Update: indlagt igen, men hjemme nu.

Hej piger,

Her er lige en update fra os.

Kort efter jeg havde skrevet det adet indlæg i nat, vågnede Noah og hostede igen og kastede op og havde svært ved at få vejret. Vi fulgte lægens vejledning om at gå uden for med ham og give ham en is, da det kan mindske hævelsen i halsen. Men det blev ikke rigtigt bedre, så jeg ringede til børneafdelingen for at høre om vi måtte give ham noget af det astma medicin vi har, men sygeplejersken jeg talte med sagde at vi skulle komme ind med ham igen.

Jeg tror kl. var 3.30 da vi kørte mod hospitalet igen.
 
Da vi kom fik han noget adrenalin på en maske, men det er sgu svært at få sådan en lille  unge til at sidde stille i 20 minutter med en maske på, så kan fik ikke hele dosisen.

Vi fik nu en stue hvor vi kunne sove og de kunne holde øje med ham.

Omkring kl. 8 i morges kom der en sygepejerske og kiggede p ham og sagde at hun lige ville komme med noget morgenmad til os, og så kunne vi tage hjem bagefter.

Så nu er vi lige kommet hjem, og nu skal vi bare slappe. Jeg har ikke sovet i 26 timer nu, så jeg er helt bustet, så jeg glæder mig til at Noah tager en lur, for så kan jeg også få en.

I den anden tråd var der nogen der spurgte til hvad falsk strubehoste er, og ærligt talt så har jeg ikke skide meget styr på det, men har fundet dette link, hvor i kan læse mere.

http://www.sygeboern.dk/frame.cfm/cms/id=286/sprog=1/grp=2/menu=1/

Knus Tutski

Ej, for helvede Tut!
Sikke en forskrækkelse

Jeg håber at du/I er ok trods alt?
Shit mand.. Jeg ville slet ikke vide hvad jeg skulle gøre ved mig selv, hvis det var mig der stod med et barn der ikke trak vejret

God bedring (Hedder det overhovedet det??) med ham - Jeg håber at du får lov at tage en lur her senere!!

Puha. Nu håber jeg han er ovre det, så I ikke skal opleve det igen. Håber I kan slappe lidt af og få sovet alle tre. Sender en masse tanker jeres vej.

Knus Line

Hold op, jeg sidder med tårer i øjnene og en kæmpe klump i halsen... Sikke en frygtelig oplevelse... Puha... Håber at I får sovet lidt...

Tænker på jer...

Moni

Puha, Tut, hvor skrækkeligt i skulle opleve det. Rigtig god bedring til Noah - og til jer overpå forskrækkelsen.

kh Birgitte

Puha, Tut! Det lyder bestemt ikke sjovt, det i har været igennem! Dejligt at høre at lillemanden har det bedre igen..

 

Camilla

puha lyder ik rart..... håber ik han ska blive ved med at døje med det.

håber at i begge får jer en go lang lur.

go bedring herfra

knus Lene

Så har vi lige fået sovet lidt, læs 5 timer.

Noah har det meget bedre, hans søløvehoste er slet ikke så slemt mere, og han hiver ikke efter vejret på samme måde som i går.

Det er virkelig enhver forældres væreste mareridt, både Christian og jeg græd da ambulancefolkene kom, og jeg kan stort set ikke huske opkaldet til 112, andet end at jeg græd og skreg (TYPISK KVINDER!)

Lige efter ringede jeg til mine forældre, som bor 3 km væk, og sagde bare "Noah trækker ikke vejret, vi har ringet efter en ambulance, skynd jer at kom". Set i bakspejlet så burde jeg jo nok ikke ringe til dem før vi var kommet på hospitalet, for de panikkede jo også og skyndte sig at komme. Men jeg tænkte bare at de skulle være der. (Nok mest for min egen skyld)

At se Noah panikke fordi han ikke kan få vejret og bare stire panisk på os, som om han sagde "så gør dog noget far og mor"...

Heldigvis var alle mennesker vi har mødt været rigtig søde, og på hospitalet tænkte de også hurtigt på mig, og de spurgte hvor langt jeg var henne osv. da en chok-oplevelse i værste fald kan starte en fødsel. Og når de kom og så til ham spurgte de også til hvordan jeg havde det, om jeg havde fået plukveer og om noget var anderledes. Heldigvis har det ikke gjort noget ved mig.

Han får extra mange kys og klem i dag.

Tak for alle jeres søde beskedder.

Knus Tut

Så har vi lige fået sovet lidt, læs 5 timer.

Noah har det meget bedre, hans søløvehoste er slet ikke så slemt mere, og han hiver ikke efter vejret på samme måde som i går.

Det er virkelig enhver forældres væreste mareridt, både Christian og jeg græd da ambulancefolkene kom, og jeg kan stort set ikke huske opkaldet til 112, andet end at jeg græd og skreg (TYPISK KVINDER!)

Lige efter ringede jeg til mine forældre, som bor 3 km væk, og sagde bare "Noah trækker ikke vejret, vi har ringet efter en ambulance, skynd jer at kom". Set i bakspejlet så burde jeg jo nok ikke ringe til dem før vi var kommet på hospitalet, for de panikkede jo også og skyndte sig at komme. Men jeg tænkte bare at de skulle være der. (Nok mest for min egen skyld)

At se Noah panikke fordi han ikke kan få vejret og bare stire panisk på os, som om han sagde "så gør dog noget far og mor"...

Heldigvis var alle mennesker vi har mødt været rigtig søde, og på hospitalet tænkte de også hurtigt på mig, og de spurgte hvor langt jeg var henne osv. da en chok-oplevelse i værste fald kan starte en fødsel. Og når de kom og så til ham spurgte de også til hvordan jeg havde det, om jeg havde fået plukveer og om noget var anderledes. Heldigvis har det ikke gjort noget ved mig.

Han får extra mange kys og klem i dag.

Tak for alle jeres søde beskedder.

Knus Tut

åååhha tut, får helt en knude i maven over sådan et indlæg - hold kæft hvor må i have været panikken!!! skal der ske noget opfølgning eller noget?? hvor er det godt at høre det er bedre med ham, sådan en oplevelse er ikke lige en man glemmer...

STOORT KRAM  jannie

dejligt at høre at der er fremgang med ham og godt at høre at du fik dig en "lille" lur

håber i får en go nat.