Stresset og gravid

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.608 visninger
0 svar
0 synes godt om
8. august 2013

Christin Illeborg

Christin IlleborgSkrevet af Christin Illeborg

Sommerbreve er vidunderlige og jeg er så heldig at have fået hele to fra hende, kvinden, jeg fulgte en lille periode.

Stresset og gravid

Jeg har fået lov at dele brevene med dig. To styks til inspiration og som et eksempel på hvordan kvinden bruger sin mindfulness træning i hverdagen.

Hun kom oprindeligt til mig pga stress. Stressen udløste nogle handle/tanke- mønstre, som hun ønskede at løsne sig fra, for at kunne være fri til at være sig selv. For at kunne vælge det hun gerne ville.

Hun var en lysende kvinde, intelligent, direkte og fast besluttet på at rokke ved disse gamle nedgroede mønstre. Allerede fra første møde lagde hun kortene på bordet. Snart brillierede hun med en tydelig observation af sit indre liv. Hun var klar til at lære noget om at håndtere dette indre med større nænsomhed og indsigt.

Det får mig nu til at tænke på, at om vi vælger at leve vores liv med eller uden mindfulness naturligvis først er et valg, når vi har kendskab til det. Men man kan da altid være nysgerrig. Læs bare med.

Første brev

Kære Christin,

Jeg fik lige lyst til at sende dig en update og en tak for at bringe mig på rette spor.

Jeg har nu 4 uger til termin, og har mere ro og mental balance end jeg nogensinde havde kunne forestille mig - på trods af hormoner..
Jeg mediterer fortsat jævnligt og har masser af uformelle meditationer i løbet af dagen.

Jeg bruger ofte Metta (Loving-kindness) meditationer hvis jeg føler mig provokeret og overvældet.
 
Hele mit mindfulness-forløb, inkl. selvstudiet her i graviditeten, har rustet mig bedre på graviditet, fødsel og det at blive forælder end noget andet.

I det hele taget var det at bringe flere børn ind i min familie vist den største hurdle for mig, inden jeg begyndte på mit mindfulnessforløb hos dig. Så det må vist betegnes som en uforudset bivirkning af stress-forløbet... Smiler.

Jeg havde aldrig troet at jeg kunne nyde at være gravid eller være rolig og afklaret omkring fødslen med så få uger til termin.
Graviditeten har været ret nem for mig både fysisk og psykisk, jeg er nærmest i mit livs topform. Jeg glæder mig faktisk til at afprøve mindfulness under fødslen også, uanset om den forløber helt ukompliceret eller bringer større udfordringer med sig.

Jeg tror også at min kæreste er taknemmelig for, og stolt over, hvordan jeg har håndteret min graviditet.

Nu glæder vi os bare til at møde det lille vidunder der snart kommer ud til os.

Jeg kan varmt anbefale Bardackes bog (og iPhone-app: Mindfulness for Pregnancy) som supplement, hvis du har andre gravide på dine kurser.

Kærligste hilsner og tak for at have præsenteret mig for dette fantastiske værktøj -  Kvinden

Andet brev

Kære Christin,

Fødte i lørdags den skønneste pige. Min mindfulness og yogatræning betød alt for mig undervejs. Du får lige den halvlange version:

Samlet tog det ca. 12 timer med veer. Havde det bedst med at være i bevægelse og jeg brugte en del yogapositioner undervejs.

Efter 7 timer bad jeg om at komme ind til tjek på fødegangen. Ved ankomst var jeg allerede 7 cm åben, så vi fik lov til at blive.

Min kæreste og søster var med og var de bedste hjælpere i verden. De hjalp mig med at huske åndedræt, støttede mig i div. stillinger og der var bare go stemning med masser af grin undervejs.

I pressefasen brugte jeg Metta meditationer og ellers mit åndedræt. Jeg fik kun lidt akupunktur og varme klude. Andet havde jeg faktisk ikke behov for. Til sidst var jeg træt, men heldigvis stadig stærk.

Jeg samlede hende selv op og det var bare så skønt at se vores lille pige for første gang, og selv at trække hende op til mig.

Det var selvfølgeligt hårdt arbejde, men vi tog jo bare tingene som det kom.

Jeg var meget taknemmlig for min mindfulness træning undervejs, når noget var potentielt stressende eller ubehageligt, trak jeg vejret sammen med det. Jeg tror at det var med til at holde babyen rolig undervejs, så hun kunne klare den lange pressefase.

Jeg synes at fødslen var helt fantastisk, - jeg fik meget ros for min yoga-form og vejrtrækning!

Jeg har det bare så godt!

Kærlig hilsen

- Kvinden der landede på sine fødder, nu med baby i armene.




Christin tilbyder både individuelle samtaler og træningshold for stress- og depressions ramte baseret på mindfulness, hun underviser også spiseforstyrrede i mindful spisning. Derudover underviser hun i yoga.

Se Christins hjemmeside: ChristinIlleborg.dk

Anmeld

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.

Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+
Cookie information
Denne hjemmeside bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.