"Din søn prøver at lære dig at kende"
Hej Trine
Jeg har en søn, som i den grad er kommet i trodsalderen. Jeg ved, at det er meget normalt, at han blir hidsig og smider sig på gulvet, når det ikke lige går efter hans hoved. Det, der undre mig og bekymre mig er, at han slår og sparker rigtig meget. Er det normal adfærd? Jeg prøver at være bestemt, og fortæller ham, at jeg ikke vil have det, men det er som om at det ikke rigtig siver lige på det tidspunkt. Når han så er faldet ned igen, så ved han godt man "ikke slå, men ae" osm han selv siger det. Jeg synes efterhånden det er mange gange han gør det i løbet af en dag, og det gør eller lidt ondt efterhånden :-) Håber du kan hjælpe mig lidt :-)
Mvh Lise
Ps Han er ikke sådan i børnehaven, og jeg har ikke hørt hans far fortæller, at han slår ham når han har ham hver anden weekend
Trines svar
Hej Lise
Som du selv skriver så oplever de fleste forældre at deres børn på et tidspunkt, begynder at ville selv og prøve grænser af. Mange kalder det trodsalderen, men jeg må indrømme at jeg ikke er vild med betegnelsen, idet den indikere at barnet gør oprør, for at trodse forældrene.
Jeg mener ikke dette er tilfældet, tværtimod er barnet i gang med at udforske verden og de mennesker der er i den. Og den eneste måde at gør det på er ved at mærke efter, hvor langt man må går. Det kan både være med hensyn til om han må kaste med maden, om han får det han gerne vil have, hvis han græder eller om han får lov til at slå.
Denne adfærd er helt normal. Der er altså ikke noget galt med din søn, hvilket du også selv indikere ved at fortælle at hverken børnehaven eller far oplever denne adfærd.
Men det virker som om han ikke har har fundet eller respektere dine grænser og derfor bliver han ved med denne adfærd. Det du bliver nødt til at gøre, er først og fremmest, at tænke over, hvor går din grænse? Er det okay at han skubber, dasker, slår, sparker?
Personligt, slår jeg hårdt ned på selv det mindste dask. Jeg vil ikke have det og det siger jeg klart og tydeligt; ”Jeg vil ikke have at du slår.” Jeg bruger et ”personligt sprog,”altså siger jeg hvad JEG ikke vil eller vil have. Derved bliver kommunikationen direkte og ligeværdig, modsat det mere abstrakte ”man må ikke slå.” Samtidig bliver det sagt i en fast men ikke vred tone. Hvis du siger det vredt eller i en bebrejdende tone, bliver det svære for din søn at lære, idet mennesker som hele lærer bedre i et venligt og imødekommende miljø. Og vigtigst, du skal mene hvad du siger!
Derfor vil jeg helt konkret anbefale dig, næste gang han slå, at sige klart og tydeligt; ”jeg vil ikke have du slår,”
Hvis han gør det igen skal du tage fat i hans arme og sætte ham ned mens du igen siger; ”jeg vil ikke have du slå.” og gå væk. Lad ham sidde indtil han enten bliver ”glad igen” eller til han bliver ked af det og trøst ham så. Så viser du ham også at du stadig elsker ham, men at du ikke vil have den adfærd. Du vil helt sikkert opleve at han de første mange gange bliver sur og evt. går til angreb. Hvis han angriber siger du bare igen, at du ikke vil have han slå og sætter ham ned igen.
Det er helt normalt, bare hold ved.
Efter nogle gange(måske mange) vil han have lært at du mener det og at han ikke får noget ud af det.
Husk ikke at skælde ud, men sig det i en bestemt tone.
Håber jeg har givet dig lidt du kan arbejde videre med.
Hilsen Trine
Trine yder personlig rådgivning, i spørgsmål omhandlende opdragelsen, institutionslivet, trivsel, leg og børns sociale udvikling enten via e-mail eller ved at kommer ud i jeres hjem, hvor I føler jer trygge og derved bedre kan fortælle om de vanskeligheder I oplever. Endvidere holder Trine foredrag inden for 3 overordnet områder. Det, som hun kalder naturlig opdragelse, børn laver mad og natur oplevelser både med og uden et pædagogisk indhold.
Se Trines hjemmeside: www.naturligopdragelse.dk
