Eksperthjælp: Gravid i 4.mdr og ingen lyst til sex

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.301 visninger
0 svar
0 synes godt om
25. august 2013

Vivi Hollænder

"Gravid i 4.mdr og ingen lyst til sex"

Hej Vivi.

Jeg er gravid i fjerde måned og en smule frustreret da jeg oplever at min sexlyst daler, dag for dag !

Jeg venter barn med min kæreste som jeg har været sammen med i 1½ år - vi har altid haft et meget aktivt sexliv og det er bare helt slut nu !

Min kæreste har stadig lyst - hvis ikke endda mere lyst end han havde før og jeg kan mærke at det er begyndt at gå ham meget på !

Han snakker meget om sex og ligger også meget op til det - og det er som om at jo mere han snakker om det eller prøver at få mig til at give efter - jo mindre får jeg lyst ??? :/

Jeg er kun 22 år og synes derfor at det er meget tidligt at jeg mister lysten og jeg er rigtig bange for at miste min kæreste - at han til sidst bliver så - ja nu siger jeg det altså bare ligeud - at han bliver så liderlig at han simpelhent går ud og har sex med en anden fordi at han ikke kan få det han gerne vil herhjemme! :/

Grunden til at jeg ikke har den samme lyst til sex er ganske enkelt at jeg ikke føler at jeg har energi og tid og overskud til det.
Når først jeg kommer ind i seng - sent, tænker jeg for det meste kun på at jeg snart skal op og alle de ting jeg skal nå imorgen.

Jeg har rigtig dårlig samvittighed overfor min kæreste, at jeg ikke kan tilfredsstille ham - fordi at han virkelig er så helt igennem fantastisk overfor mig - han gør så mange søde ting for mig og føler ikke at jeg giver ham alt det igen jeg kan ??? :/

Jeg prøver nogengange at *give efter* og se om lysten ikke kommer undervejs - men jeg synes også bare at det er forkert da jeg tror at dette ville kunne få min sexlyst til at forsvinde helt - grundet dårlige sex oplevelser ??

Jeg blev seksuelt misbrugt da jeg var 11 år gammel - inden jeg overhovedet havde været seksuelt aktiv endnu og derfor *lukker* jeg ret hurtigt af og kommer med en masse undskyldninger overfor min kæreste hvis han prøver at *lokke mig*.

Hvad skal jeg gøre ??

Hvordan får jeg forklaret det til min kæreste så han ikke tror at det har noget med ham at gøre ???

Er der noget jeg kan gøre, for at kalde lysten frem igen??

Jeg synes jeg har forklaret ham lidt de samme ting som jeg fortæller dig, men det er ikke helt som om at han forstår det ??

MVH. Den tunge samvittighed




Vivis svar

Kære Tunge samvittighed
Der sker rigtig mange ting i din krop og psyke lige nu og det påvirker også din sexlyst. Det er naturligt at være ekstra træt og optaget af omstillingen til at være mor. Alene tanken om sex kan synes uoverskuelig og uoverkommelig.

I må acceptere, at jeres sexliv kommer til at ændre sig i den kommende tid og at I skal til at tænke i nye baner. I skal prioritere intimitet, sensualitet, kærtegn og nærvær frem for regulær sex og langvarige samlejer.

I kommer ikke uden om, at tage en god snak om jeres sexliv – det dur ikke at stikke hovedet i busken og lade den ene dag gå efter den anden med nye undskyldninger og afvisninger. Det vil blot medføre, at der kommer en afstand i mellem jer og det er en dårlig start, når I skal til at samarbejde i jeres nye forældreroller.

Som det er lige nu, føler din kæreste sig afvist og du føler dig utilstrækkelig. Han presser mere og mere på, fordi han savner at være tæt på dig og du trækker dig ved tanken om, at skulle præstere den sexlyst, som du har svært ved at mærke.

Derfor:

Aftal, at I godt kan kærtegne, nusse og kysse hinanden – gerne dagligt og et par gange om ugen i længere tid – uden det behøver at føre til samleje.

At det er ok, at du bare nyder kærtegnene uden at blive seksuelt ophidset. (Nogen gange vil du opleve, at du faktisk får lyst undervejs, når der ikke stilles krav til dig)

At han godt kan få udløsning – enten ved egen eller din hjælp – uden du skal præstere det samme.

At samværet kan finde sted på andre tider af døgnet end om aftenen, hvor du er mest træt.

Hvis I har svært ved, at få det gennemført, så sæt tid af i kalenderen og hold fast i aftalerne.

Det handler i bund og grund om at sætte ambitionsniveauet ned og samtidig holde fast i intimiteten igennem graviditeten og tiden efter fødslen. I vil opleve, at seksualitet kan være andet og mere end samleje, anstrengende lagengymnastik og orgasmer. Det vil styrke jeres parforhold og gøre det meget nemmere, at få gang i det ”rigtige” sexliv igen, når du er klar til det.

At du har et seksuelt misbrug med i bagagen, gør det ikke nemmere for dig. Hvis ikke du allerede har fået hjælp til at få det bearbejdet, vil jeg anbefale, at du beder din læge om en henvisning til en psykolog med speciale i det emne.

De kærligste hilsner
Vivi


I Vivis brevkasse kan du få svar på alle spørgsmål, der vedrører din eller din partners seksualitet eller jeres fælles sexliv.

Se Vivis hjemmeside på: Bedresexliv.dk

Anmeld

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.

Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+