Enebarn

Er der nogle herinde der har valgt kun at få ét barn? =) - og hvilke overvejelser gjorde I ? 

Hej

Her hjemme bliver min søn enebarn.
Jeg havde en MEGET slem graviditet og har fået nogle skader på mit bækken og derfor bliver det desværre kun til et barn.

Jeg har det enormt blandet med det og inderst ind ville jeg ønske jeg kunne få et barn mere, men en evt graviditet ville betyde en mor der intet kan i ca 8 mdr og måske ender med at ødelægge sin krop endnu mere.

I stedet bruger jeg så meget mulig tid på min dreng som jeg kan og NYDER at kunne give ham min fulde opmærksomhed

Ja - før jeg blev uplanlagt gravid med nr. 2

Vi synes det var en stor omvæltning at blive forældre, vores ældste datter er udstyret med et ret heftigt temperament, så vi var egentlig ret godt tilfredse med blot et enkelt barn. Jeg er selv enebarn og føler ikke jeg har lidt afsavn som barn. Mine forældre og jeg var et godt lille team og jeg har jo altid fået mine forældres udelte opmærksomhed, uden at jeg blev en møgunge (ja det skal jeg jo sige)

Som voksen og inden jeg selv fik min egen familie kunne jeg godt savne nogen at dele de svære stunder med ift. mine forældre og det at de også bliver ældre og jeg en dag er helt alene, kunne godt virke lidt skræmmende nogen gange. Jeg har ingen familie udover mine forældre.

Jeg synes ikke det er synd for enebørn, som nogle mennesker synes. Som barn ved man jo ikke, hvad det er man går glip af.

HopinWishin skriver:

Er der nogle herinde der har valgt kun at få ét barn? =) - og hvilke overvejelser gjorde I ? 

Vi får heller ikke flere, så her bliver Isabella enebarn. 

Det er valgt ud fra at min mand har en arbejdsskade samt at jeg har arbejdstider/arbejde som jeg ikke kan forene med et barn mere. 

 

HopinWishin skriver:

Er der nogle herinde der har valgt kun at få ét barn? =) - og hvilke overvejelser gjorde I ? 

Jeg har en fantastisk søn på 14 år og han har hele tiden været enebarn, som planlagt. 

Det er en kombination af en træls graviditet, et mareridt af en fødsel og meget slemme første 6 måneders af hans liv. 

Nu har vi så også en plejedatter på 2 år og hun flyttede ind 4 timer gammel. 

Min søn er vild med prinsessen og det er gensidigt, så helt enebarn er han ikke alligevel

Tulle28 skriver:

Ja - før jeg blev uplanlagt gravid med nr. 2

Vi synes det var en stor omvæltning at blive forældre, vores ældste datter er udstyret med et ret heftigt temperament, så vi var egentlig ret godt tilfredse med blot et enkelt barn. Jeg er selv enebarn og føler ikke jeg har lidt afsavn som barn. Mine forældre og jeg var et godt lille team og jeg har jo altid fået mine forældres udelte opmærksomhed, uden at jeg blev en møgunge (ja det skal jeg jo sige)

Som voksen og inden jeg selv fik min egen familie kunne jeg godt savne nogen at dele de svære stunder med ift. mine forældre og det at de også bliver ældre og jeg en dag er helt alene, kunne godt virke lidt skræmmende nogen gange. Jeg har ingen familie udover mine forældre.

Jeg synes ikke det er synd for enebørn, som nogle mennesker synes. Som barn ved man jo ikke, hvad det er man går glip af.

Som taget ud af mit hovede!

Jeg er også enebarn og har det godt med det. Lige pt ved jeg ikke om min søn bliver enebarn eller ej 

Her får vi nok heller ikke flere, men er ambivalent overfor det - men igen vi skal være to der er enige om det. Min mand vil ikke være gammelfar (fylder dog kun 42 i år og er i mine øjne som en vårhare) men må respektere hans ønske. Før Elias ønskede jeg slet ikke børn af flere grunde, men igen to kunne også være dejligt og så alligevel ikke.. Så her er stadigvæk modstridende følelser. Vi er begge selv ud af "store" søskendeflok. Jeg har 4 og min mand har 2 søstre, en bror og en halvbror og en halvsøster. Så tanken om at Elias ikke får flere.. Ja hvad kan jeg sige... Sådan ligger landet pt. 

2721 skriver:

Hej

Her hjemme bliver min søn enebarn.
Jeg havde en MEGET slem graviditet og har fået nogle skader på mit bækken og derfor bliver det desværre kun til et barn.

Jeg har det enormt blandet med det og inderst ind ville jeg ønske jeg kunne få et barn mere, men en evt graviditet ville betyde en mor der intet kan i ca 8 mdr og måske ender med at ødelægge sin krop endnu mere.

I stedet bruger jeg så meget mulig tid på min dreng som jeg kan og NYDER at kunne give ham min fulde opmærksomhed

Han er da en heldig lille gut =)

MortilElias2010 skriver:

Her får vi nok heller ikke flere, men er ambivalent overfor det - men igen vi skal være to der er enige om det. Min mand vil ikke være gammelfar (fylder dog kun 42 i år og er i mine øjne som en vårhare) men må respektere hans ønske. Før Elias ønskede jeg slet ikke børn af flere grunde, men igen to kunne også være dejligt og så alligevel ikke.. Så her er stadigvæk modstridende følelser. Vi er begge selv ud af "store" søskendeflok. Jeg har 4 og min mand har 2 søstre, en bror og en halvbror og en halvsøster. Så tanken om at Elias ikke får flere.. Ja hvad kan jeg sige... Sådan ligger landet pt. 

Lidt ærgerligt når man ikke er helt enige... :/ 

Men må også se på plusserne ved at ha een lille guldbasse =)

Lenchick skriver:

Jeg har en fantastisk søn på 14 år og han har hele tiden været enebarn, som planlagt. 

Det er en kombination af en træls graviditet, et mareridt af en fødsel og meget slemme første 6 måneders af hans liv. 

Nu har vi så også en plejedatter på 2 år og hun flyttede ind 4 timer gammel. 

Min søn er vild med prinsessen og det er gensidigt, så helt enebarn er han ikke alligevel

Årh hvor dejligt med et plejebarn