Jeg har ikke haft nogle, der kunne passe på min søn, kun min mand

Jeg kender det godt. Det handlede kun om baby baby baby i mange måneder. Jeg har kun mødt nogle veninder en gang i mellem på cafeen et par timer om aftenen, da han sov. Jeg troede, at mit liv var slut! Men det bliver bedre

Jeg husker at jeg kunne blive så sur på andre som har haft hjælp rund omkring dem og de kom og sagde til mig: hvor er det hård og hvor savner man lidt friheden. For jeg virkelig ståede alene. Jeg har ikke haft en aften alene med min mand endu eller vi har ikke været lidt for os selv nogle sinde, siden han blev født. Men sådan er det bare og vi er allerede klart, at det kommer ikke til at ske i de næste få år...
Man skal akeptere, at børnene kraver så meget og sådan er det bare. Det skulle jeg også, jeg var ikke klar over, at det ville være sådan. Man har en lidt for idylisk tanke omkring babier, når man er gravid og det passer ikke helt i virkeliheden. Vores generation har brug for børn, social liv, arbejde, tid for sig selv osv og det hele bliver svært at have afhængig af situationen, hvor man sidder i. Min mormor generation var meget mere klar om det, for der var så mange børn i familien af de vidste præcis, hvad der sker. Men nu kikker jeg tilbage og har den fornemelse, at det skete for 1000 år siden og faktisk smiler, når jeg husker på mange af de ting... Og utrolig nok mange andre ting har jeg allerede glemt!
Jeg ved ikke, om en hel dag bliver det måske for meget til jer to, måske ikke. Men hvis du har brug for det, så ved du, at han er i god hænder
Anmeld