Ja, det er lige hvad den desværr har gjort her.
Lørdag aften sidder min mand og jeg og ser film. Vi har lige spist lidt sen aftensmad og hygget med lidt snolder og sodavand. På et tidspunkt sidder jeg ude på kanten af sofaen, er sammenbøjet og har hænder krydset inde på maven, da da min mand nusser mig på ryggen.
Pludselig bliver jeg bare sindsyg dårlig. Der kommer sådan en skyld fra storetåen og helt op gennem kroppen. Jeg får voldsom hjertebanken, kvalme, snurren i hele kroppen, koldsved, svimlen for øjenen og tror jeg er ved at få et hjerteanfald.
Jeg tror jeg skal dø. Jeg tror jeg har set min mand og børn for sidste gang. Jeg får sagt til min mand, at jeg bliver vildt dårllig. Render forvildet rund,som en hovedløs hane, men får lagt mig på sofaen og benene i vejret.
Får flere gange sagt ring 112, men kommer til "fornuft" og får ringet til vægtlægen, og kommer heldigvis igennem med det samme. Får kontakt med en læge, som får mig beroliget lidt og sender vagtlægen ud til mig.
Da jeg har lagt på har jeg det godt, og er rolig og tænker, nu er der snart hjælp på vej.. Ligger og kigger op facebook, men pludselig starter det igen. Ringer igen op til vagtlægen, som prøver og berolige mig, hvilket til dels lykkedes.
Det er den længeste time i mit liv. Efter ca. 55 min. kommer va gtlægen og tjekker mig, og jeg fejler intet. Hun får mig beroliget, lytter hjerte og lunger.
Hun forklarer mig, at jeg nok har været ved at besvime, og at jeg så er gået helt i panik pga. dette.
Jeg har aldrig prøvet at besvime før, så aner ikke om det var det. Men jeg har aldrig været så bange i hele mit liv før. ALDRIG.
Der gik mange timer før jeg faldt i søvn. Det hele skete omkring kl. 2300 og jeg sov først kl. 6 om morgenen - faldt i søvn af ren udmattelse....
Dagene efter har været helt forfærdelige. Min hjerne kører på højtryk, jeg tror jeg fejler alt muligt, og angsten og følelsen af anfaldet dukker hele tiden op.
I mandags var jeg ved egen læge. Hun var så forstående og sød. Jeg fik lavet et EKG, som fortalte at mit hjerte er sundt og raskt. Det har ikke fejlet noget og fejler ikke noget. I morgen skal jeg have taget en helbredsundersøgende blodprøve, så jeg kan få lidt ro den vej omkring.
Jeg er fast besluttet på, at dette ikke skal forfølge mig og forpeste min hverdag længere end højest nødvendigt, så mit næste træk er, at jeg har bestilt tid ved en psykoterapeut, som også laver hypnose, så jeg forhåbentlig kan få lidt ro på mine tanker.
Mine tanker går hele tiden på, at tænk hvis jeg fik et hjertestop, og jeg var alene hjemme med børnene, hvad skal der blive af børnene, deres sorg osv......
Og hvad skal jeg bruge de tanker til??? Intet.
Åhh, jeg kunne blive ved med at skrive, det fylde så meget i mit hoved, og jeg synes selv, at det er så dumt, men mit rationelle jeg vil ikke helt tage over. Dagene er ikke så slemme. At være på arbejde og være optaget af børnene og det daglige tummerum får tankerne andre steder hen, men når børnene er puttet, så kommer det......
Undskyld mit lange indlæg, hvis du er nået så langt, så tusind tak for din tid
Mvh
Christina
