Hvad er en god dagplejemor?

Ja, som overskriften siger, hvad er en god dagplejemor?

Når i var på første besøg hos dagplejeren, hvad lagde i så vægt på? Hvad gjorde, at i besluttede, at jeres barn/børn skulle blive passet hos den dagplejemor?

I vores dagpleje er man slet ikke i tvivl om at man kommer ind i et hus hvor der er børn, Hele forhaven er fuld af legetøj og legehuse og rutsjebaner. Og det er for mig et godt tegn, det viser at ungerne får lov til at lege og der erplads til dem i hjemmet. De er ikke gemt væk og det er for mig vigtigt!

For mig er det vigtigt, at hun har noget faglig kompetence. Der er forskel på at blive passet af moster, mormor eller en god veninde, hvor det er hyggeligt og rart, men der ikke er den store pædagogiske indsigt.

Man må gerne kunne mærke, at det tager nogle år et blive pædagog og at den faglighed bliver respekteret, så der bliver taget hånd om de barn.

Det er vigtigt, at barnet har det godt og at dagplajemor er sød og rar. Det er en forudsætning - men det er ikke nok. Derfor ville jeg spørge ind til hendes pædagogiske tilgang til sit arbejde. Du kan selv målrette spørgsmålene, så de passer til dit barns specifikke behov/dine principper.

Dertil ville jeg spørge ind til, hvordan hun håndtere de ulemper, der er ved en dagpleje. Dvs. hvordan håndterer hun behov for pasning andre steder (hvordan sikres børnenes tilknytning til andre dagplejere)? hvor får hun sin faglige sparring fra? osv.

(hvis jeg var ude i en vuggestue ville jeg spørge tilsvarende ind til de ting, vuggestuen mangler i forhold til dagplejen)

Primært handler det om at holde øjnene åbne og observere, når man er der. Svarerne er ikke så vigtige. Vigtigere er det, at hun har tænkt over svarerne og ikke lyder som ok, at pædagogik og faglighed er noget, hun aldrig har skænket en tanke. Tankerne er hun nok - med sin uddannelse - bedst til at bedømme selv. )

mor88 skriver:

Ja, som overskriften siger, hvad er en god dagplejemor?

Når i var på første besøg hos dagplejeren, hvad lagde i så vægt på? Hvad gjorde, at i besluttede, at jeres barn/børn skulle blive passet hos den dagplejemor?

For mig er det vigtigt at hun har tålmodighed, og behandler sine dp børn som en del af familien... At det ikke bare er et job for hende, men en livsstil, og det er absolut bonus hvis hele familien støtter op omkring det og tager del i hverdagen med børnene... Samtidig er det også vigtigt for mig at børnene lærer at være selvstændige, altså forstået sådan at de ikke bare bliver opvartet i hoved og r*v, men lære at forstå at man skal gøre nogle ting selv, at man skal vise hensyn til andre og ja bare generel god "opdragelse".. ikke dermed sagt at det er dp's job at opdrage andres børn, men hun er trods alt en del af deres hverdag så jeg mener det er vigtigt at hun lærer dem at opfører sig ordentlig overfor hende og de andre børn, ligesom vi som forældre gør...

Derudover er det virkelig vigtigt at hun lytter til forældrene hvis der er bestemte ønsker/forholdregler, at hun samarbejder med dem hvis der er bestemte problemstillinger i forhold til barnet (og det gælder selvfølgelig også for forældrene at de skal være samarbejdsvillige, hvis dp har specielle ønsker)...

mor88 skriver:

Ja, som overskriften siger, hvad er en god dagplejemor?

Når i var på første besøg hos dagplejeren, hvad lagde i så vægt på? Hvad gjorde, at i besluttede, at jeres barn/børn skulle blive passet hos den dagplejemor?

Vores dagplejemor var nystartet (dvs. hun ikke havde børn endnu, da vi var til første møde), så vi lagde meget vægt på, at der var en god kemi mellem os. Hun var meget imødekommende ift. kost og havde mange ideer til aktiviteter osv. Så vi tog chancen (selvom vi måtte tage hende på hendes ord) og vi har aldrig fortrudt!

De ting jeg sætter meget pris på ved vores dagplejemor og som jeg vil lægge vægt på næste gang:

• De er udenfor hver gang vejret er til det
• De besøger hinanden meget indbyrdes i dagplejegruppen, faktisk ca. 3-4 gange om ugen (dvs. min datter kender de andre dagplejemødre og børn, når hun skal i gæstepleje og er samtidig blevet vant til mange børn, når hun kommer i børnehave)
• Hun er kærlig, tilstedeværende og god til at sætte grænser
• Hun er god til at stimulere dem: så de danser, synger, slår kolbøtter, hun læser med dem osv.
• Hun er altid smilende og brokker sig meget sjældent (også selvom hun startede ud med at have 4 børn på 6-8 måneder)
• Der er meget faste rutiner og besøg hos andre/hos dem er altid kun i tidsrummet 9-11.30, så spise og sovetider er altid de samme.
• Man føler sig velkommen i deres hjem (hendes mand og især hendes børn er helt vilde med børnene og hilser altid)
• Hun er god til at give beskeder, f.eks. hvis der mangler bleer, de skal et eller andet, hvor de skal have noget specielt med, hvis hun holder fri osv.

