Night terror.

Night terrors rammer 15 % af alle børn, og typisk i to- til seksårs-alderen.
Anfaldet medfører tit højlydte gisp, støn eller skrig, og det kan være umuligt at vække personen helt.
Efter anfaldet falder personen til ro og lægger sig til at sove igen, uden at vågne.

Puha, sikken nat! Jeg havde lykkeligt glemt, at Oscar nogle få nætter det sidste års tid har haft disse anfald.
Efter at have oplevet det et par gange og forsøgt diverse for at hjælpe ham, erfarede jeg at hypnose var et godt middel til at berolige ham og forkorte anfaldene.
Men det havde jeg så lige glemt i nat! Som skrevet er det længe siden sidste anfald og når man vågner, men stadig er meget træt og noget uklar i hovedet, håber man jo at lidt trøst og beroligende ord eller en tår vand kan være nok.
Far vågnede også og var inde over og i første omgang troede vi bare det var lidt efterveer fra lidt sygdom dagene forinden og tog ham ind til os, men igen intet hjalp og vi blev selv frustrerede.
Da jeg endelig kom frem til, at det selvfølgelig var Night terror, virkede de gamle hypnose linier ikke længere.
Jeg forsøgte dog stadig, og snakkede med en rolig stemme og i stedet for at snakke direkte om ham, snakkede jeg om hans sovebamse og fortalte hvad den skulle gøre og hvem, som passede på ham.
Det virkede og han faldt til ro igen og i søvn. Senere vågnede han kort, men heldigvis bare for at få vand.
Puha, sikken nat og ufedt, at vågne kl. 6 og ikke kunne sove mere.

Undskyld, det blev meget langt og tak for du læste med.
Ha' en god dag.

Wow, meget langt, så voldsomt så det ikke ud på mobilen.

Min søn har også været meget plaget af Night terror og jeg kender alt til jeres reaktion og forsøg, på at hjælpe der i nattens trætte slør.
Her har det også altid hjulpet at sidde ved siden af (ikke røre) og bare snakke stille og roligt ikke til ham, men som dig fx om hans nusseklud osv.
Dog er det faktisk også ved at være længe siden sidst

Ej puha, det vidste jeg slet ikke han havde, det var da forfærdeligt Stakkels Oscar, håber ikke det er noget han/i tit skal opleve

Det lyder sørme ikke rart. Jeg kender ikke til det overhovedet så nu spørger jeg måske dumt..

Har i indtryk af om han kan huske noget fra nattens hændelse?

Nej, han husker det ikke selv og er ligeså frisk og glad om morgenen når han vågner, som han ellers plejer.
Har hentet lidt mere Info fra nettet:

Man ser det tit hos mindre børn, der, uden at vågne op, kan finde på at sætte sig op i et hjørne af sengen og krybe sammen, med øjnene fikseret på et bestemt punkt, som om de ser på noget meget skrækindjagende.

I modsætning til drømme, kan personer sjældent genkalde et night terror, der ikke synes at forekomme som en bestemt situation eller begivenhed, men snarere som følelsen af frygt i sig selv.

Night terrors har visse lighedstræk med søvngængeri, som personer heller ikke kan huske er forekommet, og som kan medføre omfattende fysiske aktiviteter i en halvvågen tilstand. Men hvor søvngængeri forekommer i dybsøvn-fasen, forekommer night terror i den såkaldte Non-REM-fase, som ligger lige under REM-fasen.

-Milla- skriver:

Night terrors rammer 15 % af alle børn, og typisk i to- til seksårs-alderen.
Anfaldet medfører tit højlydte gisp, støn eller skrig, og det kan være umuligt at vække personen helt.
Efter anfaldet falder personen til ro og lægger sig til at sove igen, uden at vågne.

Puha, sikken nat! Jeg havde lykkeligt glemt, at Oscar nogle få nætter det sidste års tid har haft disse anfald.
Efter at have oplevet det et par gange og forsøgt diverse for at hjælpe ham, erfarede jeg at hypnose var et godt middel til at berolige ham og forkorte anfaldene.
Men det havde jeg så lige glemt i nat! Som skrevet er det længe siden sidste anfald og når man vågner, men stadig er meget træt og noget uklar i hovedet, håber man jo at lidt trøst og beroligende ord eller en tår vand kan være nok.
Far vågnede også og var inde over og i første omgang troede vi bare det var lidt efterveer fra lidt sygdom dagene forinden og tog ham ind til os, men igen intet hjalp og vi blev selv frustrerede.
Da jeg endelig kom frem til, at det selvfølgelig var Night terror, virkede de gamle hypnose linier ikke længere.
Jeg forsøgte dog stadig, og snakkede med en rolig stemme og i stedet for at snakke direkte om ham, snakkede jeg om hans sovebamse og fortalte hvad den skulle gøre og hvem, som passede på ham.
Det virkede og han faldt til ro igen og i søvn. Senere vågnede han kort, men heldigvis bare for at få vand.
Puha, sikken nat og ufedt, at vågne kl. 6 og ikke kunne sove mere.

Undskyld, det blev meget langt og tak for du læste med.
Ha' en god dag.

PUHA! Sådanne nætter har vi også med vores søn på 16 måneder :-( 

Det kender vi også godt.

Når der er gået noget tid uden noget natteskræk, så kommer man helt ud af "rytmen".
Vi kan ofte hverken røre eller tale uden det bliver værre, så vi sidder egentlig bare ved siden af og venter på at det går over 

Han startede med at få det allerede inden han var et år, minimum 1 gang om natten, men nu er det heldigvis som regel kun ved sygdom, og nogle dage efter.

Det er et mærkeligt fænomen, og ingen andre i familien har døjet med det, og håber heller ikke at lillesøster får det.