Herhjemme lærer vi ungerne at pengene ikke hænger på træerne :-)
Men at man godt kan være gavmild overfor sig selv og andre, samtidigt. Forstået på den måde, at hvis vores den store har sparet en del penge sammen (han er MEGET god til at spare), og vil på tanken efter en is, så er han så flink at spørge hans mindre søskende om han skal købe en til dem.
De lærer at når man har brugt sine penge, så er der ikke flere, sparegrisen bliver ikke automatisk fyldt op, og når den er tom, så må man spare op igen.
Herhjemme er reglen, at ved store ting - nu er mine drenge blevet så store at de gerne vil have forskellige elektroniske dimser, så skal vi lige med på råd, om den dims nu i virkeligheden er nødvendig? Dernæst er vi tit til at forhandle med - hvis de selv sparer halvdelen op til tingen, giver vi den anden halvdel (noglegange).
Vi bruger ikke pligter er lig med lommepenge - vi bruger mere princippet - jo mere du bidrager, jo større chance er der for at mor eller far smider lidt guld i grisen :-)
Vi har selv de almindelige lån, som: Hus, bil, renoveringslån, og vi vil bestræbe os på, at fortælle dem vigtigheden i at spare op til ting selv, men også være så realistiske om tingene, at langt de færreste har råd til at købe hus eller bil kontant.
Derudover vil jeg fortælle mine børn, at hvis det hele en dag ramler, så snak med os om (lån) af penge istedet for banken.

Anmeld