Har du nogensinde været i tvivl eller bange?

nutche skriver:

kender også alt til det.
da jeg fik den første var jeg i tvivl om det var det rigtige, om jeg var gammel nok, moden nok...om vores økonomi ku klare det osv osv.
da jeg valgte at beholde nr. 3 (på trods af dårlige ods) var jeg seriøst i tvivl...og selv da jeg ventede nr, 4 som er et planlagt ønskebarn...var jeg i tvivl... var tidspunktet rigtigt, ku jeg forsvare det overfor de andre,,,det stopper ikke...og jeg tror det er lige så naturligt som graviditeten i sig selv.
Lone

Hvad så når man har født? Er tvivlen der stadig indimellem så? Om man er god nok osv?

Anonym skriver:



Ja, det er nok rigtigt..

Jeg var bare bange om det måske var tegn på en fødselsdepression.. at man bliver angst..

kan jeg godt forstå men det tror jeg bestemt ikke det er...

Dog vil jeg (hhvis jeg var dig) holde øje med om der kommer flere og andre tegn, f.eks om du er depri, om du får nogen "skøre" tanker og idér af negativ retning som du ikke plejer osv.

hvis du stadig er bange så vil jeg tag mig en snak med min jordmor, eller sp.

knus Stina - varme knus herfra...

Anonym skriver:



Hvad så når man har født? Er tvivlen der stadig indimellem så? Om man er god nok osv?

hmm....
den er faktisk lidt svær. tror det kommer meget an på om man har et netværk omkring en.
jeg var meget alene da jeg havde født den første, og jeg var konstant i tvivl. gjorde jeg alt det rigtige for min datter, fik hun den rigtige kost, den rigtige dagpleje osv.
jeg tog ofte til lægen med små ting, fx. varmeknopper eller hoste.... men jeg tror at som førstegangs er man bare utrolig usikker. man har ingenting at sammenligne med, ingen erfaring....og er man så alene om ansvaret (som jeg var) og samtidig meget ung.... ja så kræver det stor selvsikkerhed hvis man ikke kommer i tvivl af og til.
da først min datter var født elskede jeg hende mere end livet i sig selv....så jeg var efter hendes fødsel aldrig i tvivl om at det var den rette beslutning...... men jeg var tit i tvivl om alle småtingene. så jeg havde stor hjælp fra bla. mødregrupper, sundhedsplejersken og min mor som jeg ofte ringede til.
så et kort svar.... ja man er stadig i tvivl.... men man vokser med opgaven, og den kærlighed man giver kommer tifold tilbage.... det hjælper på usikkerheden.
Lone

Anonym skriver:



Hvad så når man har født? Er tvivlen der stadig indimellem så? Om man er god nok osv?

Ork ja!!!  Selvom jeg var hende i mødregruppen der havde bedst chek på alting, og på trods af at det kørte rigtig godt med både amning, nattesøvn osv, så var jeg TOTALT usikker, åh nej, tænkte jeg bare 100vis af gange, hvor er det synd for min lille søn, at han har fået sådan en dårlig mor. Jeg kan slet ikke finde ud af det. Elsker jeg ham nu højt nok? gør jeg det nu godt nok? osv. Det tænkte jeg mange mange gange. Det e heeelt normalt!!! Der er bare ikke så mange der snakker om det.

Mumto3 skriver:



Ork ja!!!  Selvom jeg var hende i mødregruppen der havde bedst chek på alting, og på trods af at det kørte rigtig godt med både amning, nattesøvn osv, så var jeg TOTALT usikker, åh nej, tænkte jeg bare 100vis af gange, hvor er det synd for min lille søn, at han har fået sådan en dårlig mor. Jeg kan slet ikke finde ud af det. Elsker jeg ham nu højt nok? gør jeg det nu godt nok? osv. Det tænkte jeg mange mange gange. Det e heeelt normalt!!! Der er bare ikke så mange der snakker om det.

Nej, det er sådan lidt tabu-agtigt, men synes helt klart det er noget man burde snakke om, så folk som mig, ikke føler sig helt fejlplaceret.

vi venter vores første barn som er et ønskebarn, men derfor tænker jeg da også på om vi kan klare opgaven og om vores forhold kan klare det.
Andre dage er jeg bare ikke det mindste i tvivl, så jeg tror det er helt naturligt at man går lidt i panik for det er jo en kæmpe omvæltning.