Børneopdragelse, hvornår må man blande sig?

Heldigvis er vi herhjemme ret enige i, hvad vores børn må og ikke må, hvordan vi gerne vil have at de opfører sig når er på besøg hos andre osv.

Men jeg har så den her søster, hvis yngste dreng er et par år ældre end vores den ældste. De har haft mange problemer med at styre ham, og der kan skrives meget om den dreng hvordan de er som familie. 
Jeg holder meget af dem og de er nogle dejlig mennesker, men når det handler om hvordan de håndtere især den mindste er vi bare vidt forskellige...
Jeg skal virkelig beherske mig for ikke sige noget til drengen eller hans mor, når vi er sammen hos mine forældre.

Et eks. hele familien var sammen hos de gamle, inkl. min bror og hans kone. Efter maden og isen, satte min mor en god skål slik på bordet. Og SÅ skal jeg ellers lige love for at mine nevøer skovlede ind! Især den mindste, tog en håndfuld af gangen og proppede i munden. Det var væk i løbet af 5 min. og vi andre nåede knap at smage. Vores dreng fik et stykke, vi sagde kun en af gangen og du må vente til det bliver din tur igen. Hvor de andre kastede sig over det.

Jeg var fuldstændig paf, min søs og svorger sagde intet... Jo måske lidt, men slet ikke noget de havde respekt for. Især den mindste er fuldstændig ligeglad. Og tror du så ik de ville ha mere 

Vi mener jo at det er totalt udhøfligt overfor mine forældre, og sådan noget gør man bare ikke. Heller ikke selvom det er hjemme hos mormor og morfar. 

Der er mange eksempler hvor jeg skal bide mig selv i tungen, for ikke at ta fat i drengen og hæve stemmen. Han er simpelthen så flabet, hvilket vel er blevet fordi han ved at han får lov, og at der ingen konsekvenser er?

Nå, men uh, hvad gør man så når man er sammen med dem? Vi prøver jo på at lære vores hvordan man gebærder sig, f.eks. at man sidder på numsen i sofaen, ikke slår, ikke træder på hundens hale osv. Men hans fætter gør jo disse ting?

Mener man skal passe meget på med at blande sig, når det kommer til opdragelse, men er det så noget mine forældre kan prøve at snakke med dem om? Jeg ved at de er meget enig i det jeg siger, og de ser jo meget mere end jeg gør, da de ofte er sammen med dem.

Ih jeg synes det er svært, kan mærke at de irretere mig helt vildt, f.eks. det med slikket  og jeg har ligget og tænkt over det de sidste par nætter 

Er det mig der er sippet?
Selvfølgelig kender i ikke hele historien, men jeg kan umuligt være den eneste der har stået i sådan en situation. Hvad end det er familie eller gode venner.

 

Jeg undskylder det blev lidt langt 

Kender godt problematikken. I vores familie er vi også meget uenige om opdragelse. Jeg tror ikke der kommer noget godt ud af at blande sig (gider ikke familieproblemer pga det) så prøver at forudse de situationer der kommer. Mht til slik - be dine forældre om at portionsanrette, eller sæt på bordet og sig "der er 10 stykker til hver". 

ellers gør jeg til tider det, at jeg forklarer min søn reglerne foran de andre, som du også fortæller du gør - men så kan de være de (forældrene) lytter og laver om på tingene til næste gang i mødes. Ellers kan man lade som om man er nysgerrig og spørge ind til deres pædagogik på området. "hvor mange stykker slik synes I det er rimeligt de får i den alder?" Så kan de få lidt at tænke over, inden man har virket uhøflig

l.b. skriver:

Kender godt problematikken. I vores familie er vi også meget uenige om opdragelse. Jeg tror ikke der kommer noget godt ud af at blande sig (gider ikke familieproblemer pga det) så prøver at forudse de situationer der kommer. Mht til slik - be dine forældre om at portionsanrette, eller sæt på bordet og sig "der er 10 stykker til hver". 

ellers gør jeg til tider det, at jeg forklarer min søn reglerne foran de andre, som du også fortæller du gør - men så kan de være de (forældrene) lytter og laver om på tingene til næste gang i mødes. Ellers kan man lade som om man er nysgerrig og spørge ind til deres pædagogik på området. "hvor mange stykker slik synes I det er rimeligt de får i den alder?" Så kan de få lidt at tænke over, inden man har virket uhøflig

Tak for et rigtig godt svar 

Mht. slikket, så sad hun selv og sagde at det er derfor at de får hver deres skål når de skal ha slik derhjemme.

