Børneopdragelse, hvornår må man blande sig?

Når det foregår hos jeres forældrer, så er det dem, som kan tillade sig at sige noget, hvis de synes, det bliver for voldsomt.

Hvis de besøger jer, så kan du tillade dig at sige noget, hvis de går helt på tværs af jeres husregler.

Bare husk, at det også går den anden vej. De gange, hvor de andre børns forældrer er uenige med, hvordan du takler en situation med dit barn, kan de heller ikke tillade sig at sige noget. Det er slet ikke deres sag.

Det kan være rigtig vanskeligt at sidde og se på, hvordan andre gør tingene, når man selv er uenig, men der er ikke andet at gøre end at bide det i sig.

Jeg tænker ikke så meget på det som at blande sig i andres opdragelse, når det gælder den slikskål. Det er almen pli og jeg ville aldeles ikke være bange for at kommentere det overfor barnet:'hov hov, lille ven, kun et ad gangen, ellers er def ikke til alle!' (Hvor gammel er han?)

Vi har en nevø på 8. Vores søn bliver snart seks og ser meget op til ham. Når vi er til fester, bliver der ikke sat grænser for ham. Han er meget stor og overvægtig, men bliver ikke stoppet, når han skærer en kvart lagkage til sig selv ellers tager sin sodavand nr. 8 (Han er også sengevæder). Jeg synes det er så synd for ham og det er alt andet end godt for ham. Jeg henvender mig direkte til ham og spørger pænt, om ikke han har fået slukket tørsten eller om han gerne vil have vand, hvis han er så tørstig. Hans forældre gør ingenting, men drengen er jo 8 og ikke uden forstand, så hvorfor ikke tage den direkte? 

ALLE tænker det og jeg synes virkelig, at drengen lider under, at der ikke bliver sat grænser. Han vejer 55 kilo og er en meget sød dreng. Hans forældre er dog af den mening, at der ikke er nogen der skal blande sig. Det har både pædagoger og lærer hørt for. 

Nå, sidespor! Jeg synes godt du kan sige noget til din nevø i selve situationen. Så bliver det måske mindre opdragelsesagtigt, hvis han lige får et 'hov hov, du!'. Det virker muligvis også bedre, når det kommer fra andre end forældrene...?

l.b. skriver:

Kender godt problematikken. I vores familie er vi også meget uenige om opdragelse. Jeg tror ikke der kommer noget godt ud af at blande sig (gider ikke familieproblemer pga det) så prøver at forudse de situationer der kommer. Mht til slik - be dine forældre om at portionsanrette, eller sæt på bordet og sig "der er 10 stykker til hver". 

ellers gør jeg til tider det, at jeg forklarer min søn reglerne foran de andre, som du også fortæller du gør - men så kan de være de (forældrene) lytter og laver om på tingene til næste gang i mødes. Ellers kan man lade som om man er nysgerrig og spørge ind til deres pædagogik på området. "hvor mange stykker slik synes I det er rimeligt de får i den alder?" Så kan de få lidt at tænke over, inden man har virket uhøflig

SjeBets skriver:

Jeg opdraget på andres børn, ikke jeg er sur og tvær, men hvis jeg ser et barn sidde og skovle ind i skikskålen der er til alle, siger jeg da til dem at det er til alle og de skal lige slappe lidt af.

Men jeg har heller ikke noget i mod at andre kommentere til mine børn hvis de overskrider nogle grænser. De tager ikke skade af det.

Hej, 

Jeg er journalist på Søndagsavisen, og jeg arbejder på en artikel om forholdet til andres børn. Der er mange, der har oplevet at blive irriterede over vennernes børn - men kan man tillade sig at blande sig? Hvordan tackler man det, uden at venskabet går i stykker? 

Det lyder til, at I har nogle gode råd, og jeg vil derfor meget gerne i kontakt med jer. I kan skrive til mig på jko@sondagsavisen.dk. 

Jeg håber meget på at høre fra jer. 

Bedste hilsner,

Julie 

Hej, 

Jeg er journalist på Søndagsavisen, og jeg arbejder på en artikel om forholdet til andres børn. Der er mange, der har oplevet at blive irriterede over vennernes børn - men kan man tillade sig at blande sig? Hvordan tackler man det, uden at venskabet går i stykker? 

Det lyder til, at I har nogle gode råd, og jeg vil derfor meget gerne i kontakt med jer. I kan skrive til mig på  jko@sondagsavisen.dk. 

Jeg håber meget på at høre fra jer. 

Bedste hilsner,

Julie 

Hyacinth skriver:

Jeg synes godt man kan "opdrage" i sit eget hjem, hvis der er nogle regler der skal følges.

Vi har haft lidt problemer med nogle børn fra familien der elsker at åbne gaver og derfor har tendens til at fare over andres gaver(heriblandt min datters da hun havde fødselsdag) og det er for deres familie åbenbart normalt, at børnene åbner de andres gaver. Det gider jeg dog ikke, så der siger jeg fra.
Først roligt og bestemt. Bliver det ikke forstået, bliver jeg lidt "tante skrap" og siger mere bestemt, at nu skal de stoppe, det er min datters gaver og hun skal selv åbne dem.

Det kan undre mig, at nogle forældre ikke selv går ind og opdrager, når de første gang har hørt én sige nej til deres barn.
Det er faktisk noget der irriterer mig,
Eller hvis nogen jeg kender har deres børn på besøg og får lov til at fedte alle vores vægge ind i chokolade, hvis de får en chokoladekiks, når vi andre drikker kaffe.

Dog synes jeg kun man bør "opdrage" andres børn i ens eget hjem som udgangspunkt.

Altså mit hjem=mine regler

Og dermed dine forældre der bør opdrage i den skrevne situation

Hej, jeg er journalist på Søndagsavisen og arbejder på et stort tema om det med at blande sig i andres opdragelse. Jeg mangler nogle, der har lyst til at dele ud af deres synspunkter til artiklen - og jeg kan, at der er mange gode indlæg her. Har I lyst til at medvirke? I kan sende mig en mail på nedenstående mailadresse. 

Mvh Julie Kofoed

jko@sondagsavisen.dk