Har det svært med forandringerne

Skammer mig faktisk lidt over, hvordan jeg går og har det.

Jeg venter mit første barn og er snart ovre første trimester. Jeg har haft det godt i graviditeten - ingen kvalme osv. Jeg har det bare underligt med det min krop gennemgår. I starten var jeg faktisk ked af, at baby var der, selvom jeg har ønsket mig at få et barn. Var pludselig bange for den ville ødelægge mit liv, fordi jeg egentlig er glad for det som det er. Det er gået over og nu glæder jeg mig til baby kommer. Jeg har det bare svært med de forandringer min krop gennemgår. Jeg er ved at få mave, har taget lidt på osv. Misforstå mig ikke - jeg er taknemmelig for det her barn (drømmer om det hver nat, tænker på det hele tiden, køber ting til det osv), men det er bare ikke mig at være gravid. Føler mig slet ikke pæn og tiltrækkende mere på nogen måde - føler mig som en rugemaskine. Er der andre der har det på samme måde?

Anonym skriver:

Skammer mig faktisk lidt over, hvordan jeg går og har det.

Jeg venter mit første barn og er snart ovre første trimester. Jeg har haft det godt i graviditeten - ingen kvalme osv. Jeg har det bare underligt med det min krop gennemgår. I starten var jeg faktisk ked af, at baby var der, selvom jeg har ønsket mig at få et barn. Var pludselig bange for den ville ødelægge mit liv, fordi jeg egentlig er glad for det som det er. Det er gået over og nu glæder jeg mig til baby kommer. Jeg har det bare svært med de forandringer min krop gennemgår. Jeg er ved at få mave, har taget lidt på osv. Misforstå mig ikke - jeg er taknemmelig for det her barn (drømmer om det hver nat, tænker på det hele tiden, køber ting til det osv), men det er bare ikke mig at være gravid. Føler mig slet ikke pæn og tiltrækkende mere på nogen måde - føler mig som en rugemaskine. Er der andre der har det på samme måde?

Sådan tror jeg der er ritigt mange der har det. Jeg selv har det også sådan, hader at være gravid. Elsker mine børn, men årh hvor ville det være fedt at man kunne få dem på en anden måde.

Hvor godt at høre. Synes bare alle andre gravide elsker deres mave og kan ikke få den stor nok, hurtigt nok. De ser frem til ventetøj og til alle kan se det osv.. Har det lige modsat.. 

Jeg glæder mig til baby og føler allerede jeg elsker den faktisk, men jeg er nok bare ikke den der "moder-jord-type" (hvis man kan kalde det det).

Anonym skriver:

Hvor godt at høre. Synes bare alle andre gravide elsker deres mave og kan ikke få den stor nok, hurtigt nok. De ser frem til ventetøj og til alle kan se det osv.. Har det lige modsat.. 

Jeg glæder mig til baby og føler allerede jeg elsker den faktisk, men jeg er nok bare ikke den der "moder-jord-type" (hvis man kan kalde det det).

jeg tror det er mere normalt end man lige tror, fordi det er lidt tabu, fordi vi bærer noget værdifuld så bør vi også elske hver minut af det. men altså min mor er lige som mig er ikke fan af det gravide.  Men hun har da 3 unger alligevel og været gravid 5 gange.

Men man føler sig lidt skæv når man ser alle de andre mødre stå og elske at være gravid og ja ... men der er flere af "os" end du lige tror

Anonym skriver:

Skammer mig faktisk lidt over, hvordan jeg går og har det.

Jeg venter mit første barn og er snart ovre første trimester. Jeg har haft det godt i graviditeten - ingen kvalme osv. Jeg har det bare underligt med det min krop gennemgår. I starten var jeg faktisk ked af, at baby var der, selvom jeg har ønsket mig at få et barn. Var pludselig bange for den ville ødelægge mit liv, fordi jeg egentlig er glad for det som det er. Det er gået over og nu glæder jeg mig til baby kommer. Jeg har det bare svært med de forandringer min krop gennemgår. Jeg er ved at få mave, har taget lidt på osv. Misforstå mig ikke - jeg er taknemmelig for det her barn (drømmer om det hver nat, tænker på det hele tiden, køber ting til det osv), men det er bare ikke mig at være gravid. Føler mig slet ikke pæn og tiltrækkende mere på nogen måde - føler mig som en rugemaskine. Er der andre der har det på samme måde?

