Jeg har en søn på 7 år (8 år til december). Han går i 2. klasse. Han begyndte i slutningen af bh. klassen, starten af første klasse at blive meget udadreagerende. Ofte er han meget voldsom ved de andre børn, slår dem med knytnæver osv. Ligesom han også kan finde på at sige ting som "jeg skærer halsen over på dig" eller "jeg kvæler dig". 
Jeg forstår slet ikke hvordan min søde lille dreng er blevet sådan? Jeg har ALDRIG problemer med ham her hjemme, han er sød, stille og rolig, dog med temperament, men ikke noget vi ikke kan håndtere.
Det virker som om hans vrede måske kommer af dårligt selvværd. Han siger tit at han er ked af det i skolen fordi han ingen venner har. Men hvem gider også lege med en der pludselig farer i flæsket på en? Jeg ved at han leger med de andre, men jeg kan godt se, at han nok ikke lige er den de fleste foretrækker at lege med.
Jeg er fuldstændig i vildrede, jeg går med tanker om at flytte ham til en anden skole (og flytte ham en årgang ned).
Skolen er meget lidt behjælpelige med at løse problemet, jeg har siden problemerne startede, råbt og skreget for at få PPR ind over, men skolen har nægtet, endelig har skolen dog indvilligt i at tage et enkelt møde med PPR... Suk, jeg føler virkelig jeg kæmper alene - der er ingen hjælp at hente nogen steder. 

Anmeld