abort i går - og er helt ulykkelig

Jeg er i uge 21, og fik igår foretaget en provokeret abort, fordi jeg i sidste uge fik at vide, at fosteret inde i maven ikke voksede som det skulle, og at det ikke ville kunne overleve inde i maven. 

Siden denne voldsomme og tragiske besked har min mand og jeg naturligvis været ulykkelige, og heldigvis havde vi nogle dage til at samle os lidt, inden selve aborten fandt sted i går. 

Selve aborten gik egentlig ok, men jeg sidder tilbage med en enorm tomhed og tristhed der slet ikke kan beskrives. Vores drømme er blevet revet fra os i løbet af få dage, og mit hjerte gør så ondt.. 

Jeg ved jo, at vi kan prøve igen og få en ny drømmebaby, men lige nu er alt bare så trist, og det er svært at finde gejsten frem. 

Jeg kunne virkelig godt tænke mig at skrive sammen med en kvinde der har gennemgået lign. situation.. altså en der også har fået foretaget en abort fordi fosteret var sygt. Det ville være rart at kunne dele oplevelsen og tankerne omkring det hele med én, der ved præcis hvad jeg går igennem

Skriv gerne, hvis du er en af dem - og har lyst til at dele oplevelsen naturligvis.

KH

miss_c skriver:

Jeg er i uge 21, og fik igår foretaget en provokeret abort, fordi jeg i sidste uge fik at vide, at fosteret inde i maven ikke voksede som det skulle, og at det ikke ville kunne overleve inde i maven. 

Siden denne voldsomme og tragiske besked har min mand og jeg naturligvis været ulykkelige, og heldigvis havde vi nogle dage til at samle os lidt, inden selve aborten fandt sted i går. 

Selve aborten gik egentlig ok, men jeg sidder tilbage med en enorm tomhed og tristhed der slet ikke kan beskrives. Vores drømme er blevet revet fra os i løbet af få dage, og mit hjerte gør så ondt.. 

Jeg ved jo, at vi kan prøve igen og få en ny drømmebaby, men lige nu er alt bare så trist, og det er svært at finde gejsten frem. 

Jeg kunne virkelig godt tænke mig at skrive sammen med en kvinde der har gennemgået lign. situation.. altså en der også har fået foretaget en abort fordi fosteret var sygt. Det ville være rart at kunne dele oplevelsen og tankerne omkring det hele med én, der ved præcis hvad jeg går igennem

Skriv gerne, hvis du er en af dem - og har lyst til at dele oplevelsen naturligvis.

KH

Har ikke pøvet det med synes virkelig du skal have en KÆMPE 

miss_c skriver:

Jeg er i uge 21, og fik igår foretaget en provokeret abort, fordi jeg i sidste uge fik at vide, at fosteret inde i maven ikke voksede som det skulle, og at det ikke ville kunne overleve inde i maven. 

Siden denne voldsomme og tragiske besked har min mand og jeg naturligvis været ulykkelige, og heldigvis havde vi nogle dage til at samle os lidt, inden selve aborten fandt sted i går. 

Selve aborten gik egentlig ok, men jeg sidder tilbage med en enorm tomhed og tristhed der slet ikke kan beskrives. Vores drømme er blevet revet fra os i løbet af få dage, og mit hjerte gør så ondt.. 

Jeg ved jo, at vi kan prøve igen og få en ny drømmebaby, men lige nu er alt bare så trist, og det er svært at finde gejsten frem. 

Jeg kunne virkelig godt tænke mig at skrive sammen med en kvinde der har gennemgået lign. situation.. altså en der også har fået foretaget en abort fordi fosteret var sygt. Det ville være rart at kunne dele oplevelsen og tankerne omkring det hele med én, der ved præcis hvad jeg går igennem

Skriv gerne, hvis du er en af dem - og har lyst til at dele oplevelsen naturligvis.

KH

Årh 

miss_c skriver:

Jeg er i uge 21, og fik igår foretaget en provokeret abort, fordi jeg i sidste uge fik at vide, at fosteret inde i maven ikke voksede som det skulle, og at det ikke ville kunne overleve inde i maven. 

Siden denne voldsomme og tragiske besked har min mand og jeg naturligvis været ulykkelige, og heldigvis havde vi nogle dage til at samle os lidt, inden selve aborten fandt sted i går. 

Selve aborten gik egentlig ok, men jeg sidder tilbage med en enorm tomhed og tristhed der slet ikke kan beskrives. Vores drømme er blevet revet fra os i løbet af få dage, og mit hjerte gør så ondt.. 

Jeg ved jo, at vi kan prøve igen og få en ny drømmebaby, men lige nu er alt bare så trist, og det er svært at finde gejsten frem. 

Jeg kunne virkelig godt tænke mig at skrive sammen med en kvinde der har gennemgået lign. situation.. altså en der også har fået foretaget en abort fordi fosteret var sygt. Det ville være rart at kunne dele oplevelsen og tankerne omkring det hele med én, der ved præcis hvad jeg går igennem

Skriv gerne, hvis du er en af dem - og har lyst til at dele oplevelsen naturligvis.