Ja, det blev lidt langt, men jeg håber, du kan bruge mine tanker til noget 

Jeg er selv dp. Og er ikke uddannet pædagog men har arbejdet i forskellige institutioner. men derfor kan jeg jo godt være god til mit arbejde.

for mig er det vigtigt børnene har det godt og er trygge, men de skal også lære hvad der er rigtig og forkert. Misforstå mig endelig ikke. Men det mine egne børn må og ikke må er det samme for dp børn. På den måde opleve egne børn og dp også at der ikke er nogen forskel. Vi er ude hver dag. Som regel er det gÅ tur. Har samarbejde med en anden dp mor. Vi kører i faste rutiner og gerne en hverdag som hvor dagene især om formiddagen er lidt ens. På den måde ved de ogs hvad der foregår hver dag, men ikke dermed sagt at vi ikke godt en dag kan sige nu gør vi noget andet. Vi leger og synger. Jo ældre børnene bliver jo mere hjælper de også til med at rydde op eller feks dække bord. 

I det store og hele så er det vigtigste for mig de er trygge og glade. 

Masig skriver:

For mig er det vigtigt at hun har tålmodighed, og behandler sine dp børn som en del af familien... At det ikke bare er et job for hende, men en livsstil, og det er absolut bonus hvis hele familien støtter op omkring det og tager del i hverdagen med børnene... Samtidig er det også vigtigt for mig at børnene lærer at være selvstændige, altså forstået sådan at de ikke bare bliver opvartet i hoved og r*v, men lære at forstå at man skal gøre nogle ting selv, at man skal vise hensyn til andre og ja bare generel god "opdragelse".. ikke dermed sagt at det er dp's job at opdrage andres børn, men hun er trods alt en del af deres hverdag så jeg mener det er vigtigt at hun lærer dem at opfører sig ordentlig overfor hende og de andre børn, ligesom vi som forældre gør...

Derudover er det virkelig vigtigt at hun lytter til forældrene hvis der er bestemte ønsker/forholdregler, at hun samarbejder med dem hvis der er bestemte problemstillinger i forhold til barnet (og det gælder selvfølgelig også for forældrene at de skal være samarbejdsvillige, hvis dp har specielle ønsker)...

Du skriver det med at det ikke dermed er sagt at dp mor skal opdrage børnene. Nu er jeg dp mor, og hvis du vidste hvor mange forældre der tager det for givet at dp mor opdrager. Det er altså ikke altid nemt. Og derfor kan jeg godt lide det du skriver. For der er en forventning til lidt opdragelse men slet ikke som i at det er dp mor der står med hele ansvaret. Det er sådan en kommentar der er super rar for kig som dp mor at se

Fuglemor skriver:

Du skriver det med at det ikke dermed er sagt at dp mor skal opdrage børnene. Nu er jeg dp mor, og hvis du vidste hvor mange forældre der tager det for givet at dp mor opdrager. Det er altså ikke altid nemt. Og derfor kan jeg godt lide det du skriver. For der er en forventning til lidt opdragelse men slet ikke som i at det er dp mor der står med hele ansvaret. Det er sådan en kommentar der er super rar for kig som dp mor at se

Jeg er godt klar over, at mange tror det er dp eller institutionens opgave at opdrage børnene, men det kan jeg slet ikke forholde mig til... Jeg vil da have den primære indflydelse på hvordan mit barn skal opdrages, og vil bestemt ikke bryde mig om at en anden overtager det job... Men ved godt der er mange forældre der ikke helt kan magte den opgave og derfor overlader det til pædagogerne.... Jeg synes personligt det er rigtig ærgeligt at man som forældre vælger den "opgave" fra, og dermed slet ikke har indflydelse på hvordan ens barn udvikler sig i den forbindelse... Men dem om det...

Masig skriver:

Jeg er godt klar over, at mange tror det er dp eller institutionens opgave at opdrage børnene, men det kan jeg slet ikke forholde mig til... Jeg vil da have den primære indflydelse på hvordan mit barn skal opdrages, og vil bestemt ikke bryde mig om at en anden overtager det job... Men ved godt der er mange forældre der ikke helt kan magte den opgave og derfor overlader det til pædagogerne.... Jeg synes personligt det er rigtig ærgeligt at man som forældre vælger den "opgave" fra, og dermed slet ikke har indflydelse på hvordan ens barn udvikler sig i den forbindelse... Men dem om det...

Jeg kunne ikke være mere enig med dig. Plus vi opdager forskelligt og ønsker vores børn er på forskellige måder. Så det er jo heller ikke sikkert at forældrene er med på den måde jeg feks opdrager på. Jeg kan bare ikke forstå at man som forældre bare kan overlade opdragelsen til en fremmed

Fuglemor skriver:

Jeg kunne ikke være mere enig med dig. Plus vi opdager forskelligt og ønsker vores børn er på forskellige måder. Så det er jo heller ikke sikkert at forældrene er med på den måde jeg feks opdrager på. Jeg kan bare ikke forstå at man som forældre bare kan overlade opdragelsen til en fremmed

Helt enig, jeg har heller aldrig forstået det... Omvendt har jeg så heller ikke noget imod at folk irettesætter eller "opdrager" på mit barn i deres eget hus, hvor deres regler gælder... Jeg ved fx at mine forældre er meget strikse over for børn som ikke behandler deres hund ordentligt, så bliver der altså gjort meget klart over for disse børn hvordan reglerne er, og det må forældrene altså finde sig i, eller gå deres vej.. Og det synes jeg er helt ok... Selvfølgelig skal der ikke råbes, skældes eller noget i den stil, men generelt opdragelse synes jeg er fint... Det samme gælder med dp, det er hendes hus og hendes regler der gælder... Har i øvrigt heller aldrig hørt om en dp som var urimelig i sine regler/opdragelse i forhold til dp børnene....