Men selvom min mor ville lave en til dem hver og så en voksen skål, så tror jeg stadig ikke at han ville forstå det. Og jeg mener jo stadig at de skal lære at beherske sig, når man er ude. Men ja, børneskåle var da en ide at foreslå til min mor.

Ih man har bare lyst til at ruske op i dem og sige "SÅ SIG DOG NOGET TIL HAM SÅ HAN FATTER DET".

Men ja, du har helt ret, ingen grund til at skabe familie fnidder, og det er jo præcis det jeg ikke ønsker.

Jeg opdraget på andres børn, ikke jeg er sur og tvær, men hvis jeg ser et barn sidde og skovle ind i skikskålen der er til alle, siger jeg da til dem at det er til alle og de skal lige slappe lidt af.

Men jeg har heller ikke noget i mod at andre kommentere til mine børn hvis de overskrider nogle grænser. De tager ikke skade af det.

Jeg synes ikke man skal blande sig. Men, hvis bedsteforældrene også synes det er dårlig opførsel, så synes jeg da bare at de skal praktisere "vores hjem=vores regler". Og så sige til ungerne at her hos os, lader vi skålen gå rundt og tager et par stykker ad gangen. så har man ikke skældt ud, opdraget eller noget andet. Blot fortalt at her er der andre regler end hjemme.  

SjeBets skriver:

Jeg opdraget på andres børn, ikke jeg er sur og tvær, men hvis jeg ser et barn sidde og skovle ind i skikskålen der er til alle, siger jeg da til dem at det er til alle og de skal lige slappe lidt af.

Men jeg har heller ikke noget i mod at andre kommentere til mine børn hvis de overskrider nogle grænser. De tager ikke skade af det.

Havde det været mig der sad med min søn på skødet (var halvt inde i en anden stue og gik og gjorde lidt klar til at vi skulle hjem), så havde sikkert også sagt noget. 

Jeg ved ikke hvordan jeg ville ha det hvis andre sagde noget til mine børn. Tror jeg ville ha det fint hvis jeg ikke lige er til stede, men ellers tror jeg nok selv jeg ville ha lov til at fange dem i situationen og sige det på min måde. Men nu kan jeg jo så også se, at i hvert fald når vi er sammen med familien, så får de andres længere snor end mine. Så det bliver nok ikke lige aktuelt.

Mor11 skriver:

Jeg synes ikke man skal blande sig. Men, hvis bedsteforældrene også synes det er dårlig opførsel, så synes jeg da bare at de skal praktisere "vores hjem=vores regler". Og så sige til ungerne at her hos os, lader vi skålen gå rundt og tager et par stykker ad gangen. så har man ikke skældt ud, opdraget eller noget andet. Blot fortalt at her er der andre regler end hjemme.  

Især min mor er bare så dårlig til at sige fra, men tror også jeg vil snakke med dem om det. For jeg ved at det ikke er sådan at vi er opdraget 

jeg synes godt dine forældre kan sige noget, men ikke dig.

Det er din mor der serverede slikken og hende der kan tillade sig at sige, hov hov der skal være nok til alle.

Jeg ville ellers ikke blande mig, medmindre mor og far til barnet ikke er tilstede, så ville jeg nok blande mig.

Hej,

Det med at blande sig i andres opdragelse, er bare noget man skal passe enormt meget på med.. Især fordi det du måske finder rigtigt er nødvendigvis ikke den måde andre finder rigtigt.

Personligt ville jeg ikke blande mig i den måde andre opdrager deres børn på, så længe der ikke er tale om direkte omsorgssvigt, og det er det næppe når det kommer til antal stykker slik.

Og hvordan man selv er opdraget hjemmefra kan man bare ikke bruge til så forbandet meget, selvom man kommer fra samme familie, eftersom man danner sine egne meninger, når man får sine egne børn, og heldigvis for det.

Iøvrigt så er det min personlige holdning, at det virker lidt "lusket" (i mangel af bedre ord) at du og din mor sidder og snakker om din søster, hendes børn og deres opdragelse bag hendes ryg, det virker sådan lidt "rakken ned", bare fordi hun ikke gør tingene på samme måde som Jer.

