Familie drama

Hejsa i skønne piger. 

Jeg har en svoger og svigerinde som har prøvet i meget lang tid på at få et barn. De har været igennem nogle forsøg, og skal til at starte igen nu her. 

Der er så sket det da jeg er blevet gravid igen. (har et barn i forvejen) Det er ikk planlagt, men barnet er velkommet alligevel. Min familie ved det, og min kærestes mor ved det, men vi har valgt ikke at fortælle det til overstående famile da vi synes at de har nok at tænke på lige nu. 

Men får så afvide af min svigermor, at de har en mistanke om at jeg er gravid igen. Og de har snakket frem og tilbage om det, og hun siger så (svigerinden) at hvis jeg var, så har vi gjort det med vilje fordi vi har så let ved det. OG det synes de ikke at vi kunne være bekendt, da hun gerne vil være midtpunkt, når hun bliver gravid. 

Men kan godt være at det bare er mig, men jeg synes at det er meget egoistisk sagt, da de indtil videre har brugt over 10 på at få et barn, og hvis vi skulle vente til det lykkes for dem, kunne det jo realt være, at vi skulle vente for evigt. 

Ønsker dem alt det bedste, men har en lille frygt for at sige det til dem, da vi sidste gang fortalte dem det, ikke snakkede med dem igennem næsten halvdelen af min første graviditet. 

Ved ikke helt hvad jeg ville med dette indlæg, for ved ikke om det er et spørgsmål eller hvad det er, men havde måske brug for at hører om det er mig som ser det fra en forkert vinkel? 

Håber i kan komme med et eller andet, jeg kan bruge. Alle indlæg er velkommende

Anonym skriver:

Hejsa i skønne piger. 

Jeg har en svoger og svigerinde som har prøvet i meget lang tid på at få et barn. De har været igennem nogle forsøg, og skal til at starte igen nu her. 

Der er så sket det da jeg er blevet gravid igen. (har et barn i forvejen) Det er ikk planlagt, men barnet er velkommet alligevel. Min familie ved det, og min kærestes mor ved det, men vi har valgt ikke at fortælle det til overstående famile da vi synes at de har nok at tænke på lige nu. 

Men får så afvide af min svigermor, at de har en mistanke om at jeg er gravid igen. Og de har snakket frem og tilbage om det, og hun siger så (svigerinden) at hvis jeg var, så har vi gjort det med vilje fordi vi har så let ved det. OG det synes de ikke at vi kunne være bekendt, da hun gerne vil være midtpunkt, når hun bliver gravid. 

Men kan godt være at det bare er mig, men jeg synes at det er meget egoistisk sagt, da de indtil videre har brugt over 10 på at få et barn, og hvis vi skulle vente til det lykkes for dem, kunne det jo realt være, at vi skulle vente for evigt. 

Ønsker dem alt det bedste, men har en lille frygt for at sige det til dem, da vi sidste gang fortalte dem det, ikke snakkede med dem igennem næsten halvdelen af min første graviditet. 

 

Ved ikke helt hvad jeg ville med dette indlæg, for ved ikke om det er et spørgsmål eller hvad det er, men havde måske brug for at hører om det er mig som ser det fra en forkert vinkel? 

Håber i kan komme med et eller andet, jeg kan bruge. Alle indlæg er velkommende

 

Jeg tror det er meget svært for andre at sætte sig ind i den frustration det er at være i fertilitetsbehandling.

Jeg tror ikke der er noget i det hun siger, udover at hun ville ønske det var hende.

Man kan få meget grimme tanker, når man selv kæmper for at få sit ønske opfyldt, selvom man ikke ønsker det.

Tror ikke du skal tage det så tungt, bare støtte dem

Uha, følsomt emne.... 

MEN, jeg synes altså ikke at I skal tage jer af det... I kan jo ikke gøre for at de har svært ved at blive gravide og at I har nemt ved det... Det kan og skal da aldrig være jeres problem at de ikke kan få børn naturligt... Selvom det selvfølgelig er en del akavet, ja, så skal I da ikke vente for evigt med at få børn, bare fordi de ikke kan, lige nu...

Desuden så synes jeg virkelig det var barnligt af hende at sige HUN vil være midtpunkt når hun bliver gravid og at du kun prøver at tage spotlyset fra hende... Grow up..

Misundelse er en meget grim ting...

Hagen op og bær din graviditet med stolthed, du har intet at skamme dig over!  Og tillykke 

Ja men det er jo også sådan jeg tænker det, og mon ikke at folk ligger lidt mere mærke til at hun er gravid idet, at de har kæmpet for det så længe. 

Men det var det samme sidst, da gik snakken bare på at vi havde ikk råd, og der var ikke det som ikke var galt, men da de begyndte at svine vores evne til som forældre, og at kommunen ville hente vores barn, lukkede vi den, og sagde at det ville vi ikk hører på. Og derfor mistede vi kontakten, i et lang stykke tid. 

