Jeg har født hurtigt de både 2. og 3. gang. 2. fødsel varede 2,5 time fra første ve, og 3. fødsel varede 40 minutter fra første ve til baby var født.
Da vi så ventede os 4. gang var vi flyttet længere væk fra sygehuset og havde omkring 20 minutters kørsel derind. Det gav helt naturligt nogle bekymringer omkring hvorvidt vi ville nå det.
Planen for mit vedkommende blev at jeg skulle køre mod sygehuset med det samme der begyndte at ske noget. I min journal var det noteret at jeg ikke måtte afvises hvis jeg havde brug for at komme ind. Samtidig var jeg forberedt på en eventuel hjemmefødsel, og havde gjort klar på gæsteværelset hvis det skulle blive nødvendigt. Reglen var hvis jeg startede med veer skulle jeg vurdere om jeg kunne nå sygehuset, og hvis vandet gik hjemme skulle jeg blive der og så ville sygehuset sende en ambulance med en JM ud.
Jeg ville aldrig overveje igangsættelse grundet risiko for hurtig fødsel. Igangsættelse er enormt stressende for babyen, og enormt hårdt ved moderens krop, og det vil jeg ikke udsætte mig selv eller mine børn for medmindre der er en sundhedsrisiko forbundet med at forsætte graviditeten.
Anmeld