lineog4 skriver:
Der er så mange forskellige meninger om, hvad der er bedst når man har mistet. Nogen mener det er bedst man venter et år så man har det første år på afstand (og det første år er virkelig bare det hårdeste jeg nogen sinde har været igennem), og man måske derfor bedre kan forholde sig til en graviditet. Andre mener 6 mnd for så man ikke ramme samme fødselsdag og hvad ved jeg... Jeg tror man skal føle efter, og måske skal man have prøvet det på kroppen for at forstå hvor svært det er at beskytte sig når alt i en higer efter et barn, når man ikke kan se et liv som er godt uden det barn man har mistet eller i hvert fald et barn.
Jeg blev som jeg skrev tidligere gravid meget hurtigt ud fra devisen jeg ikke kunne forestille mig at beskytte mig mod noget der var hele mit livs omdrejningspunkt. Jeg fik en masse af det som er grundene til man opfordrer til at vælge, men hvad så. Ja jeg nød ikke graviditeten med min dreng, var slet ikke tilfødselen fødslen mentalt, jeg forelskede mig ikke i ham ender sekund jeg fik ham i armene. Men jeg nyder ham nu, jeg er snotforelsket i ham nu... Og det kunne jo også være sket om jeg ikke havde mistet, om der var gået 10 år der findes ingen garantier. Men for vores familie var det at få er barn en måde at komme ttilbage til livet. Jeg plejer at sige, Dina lærte mig at være mor, Lia lærte mig min kærlighed ikke har grænser, liam lærte mig jeg kunne leve, og linus lærte mig jeg kunne blive lykkelig igen.
Du skal glemme kommentarerne for det er kun dig og din krop (og din bedre halvdel) der ved hvad er godt for jer. Og som jeg husker det har du også et stort bonusbarn, og jeg ved for min datter var det at få endnu en søskende sOm blev hos os en forløsning, havde vi ventet det år som anbefalet var den forløsning kommet senere og er år er meget i en 3 årigs liv.
jeg husker din læge ikke var den mest forstående, håber du har skiftet for mit råd er at få en henvisning til en gynækolog og blive tjekket for om alt fungerer, har du ægløsning, er det for sent i cyklus osv. både for at få ro selv, og måske lige få reguleret det hele. Hvad en veninde hvor hun trods forsøg ikke var gravid et år efter hun havde mistet og hun kom til gynækolog (man plejer skulle vente 2) og fik hormoner til at regulere cyklus som godt kan gå i skudder mudder og vupti var hun gravid.
Jeg bløder stadig, så kan ikke rigtig blive tjekket endnu.. Men det er da rart at vide...