Men tror desværre, at det er det, der kommer til at ske igen.

Anonym skriver:

Ja men det er jo også sådan jeg tænker det, og mon ikke at folk ligger lidt mere mærke til at hun er gravid idet, at de har kæmpet for det så længe. 

Men det var det samme sidst, da gik snakken bare på at vi havde ikk råd, og der var ikke det som ikke var galt, men da de begyndte at svine vores evne til som forældre, og at kommunen ville hente vores barn, lukkede vi den, og sagde at det ville vi ikk hører på. Og derfor mistede vi kontakten, i et lang stykke tid. 

Men tror desværre, at det er det, der kommer til at ske igen.

Ej undskyld, men de to skal da bare lige tage at klappe helt kaje... Hvad bilder de sig ind at sige sådan?

Puha, mon ikke bare I helt skulle undgå dem? De lyder altså ikke til at være festens midtpunkter.... 

Anonym skriver:

Hejsa i skønne piger. 

Jeg har en svoger og svigerinde som har prøvet i meget lang tid på at få et barn. De har været igennem nogle forsøg, og skal til at starte igen nu her. 

Der er så sket det da jeg er blevet gravid igen. (har et barn i forvejen) Det er ikk planlagt, men barnet er velkommet alligevel. Min familie ved det, og min kærestes mor ved det, men vi har valgt ikke at fortælle det til overstående famile da vi synes at de har nok at tænke på lige nu. 

Men får så afvide af min svigermor, at de har en mistanke om at jeg er gravid igen. Og de har snakket frem og tilbage om det, og hun siger så (svigerinden) at hvis jeg var, så har vi gjort det med vilje fordi vi har så let ved det. OG det synes de ikke at vi kunne være bekendt, da hun gerne vil være midtpunkt, når hun bliver gravid. 

Men kan godt være at det bare er mig, men jeg synes at det er meget egoistisk sagt, da de indtil videre har brugt over 10 på at få et barn, og hvis vi skulle vente til det lykkes for dem, kunne det jo realt være, at vi skulle vente for evigt. 

Ønsker dem alt det bedste, men har en lille frygt for at sige det til dem, da vi sidste gang fortalte dem det, ikke snakkede med dem igennem næsten halvdelen af min første graviditet. 

 

Ved ikke helt hvad jeg ville med dette indlæg, for ved ikke om det er et spørgsmål eller hvad det er, men havde måske brug for at hører om det er mig som ser det fra en forkert vinkel? 

Håber i kan komme med et eller andet, jeg kan bruge. Alle indlæg er velkommende

 

jeg synes det er meget egoistisk sagt af hende. jeg har selv været barnløs og gu f***** er det svært når andre bliver gravdide. måtte selv sige tillykke til stort set alle veninderne inden jeg selv blev gravid. MEN jeg har altid gjordt det for er ikke andres skyld man er i den situation, og kan man ikke glæde sig på andres vegne må man søge hjælp. (arbejdede også med mig selv) og at i har gjort det med vilje. come on altså. håber ikke de tager alt for meget på vej. og stort tillykke 

esioul skriver:

Jeg tror det er meget svært for andre at sætte sig ind i den frustration det er at være i fertilitetsbehandling.

Jeg tror ikke der er noget i det hun siger, udover at hun ville ønske det var hende.

Man kan få meget grimme tanker, når man selv kæmper for at få sit ønske opfyldt, selvom man ikke ønsker det.

Tror ikke du skal tage det så tungt, bare støtte dem

Jeg ville aldrig kunne forstå deres frustrationer, de har haft igennem så mange år. Og synes det er rigtig synd for dem. 

Og ville rigtig gerne støtte dem, men det er svært, når de ikke vil støttes, eller vil give igen den anden vej. 

Men vores støtte ligger jo så også lidt i, at vi venter med at sige det, så de ikke har for meget at tænke på, udover at blive gravid. 

Men ved også at de bliver sure over at blive "undladt", og kan ikke se det, jeg skrev med at vente, med at fortælle dem det. 

Anonym skriver:

Jeg ville aldrig kunne forstå deres frustrationer, de har haft igennem så mange år. Og synes det er rigtig synd for dem. 

Og ville rigtig gerne støtte dem, men det er svært, når de ikke vil støttes, eller vil give igen den anden vej. 

Men vores støtte ligger jo så også lidt i, at vi venter med at sige det, så de ikke har for meget at tænke på, udover at blive gravid. 

Men ved også at de bliver sure over at blive "undladt", og kan ikke se det, jeg skrev med at vente, med at fortælle dem det. 

Jeg tror nu også jeg bare ville fortælle det, så de ikke lige pludselig hører det fra omveje.

Men ja det afhænger jo af hvem man er