Ja, det er meeeget længe siden jeg har oprettet en tråd herinde. Så nu er det vist ved at være på tide.
Noah er nu 23 mdr, og iflg de kloge skal han være storebror omkring d 1 oktober (Dvs at jeg er 33+0 i dag)

Som nogen måske kan huske havde vi en lidt hård start på familielivet, da manden fik en efterfødselsreaktion. Det tog næsten 1 år før han rigtigt magtede at være far.
-Til gengæld er han kommet efter det big time, og det er simpelthen fantastisk at ens partner endelig er ligeså glad, lykkelig og stolt over hver eneste lille udvikling med Noah, som jeg er.
Der var naturligvis en masse tanker omkring det at få et barn mere - faktisk var det mig der trak den lidt, da jeg virkelig gerne ville have at vi kunne være 2 om projektet denne gang. Tilsidst fik han mig dog overbevist om at han ER klar.
Nå, men denne graviditet har været helt anderledes end den første. For at blive ved manden et øjeblik længere, begyndte han at klappe mavedellen nærmest det sekund jeg havde tisset de famøse to streger frem. Måtte faktisk bede ham skrue ned for charmen, synes simpelthen at det var for åndssvagt at maveflæsket fik så meget opmærksomhed.
Til gengæld fik han lov at mærke liv udenpå mavsen allerede omkring uge 16-17 stykker. Det var en stor oplevelse for os begge, for sidst viste han ikke rigtig nogen interesse og mærkede derfor først liv omkring uge 26. Det er skønt at vi begge kan få grineflip over de krumspring bettefisen laver - jeg skal love for at der kommer nogle interessandte mave-skulpturer i ny og næ

Denne graviditet er meget anderledes end den første - har dog igen fået både bækkenløsning og karpal tunnel syndrom. Er netop startet op på vanddrivende (til trods for at jeg kun har ubetydentlige ødemer i benene), i håb om at karpal tunnel ikke udvikler sig ligeså voldsomt som sidst.
Plukkeveer oplevede jeg intet af i første graviditet, men har tilgengæld for begge graviditeter denne gang. Lidt sær fornemmelse
Moderkagen ligger denne gang ind mod ryggen, så jeg har kunnet mærke alt meget tydeligere end sidst. Det er en lidt sjov oplevelse.
Lillesøster har ved alle scanninger ligget solidt plantet med måsen nede i mit bækken og hovedet skruet godt op under mine ribben i højre side. Derfor skal vi til scanning i starten af næste mdr, for at se om hun har vendt sig, og hvis ikke står den på vendingsforsøg.
Skulle dette mislykkedes, er der desværre ingen vej udenom et kejsersnit. Jeg er hunderæd for kejsersnit, og havde sådan glædet mig til at få en (forhåbentlig) bedre oplevelse af fødselsforløbet denne gang.
Da jeg er totalt kontrolfreak har jeg det jo frygtelidt med ikke at vide hvordan landet ligger... Og uvisheden om at have begge børn i 3 timer hver eftermiddag efter et kejsersnit finder jeg ret skræmmende.... Men det må gå

Skal forresten til JM i morgen. Selvom jeg ikke tror på det, så HÅBER jeg at hun kan fortælle mig at hun har vendt sig.Der er i hvert fald vild fest i maven her til aften

Nå, blot en opdatering herfra - skulle nogen have et venligt eller opmundtrene ord jeg kan få med på vejen mht at have et barn i sædestilling på nuværende tidspunkt i graviditeten, eller kejsersnit, vil det blive modtaget med kyshånd

KH Janne