Johannes er nu 8 dage gammel og tæskelækker. Han har tre ældre søskende. En søster fra juni 2011, en bror fra juli 2009 og en bror fra sept 2007.
Jeg kunne godt mærke, at dette var min 4. graviditet indenfor relativ kort tid. Jeg tog 22 kilo på (imod 13 med de andre graviditeter) og var meget plaget af ødemer, men det har også været en meget varm sommer. De sidste uger op til fødslen har jeg stort set kun siddet med benene oppe, mens mand og børn har været afsted, så jeg var mere end glad, da terminen nærmede sig.
I dagene op til fødslen havde jeg mange gode plukveer, hvor jeg nærmest bare ventede på, at de gik om i lænden eller begyndte at gøre ondt. De tog pusten fra mig, men gjorde ikke mere. Søndag d. 18 august aftalte min mand og jeg, at jeg fik en i-sengen-dag, fordi mine ben var så hævede. Jeg var tæt på tudefærdig, fordi min krop nu var så belastet, så det var dejligt at få grønt lys til at gå i 'hulen' og hvile. Jeg sad og strikkede, mens jeg så TV3puls, som iøvrigt havde en glimrende række af boligprogrammer den dag. Min datter på to sad ved siden af mig, så vi hyggede os faktisk ret meget alligevel 
Kl 10 får jeg en plukve, som gør ondt! Hurraaaaa.... afventer spændt og ser, om der kommer flere. Og det gør der! Med det samme bliver veerne nogenlunde regelmæssige med 8-10 minutters mellemrum. De gør egenlig ikke så ondt, men jeg er overbevist om, at det er veer. Efter lidt tid får jeg sagt det til min mand, fordi vi har aftalt med hans forældre, at børnene kan komme derud. Da jeg ved, at fødslen nok går i gang i løbet af dagen, aftaler vi med dem, at vi kører dem derud efter middag. Da det er fjerde gang, ved vi ikke, hvor hurtigt det kan gå, så vi vælger bare at køre dem afsted.
Jeg småsover lidt og tager tid på veerne. Jeg kunne tydeligt mærke, at det stadig kun var småveer eller udvidelsesveer og ikke så meget aktiv fødsel over det. De varede kun 45 sek og jeg kunne sagtens holde dem ud ved at trække vejret. Jeg ventede sådan set bare på, at de skulle tage til og var evigt taknemmelig for, at de ikke gjorde mere ondt. Småveerne blev faktisk ved længe, men jeg tænker egentlig ikke rigtig over det som om at det var en lang fødsel, fordi de var ikke værre.
Min mand kom hjem igen og imens havde jeg pakket tasken og vi satte os lige ned for at spise lidt. Kl 16 kommer en slem ve og jeg får straks fat i min mand for at få ham til at ringe til fødegangen. De har travlt, men vi må gerne komme. De skal bare ringe efter en bagvagt. Veerne begyndte at bide godt og jeg får lidt hjælp af manden til at få sko på, så vi kan komme ud i bilen. Der styrtregner!
Der er en lille køretur på 14 minutter, som vi klarer fint. Vi kommer til sygehuset og så begynder parkeringspladsjagten (grrrrrrr....! HVORFOR er der ikke en akut-fødende-kvinde-plads lige smask oppe foran?). Jeg nægter at gå med til, at min mand sætter mig af ved indgangen for at finde plads. Vi finder dog en og jeg går i koncentrationsmode og går lige så stille og holder mig i bevægelse under veerne. Vi bliver modtaget på fødegangen. Jordemoderen er ikke kommet og vi venter faktisk i en halv time. Hun kommer kl 17 og til vores overraskelse er det samme jordemoder, som vi har født to andre børn ved. Det var rigtig hyggeligt. Jeg får sagt til min mand, at jeg muligvis tuder, hvis hun fortæller mig, at jeg er 3 cm åben. Det gør hun ikke. Jeg er 6 cm åben, men det er svært at vurdere, fordi jeg er så blød. Jey! Sidste gang fødte jeg i vand, så jeg spørger, om der er en fødestue ledig, hvor der er kar. Det er der, men først om en time.
Jeg kan godt mærke, at jeg bliver lidt ligeglad med det bad, fordi jeg ved, at jeg føder hurtigt efter de magiske 6 cm, så vi aftaler bare at finde en almindelig fødestue, fordi jeg regner ikke med, at vi kan nå karret. Det skulle vise sig at være helt rigtigt. Mine veer er gode, men vejrtrækningen og min mands tryk på hofterne holder dem på afstand. Jeg følte på intet tidspunkt, at det var noget, jeg ikke kunne holde ud eller at nu kunne jeg ikke mere. Det har jeg helt klart følt i de andre fødsler, men udvidelsesveerne denne gang var hele tiden til at holde ud. Jeg kom op at ligge på en briks, hvor jeg lå på side og holdt min mands hånd. Han var så sød at kysse mig på panden og fortælle mig, hvor dygtig jeg var (lige efter bestilling!).
kl 17.50 begynder jeg at få let pressetrang og en sygeplejerske kommer ind for at indlægge mig. Det mente jordemoderen var det mindste de kunne gøre, nu når jeg alligevel havde pressetrang Jeg er nu 8 cm, men jordemoderen mener sagtens at jeg kan begynde at presse lidt med, fordi jeg er så blød. 18.05 går vandet spontant (sikke en lettelse). En stor klar skylle. Jordemoderen synes at vi skal smutte over på fødelejet og hun siger, at de nok at give aftensmaden i aften, fordi vores barn har fart på.
Hele forløbet indtil videre gik så fantastisk, men presseveerne var det værste jeg har oplevet. Selvom de meget hurtigt var overstået, så blev jeg så panikslagen og bange. Snak om kontroltab. Jeg glemte stort set alt om vejrtrækning og at fokusere. Det gjorde så stjerneondt overalt. I lænden...overalt! Vores lille søn havde så travlt med at komme ud, at jeg slet ikke kan huske, at jeg har presset ham ud. Jeg tudede, fordi jeg var så bange for at presse, men jordemoderen forsikrede mig, at det faktisk ikke var nødvendigt, fordi han kom helt af sig selv. Jeg husker intet om, at hovedet var på vej, ude eller noget som helst, men pludselig lå den varme, våde klump på min mave! 18.17 kom Johannes til verden, stort set af sig selv. Jeg blev så overrasket over, at han pludselig bare var der...... derfter: KÆRLIGHED! Han var SÅ smuk og lækker... og STOR! Han var blevet vurderet til 3800 gr, men jeg har havde hele tiden holdt på, at han nok var 4200, da vores andre børn har været store. Det kunne dog ikke gøre det. Johannes var hele 4500 gr og 56 cm.
Jeg fik et enkelt sting og var efter fødslen så pinligt berørt over mit lille panikanfald på fødebriksen, så jeg undskyldte til gud og hvermand. Min mand forstod dog at sætte det i perspektiv: 'skat, det varede 5 minutter og du fødte et barn!'. Tak
Vi var hjemme i egen seng senere samme aften.
Johannes ligger ved siden af mig nu. Han har nu sovet i 4 timer og jeg længes efter, at han snart skal vågne, så mejeriet kan tappes lidt. Amningen går rigtig godt og han får lov til mælk ad libitum, dag og nat. Vi er allesammen så lykkelige for vores lillebror.
Tak fordi du læste med. 1., 2., 3. og 4. gang kan allesammen være lykkens gang 
Billeder følger fra mobilen!