Så bottom line: Lad være med at blande Jer, og skal I endelig gøre det, fordi I ikke kan lade være, så lad endelilg være med at gøre det foran hendes børn, sådan noget skal de slet ikke være vidne til.

Heldigvis er vi herhjemme ret enige i, hvad vores børn må og ikke må, hvordan vi gerne vil have at de opfører sig når er på besøg hos andre osv.

Men jeg har så den her søster, hvis yngste dreng er et par år ældre end vores den ældste. De har haft mange problemer med at styre ham, og der kan skrives meget om den dreng hvordan de er som familie. 
Jeg holder meget af dem og de er nogle dejlig mennesker, men når det handler om hvordan de håndtere især den mindste er vi bare vidt forskellige...
Jeg skal virkelig beherske mig for ikke sige noget til drengen eller hans mor, når vi er sammen hos mine forældre.

Et eks. hele familien var sammen hos de gamle, inkl. min bror og hans kone. Efter maden og isen, satte min mor en god skål slik på bordet. Og SÅ skal jeg ellers lige love for at mine nevøer skovlede ind! Især den mindste, tog en håndfuld af gangen og proppede i munden. Det var væk i løbet af 5 min. og vi andre nåede knap at smage. Vores dreng fik et stykke, vi sagde kun en af gangen og du må vente til det bliver din tur igen. Hvor de andre kastede sig over det.

Jeg var fuldstændig paf, min søs og svorger sagde intet... Jo måske lidt, men slet ikke noget de havde respekt for. Især den mindste er fuldstændig ligeglad. Og tror du så ik de ville ha mere 

Vi mener jo at det er totalt udhøfligt overfor mine forældre, og sådan noget gør man bare ikke. Heller ikke selvom det er hjemme hos mormor og morfar. 

Der er mange eksempler hvor jeg skal bide mig selv i tungen, for ikke at ta fat i drengen og hæve stemmen. Han er simpelthen så flabet, hvilket vel er blevet fordi han ved at han får lov, og at der ingen konsekvenser er?

Nå, men uh, hvad gør man så når man er sammen med dem? Vi prøver jo på at lære vores hvordan man gebærder sig, f.eks. at man sidder på numsen i sofaen, ikke slår, ikke træder på hundens hale osv. Men hans fætter gør jo disse ting?

Mener man skal passe meget på med at blande sig, når det kommer til opdragelse, men er det så noget mine forældre kan prøve at snakke med dem om? Jeg ved at de er meget enig i det jeg siger, og de ser jo meget mere end jeg gør, da de ofte er sammen med dem.

Ih jeg synes det er svært, kan mærke at de irretere mig helt vildt, f.eks. det med slikket  og jeg har ligget og tænkt over det de sidste par nætter 

Er det mig der er sippet?
Selvfølgelig kender i ikke hele historien, men jeg kan umuligt være den eneste der har stået i sådan en situation. Hvad end det er familie eller gode venner.

 

Jeg undskylder det blev lidt langt 

Jeg synes godt man kan "opdrage" i sit eget hjem, hvis der er nogle regler der skal følges.

Vi har haft lidt problemer med nogle børn fra familien der elsker at åbne gaver og derfor har tendens til at fare over andres gaver(heriblandt min datters da hun havde fødselsdag) og det er for deres familie åbenbart normalt, at børnene åbner de andres gaver. Det gider jeg dog ikke, så der siger jeg fra.
Først roligt og bestemt. Bliver det ikke forstået, bliver jeg lidt "tante skrap" og siger mere bestemt, at nu skal de stoppe, det er min datters gaver og hun skal selv åbne dem.

Det kan undre mig, at nogle forældre ikke selv går ind og opdrager, når de første gang har hørt én sige nej til deres barn.
Det er faktisk noget der irriterer mig,
Eller hvis nogen jeg kender har deres børn på besøg og får lov til at fedte alle vores vægge ind i chokolade, hvis de får en chokoladekiks, når vi andre drikker kaffe.

Dog synes jeg kun man bør "opdrage" andres børn i ens eget hjem som udgangspunkt.

Altså mit hjem=mine regler

Og dermed dine forældre der bør opdrage i den skrevne situation