KH

miss_c skriver:

Jeg er i uge 21, og fik igår foretaget en provokeret abort, fordi jeg i sidste uge fik at vide, at fosteret inde i maven ikke voksede som det skulle, og at det ikke ville kunne overleve inde i maven. 

Siden denne voldsomme og tragiske besked har min mand og jeg naturligvis været ulykkelige, og heldigvis havde vi nogle dage til at samle os lidt, inden selve aborten fandt sted i går. 

Selve aborten gik egentlig ok, men jeg sidder tilbage med en enorm tomhed og tristhed der slet ikke kan beskrives. Vores drømme er blevet revet fra os i løbet af få dage, og mit hjerte gør så ondt.. 

Jeg ved jo, at vi kan prøve igen og få en ny drømmebaby, men lige nu er alt bare så trist, og det er svært at finde gejsten frem. 

Jeg kunne virkelig godt tænke mig at skrive sammen med en kvinde der har gennemgået lign. situation.. altså en der også har fået foretaget en abort fordi fosteret var sygt. Det ville være rart at kunne dele oplevelsen og tankerne omkring det hele med én, der ved præcis hvad jeg går igennem

Skriv gerne, hvis du er en af dem - og har lyst til at dele oplevelsen naturligvis.

KH

Hej.

Det gør mig ondt at i har mistet jeres barn  Jeg har selv stået i samme situation i Juni sidste år, da vi fik at vide at vores barn havde en alvorlig hjertefejl som hun ikke kunne leve med udenfor livmoderen og fik derfor også foretaget en provokeret abort 21+0.

Vi havde det nøjagtigt på samme måde som du beskriver i et stykke tid efter mht til at prøve igen og få et nyt barn.. det virkede uoverskueligt til at starte med men det var faktisk det der hjalp os godt videre at vi "turde" forsøge igen. og er nu gravid med en ny lille pige som er sund og rask med termin om små 3 uger

Hvis du har spørgsmål eller noget er du mere end velkommen til at skrive til mig også gerne privat hvis du har brug for det

miss_c skriver:

Jeg er i uge 21, og fik igår foretaget en provokeret abort, fordi jeg i sidste uge fik at vide, at fosteret inde i maven ikke voksede som det skulle, og at det ikke ville kunne overleve inde i maven. 

Siden denne voldsomme og tragiske besked har min mand og jeg naturligvis været ulykkelige, og heldigvis havde vi nogle dage til at samle os lidt, inden selve aborten fandt sted i går. 

Selve aborten gik egentlig ok, men jeg sidder tilbage med en enorm tomhed og tristhed der slet ikke kan beskrives. Vores drømme er blevet revet fra os i løbet af få dage, og mit hjerte gør så ondt.. 

Jeg ved jo, at vi kan prøve igen og få en ny drømmebaby, men lige nu er alt bare så trist, og det er svært at finde gejsten frem. 

Jeg kunne virkelig godt tænke mig at skrive sammen med en kvinde der har gennemgået lign. situation.. altså en der også har fået foretaget en abort fordi fosteret var sygt. Det ville være rart at kunne dele oplevelsen og tankerne omkring det hele med én, der ved præcis hvad jeg går igennem

Skriv gerne, hvis du er en af dem - og har lyst til at dele oplevelsen naturligvis.

KH

Hej...

Først og fremmest.. kæmpe knus og masser af tanker til jer...

Jeg/vi har været der, fik en sen abort i uge 14 da barnet var sygt... Det er en ubeskrivelig smerte og sorg, og selv om det er snart et år siden, så tænker jeg tit på barnet, og hvor gammel den ville være nu osv.. mit forløb fra jeg tog den første pille og til jeg kom på den anden side fysisk tog 3 uger, da de ikke foretog en udskrabning og det endte med at jeg ind med112 og blå blink...

Men det blir nemmere med tiden, har været gravid igen men mistede desværre i uge 7.. Men er blevet scannet og har fået at vide at alt er ok!!

Du er meget velkommen til at skrive privat til mig...

Knus

miss_c skriver:

Jeg er i uge 21, og fik igår foretaget en provokeret abort, fordi jeg i sidste uge fik at vide, at fosteret inde i maven ikke voksede som det skulle, og at det ikke ville kunne overleve inde i maven. 

Siden denne voldsomme og tragiske besked har min mand og jeg naturligvis været ulykkelige, og heldigvis havde vi nogle dage til at samle os lidt, inden selve aborten fandt sted i går. 

Selve aborten gik egentlig ok, men jeg sidder tilbage med en enorm tomhed og tristhed der slet ikke kan beskrives. Vores drømme er blevet revet fra os i løbet af få dage, og mit hjerte gør så ondt.. 

Jeg ved jo, at vi kan prøve igen og få en ny drømmebaby, men lige nu er alt bare så trist, og det er svært at finde gejsten frem. 

Jeg kunne virkelig godt tænke mig at skrive sammen med en kvinde der har gennemgået lign. situation.. altså en der også har fået foretaget en abort fordi fosteret var sygt. Det ville være rart at kunne dele oplevelsen og tankerne omkring det hele med én, der ved præcis hvad jeg går igennem

Skriv gerne, hvis du er en af dem - og har lyst til at dele oplevelsen naturligvis.

KH

Puha... Det gør mig ondt !!