Hejsa,

Jeg havde det nøjagtig ligesom dig.. synes det var rigtig ufedt med de forandringer.. intet tøj passede længere.. 

Jeg havde kæmpet for den krop jeg havde.. og nu forsvandt ligeså stille.. godt nok til fordel for noget godt og dejligt.. men alligevel var det træls..

Nu er jeg 34+2 og har en flot mave som alle kommenterer positivt og jeg kan rent faktisk stå og kigge mig selv i spejlet... hvilket jeg slet ikke kunne i starten.. Der synes jeg bare jeg var chubby og utiltrækkende... tog ret hurtigt nogle kilo på fordi min kvalme næsten kun kunne holdes nede ved at spise hele tiden...

Du må ikke skamme dig over dine tanker og følelser.. De går helt sikkert over når maven rigtig kommer frem.. Tror bestemt det er helt normalt at man godt kan være lidt ked af de forandringer der sker med sin krop.. 

Jeg bliver aldrig fan af at være gravid og jeg glæder mig da også til jeg har født så jeg kan komme igang med at få min krop tilbage (har taget knap 15 kg på..).. 

Men lige nu kan jeg godt sige at jeg egentlig er ret smuk med min mave 

Håber du får en dejlig graviditet..

D.

Anonym skriver:

Skammer mig faktisk lidt over, hvordan jeg går og har det.

Jeg venter mit første barn og er snart ovre første trimester. Jeg har haft det godt i graviditeten - ingen kvalme osv. Jeg har det bare underligt med det min krop gennemgår. I starten var jeg faktisk ked af, at baby var der, selvom jeg har ønsket mig at få et barn. Var pludselig bange for den ville ødelægge mit liv, fordi jeg egentlig er glad for det som det er. Det er gået over og nu glæder jeg mig til baby kommer. Jeg har det bare svært med de forandringer min krop gennemgår. Jeg er ved at få mave, har taget lidt på osv. Misforstå mig ikke - jeg er taknemmelig for det her barn (drømmer om det hver nat, tænker på det hele tiden, køber ting til det osv), men det er bare ikke mig at være gravid. Føler mig slet ikke pæn og tiltrækkende mere på nogen måde - føler mig som en rugemaskine. Er der andre der har det på samme måde?

SjeBets skriver:

Sådan tror jeg der er ritigt mange der har det. Jeg selv har det også sådan, hader at være gravid. Elsker mine børn, men årh hvor ville det være fedt at man kunne få dem på en anden måde.

Anonym skriver:

Skammer mig faktisk lidt over, hvordan jeg går og har det.

Jeg venter mit første barn og er snart ovre første trimester. Jeg har haft det godt i graviditeten - ingen kvalme osv. Jeg har det bare underligt med det min krop gennemgår. I starten var jeg faktisk ked af, at baby var der, selvom jeg har ønsket mig at få et barn. Var pludselig bange for den ville ødelægge mit liv, fordi jeg egentlig er glad for det som det er. Det er gået over og nu glæder jeg mig til baby kommer. Jeg har det bare svært med de forandringer min krop gennemgår. Jeg er ved at få mave, har taget lidt på osv. Misforstå mig ikke - jeg er taknemmelig for det her barn (drømmer om det hver nat, tænker på det hele tiden, køber ting til det osv), men det er bare ikke mig at være gravid. Føler mig slet ikke pæn og tiltrækkende mere på nogen måde - føler mig som en rugemaskine. Er der andre der har det på samme måde?

jeg HADET at være gravid, elskede baby i maven men nøøøøj hvor ku jeg godt have undværet 9måender som gravid!