Jaa, jeg skriver rigeligt for tiden om min skrukhed herinde, meeen det er jo også stedet for det.
Jeg har i et stykke tid tænkt over at jeg vil skrive et brev til min kæreste, hvor i mine følelser omkring PB står i..
Jeg har tænkt mig at skrive til ham, at næsten hverdag prøver jeg at holde igen med at snakke PB for hans skyld, samt hvor ulykkelig jeg egentlig er, at det er frustrerende at han ikke kan sætte en tidshorisont, at det er et kompromis for mig hverdag at skulle vente på PB, men at han vil ikke gå på kompromis, at jeg er meget ulykkelig og mit hjerte er knust, det er kun ham der har den endelige beslutning, at jeg tit har en facade på overfor andre ISÆR når der bliver snakket baby/børn, osv..
Nogle tanker i forbindelse med dette?
Eller noget I synes jeg skulle skrive?
*Ønsker ikke kritik af at jeg vil skrive et brev eller at der bliver skrevet at jeg ikke skal nævne det for ham IGEN, for brevet er noget han skal læse og tænke over. Desuden er det ikke lige med det samme jeg får skrevet brevet, jeg vil tænke nøje over hvad jeg skriver og give mig god tid.
Anmeld