siger; Ja, vi kunne have hjulpet ham. Ja kunne have, men hvorfor hjalp I ham ikke`??

Han er en lille dreng og skal jo føle sig tryg når han ikke er hjemme... Jeg vil meget gerne hjælpe ham, for jeg synes det er synd for ham. Og det er svigt at et barn, bare fordi at de synes han er lidt besværlig

Det er et enormt svigt.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal skrive, jeg er selv rystet over at skolen bare feje det hele ind under gulvtæppet. De andre forældre ser efterhånden ikke helt godt på min søn, hvliket jeg godt kan forstå. Vi står i et konstant dilemma - en dreng der ikke kan begå sig socialt, og en skole der ikke vil hjælpe.

Jeg har i dag fået ham skrevet op til privatskole, jeg ved ikke omd et kan hjælpe ham, men det er i hvert flad værd at prøve...

Anonym skriver:

Ja han går i SFO, men de fralægger sig også alt ansvar, og de siger at det er skolen der skal kontakte PPR...

hvor er det simpelhen grotæsk at der ikke er nogen af dem der vil hjælpe bliver virklig så gal.

så syntes jeg du skal kontakte nogen fra ppr evt børnepsykologen der burde også være en børnepsykolog på skolen
tror også man kan kontakte skole sundhedsplejerske.

og hvis der ikke er noget af det der virker så ville jeg klage.

der er også mulighed at kontakte familiecenteret (hvis i har sådan et i jeres kommune) forså kan de være med til møde osv. i nogen i nogen tilfælde kan det hjælpe

og hvis du vil høre mere omkring det med familiekonsulent er du velkommen til at skrive en pb

har selv kæmpet en masse kampe med kommunen osv.(da min søn er lettere mental retaderet)