Hvordan lærer jeg mit barn at have styr på sin økonomi?

raca skriver:

Pligter = lommepenge er jeg uening i.

da man ikke skal havde betaling for at hjæpe til at få hverdagen i en familie til at fungere.

jeg mener det er vigtigt børn lære at de er en del af en familie og i en familie hjælper man af andre grunde en penge.

Enig. Herhjemme er pligter en ting og lommepenge en anden (Men at fx feje blade sammen hos farfar giver en 20'er er helt ok). 

Nu er min datter kun 2 år, men kan bruge mig selv og mine forældre, for jeg synes selv jeg har rimelig godt styr på økonomien efterhånden - og det har jeg bestemt ikke altid haft!

For det første fik jeg aldrig bare hvad jeg pejede på. Mine forældre forklarede mig at ting koster penge, og penge skal man tjene. Og så vidste jeg jo ikke noget om dankort dengang, så mine forældre sagde bare "se, jeg har ingen penge" og viste mig så en Tom møntlomme i deres pung (børn er så dejligt naive jo)

Jeg fik så lommepenge da jeg blev ældre og har ALDRIG været god til at spare op, heller ikke da jeg tjente rigtige penge og boede hjemme. Så jeg betalte for at bo hjemme da jeg blev 18, og betalte min egen telefon regning.

Da jeg så flyttede hjemmefra var det ikke noget kæmpe chok at ting koster penge, at man skal betale husleje osv. Men har da lært på den hårde måde at man ikke skal bruge alle sine penge for så skal man leve af havregrød Og tror kun det er sundt at man får sig sine egne erfaringer og prøver på egen krop at være flad. For det er pænt nederen

raca skriver:

Pligter = lommepenge er jeg uening i.

da man ikke skal havde betaling for at hjæpe til at få hverdagen i en familie til at fungere.

jeg mener det er vigtigt børn lære at de er en del af en familie og i en familie hjælper man af andre grunde en penge.

Ja da, men jeg kan godt huske mine teenage år, så hvis jeg får en ligeså ugidelig teenager som jeg selv var, så kunne straffen for ikk at hjælpe til, godt blive nul lommepenge.

i øvrigt er jeg slet ikk sikker på at vi kommer til st give lommepenge. Det bliver nok mere noget ala at de kan få det der er nødvendigt. Ikk et fast beløb hver uge fx. Sådan var det da jeg var barn, og det var fint.

Jeg er vokset op med, at hvis der var noget man gerne ville have, så kunne man spare sammen til det eller ønske sig det i gave... Jeg fik ikke lommepenge, men hvis jeg tømte opvaskemaskinen eller lagde tøj sammen, så fik jeg lidt for det, og når jeg siger lidt, så mener jeg et par kroner. Sådan noget som at hjælpe til med aftensmaden og rydde af fik jeg ikke penge for. Synes faktisk det var en rigtig fin måde at gøre det på. Nogle ting gør man fordi man skal hjælpe hinanden og nogle ting gør man for at tjene lidt til sparebøssen

Det har i hvert fald virket både på min bror og jeg og ingen af os har nogensinde levet over evne, vi har tilgængæld altid været gode til at spare op! Jeg tror det er forskelligt hvordan man skal gribe det an, men at være et godt eksempel er klart en fordel

Herhjemme lærer vi ungerne at pengene ikke hænger på træerne :-)

Men at man godt kan være gavmild overfor sig selv og andre, samtidigt. Forstået på den måde, at hvis vores den store har sparet en del penge sammen (han er MEGET god til at spare), og vil på tanken efter en is, så er han så flink at spørge hans mindre søskende om han skal købe en til dem.

De lærer at når man har brugt sine penge, så er der ikke flere, sparegrisen bliver ikke automatisk fyldt op, og når den er tom, så må man spare op igen.

Herhjemme er reglen, at ved store ting - nu er mine drenge blevet så store at de gerne vil have forskellige elektroniske dimser, så skal vi lige med på råd, om den dims nu i virkeligheden er nødvendig? Dernæst er vi tit til at forhandle med - hvis de selv sparer halvdelen op til tingen, giver vi den anden halvdel (noglegange).

Vi bruger ikke pligter er lig med lommepenge - vi bruger mere princippet - jo mere du bidrager, jo større chance er der for at mor eller far smider lidt guld i grisen :-)

Vi har selv de almindelige lån, som: Hus, bil, renoveringslån, og vi vil bestræbe os på, at fortælle dem vigtigheden i at spare op til ting selv, men også være så realistiske om tingene, at langt de færreste har råd til at købe hus eller bil kontant.

Derudover vil jeg fortælle mine børn, at hvis det hele en dag ramler, så snak med os om (lån) af penge istedet for banken.

 

Jeg har aldrig set så måbende forældre som når vi er i br for at kigge med Serina, hvis vi alligevel kommer forbi. Hun siger nemlig ikke "jeg vil ha" men "jeg ønsker mig" hun får ikke hvad hun peger på! Og har aldrig gjort det. Hun har fra helt lille fået at vide at hun kunne ønske sig den

Vores økonomi har altid været sammenhængende, men på su er der bare ikke til den slags udskejelser bare fordi ... Nu er jeg så på dagpenge på dimitentsats -og det gør det ikke meget bedre

raca skriver:

Pligter = lommepenge er jeg uening i.

da man ikke skal havde betaling for at hjæpe til at få hverdagen i en familie til at fungere.

jeg mener det er vigtigt børn lære at de er en del af en familie og i en familie hjælper man af andre grunde en penge.

Det er jeg meget enig med dig i.

Jeg har tre børn og alle hjælpes vi ad. Jeg lærer dem, at det er vigtigt, at man i en familie hjælpes ad. Vi hyggesnakker mens vi ordner det, der skal ordnes og de kan også sagtens selv se, at alting går hurtigere, når man hjælpes ad. -Og at der på den måde bliver mere tid til de sjove ting, man kan lave sammen eller hver for sig.

De får også lommepenge, men de ved at de får dem for at lære at spare op til ting de gerne vil have. Den ældste har også et fritidsjob, der giver gode penge.