Hvis jeg dog bare kunne gøre det om! 40+0 idag! :(

Pyha den her dag er forfærdelig! Jeg kunne have haft termin idag, men jeg valgte for godt 8 mdr siden, at afbryde en graviditet grundet personlige omstændigheder. 

Jeg fortryder det inderligt! Jeg har hadet mig selv for det de sidste mange mdr. i starten var jeg afklaret og fuld af styrke, men som ugerne og månederne gik, kom der følelsen af skam, fortrydelse og senere er jeg blevet enormt deprimeret over aborten.! 

Hvordan kan en mor sige nej til sit eget kød og blod, hvordan kan man synes det er i orden at afbryde en sund graviditet.! Jeg var jo selv skyld i at jeg blev gravid.! 

Jeg er mor til en pige på 3 år, så det havde passet perfekt. Jeg ville jo egentlig gerne have et barn, bare ikke med den fader som kunne hve været. Jeg var ikke tjent med den far, barnet var ikke tjent med den far, min fremtid var ikke tjent med det! 

F**k hvor gør det helvedes ondt! Og jeg vil gå med skyldfølelsen resten af livet. Selv om folk siger det bliver bedre. Jeg vil for altid tænke på det barn, som ikke selv havde valgt at sætte sig under mit hjerte og som ikke selv valgte at blive til! 

*man fortryder ALDRIG de børn man fik, men de børn man ikke fik*.

Anonym skriver:

Pyha den her dag er forfærdelig! Jeg kunne have haft termin idag, men jeg valgte for godt 8 mdr siden, at afbryde en graviditet grundet personlige omstændigheder. 

Jeg fortryder det inderligt! Jeg har hadet mig selv for det de sidste mange mdr. i starten var jeg afklaret og fuld af styrke, men som ugerne og månederne gik, kom der følelsen af skam, fortrydelse og senere er jeg blevet enormt deprimeret over aborten.! 

Hvordan kan en mor sige nej til sit eget kød og blod, hvordan kan man synes det er i orden at afbryde en sund graviditet.! Jeg var jo selv skyld i at jeg blev gravid.! 

Jeg er mor til en pige på 3 år, så det havde passet perfekt. Jeg ville jo egentlig gerne have et barn, bare ikke med den fader som kunne hve været. Jeg var ikke tjent med den far, barnet var ikke tjent med den far, min fremtid var ikke tjent med det! 

F**k hvor gør det helvedes ondt! Og jeg vil gå med skyldfølelsen resten af livet. Selv om folk siger det bliver bedre. Jeg vil for altid tænke på det barn, som ikke selv havde valgt at sætte sig under mit hjerte og som ikke selv valgte at blive til! 

*man fortryder ALDRIG de børn man fik, men de børn man ikke fik*.

du må ikke se på det som du siger nej til dit eget kød og blod, du må se på det som at du ikke ville sætte et barn i verden med den far som du selv skriver.

 

jeg har selv måtte tage den beslutning da jeg blev gravid, havde jeg lyst til at sætte et barn i verden med den mand, velvidene om hvordan han var og hvad han kunne tilbyde/udsætte et barn for, og nej, jeg har set på hvordan han gang på gang udsætter sin søn for noget som børn bare ikke bør bære på. 

Jeg vil ikke sætte et barn i verden som der er en risiko for vil have et liv som gør det får problemer som ældre i psyken.  Og her var risikoen for stor.

Jeg har ikke fortrudt min beslutning, selv om min "nye" kærste har en søn som er på alder med det barn jeg kunne have haft. Jeg er sikker på at det var det rigtigt at gøre, men skal også tænke på hvad man kan tilbyde det her barn og det er hvad du har gjort. og vær lidt stolt at du har formået den beslutning.

 

Stort kram til dig.

Det må være hårdt

Anonym skriver:

Pyha den her dag er forfærdelig! Jeg kunne have haft termin idag, men jeg valgte for godt 8 mdr siden, at afbryde en graviditet grundet personlige omstændigheder. 

Jeg fortryder det inderligt! Jeg har hadet mig selv for det de sidste mange mdr. i starten var jeg afklaret og fuld af styrke, men som ugerne og månederne gik, kom der følelsen af skam, fortrydelse og senere er jeg blevet enormt deprimeret over aborten.! 

Hvordan kan en mor sige nej til sit eget kød og blod, hvordan kan man synes det er i orden at afbryde en sund graviditet.! Jeg var jo selv skyld i at jeg blev gravid.! 

Jeg er mor til en pige på 3 år, så det havde passet perfekt. Jeg ville jo egentlig gerne have et barn, bare ikke med den fader som kunne hve været. Jeg var ikke tjent med den far, barnet var ikke tjent med den far, min fremtid var ikke tjent med det! 

F**k hvor gør det helvedes ondt! Og jeg vil gå med skyldfølelsen resten af livet. Selv om folk siger det bliver bedre. Jeg vil for altid tænke på det barn, som ikke selv havde valgt at sætte sig under mit hjerte og som ikke selv valgte at blive til! 

*man fortryder ALDRIG de børn man fik, men de børn man ikke fik*.

Årh ha :/

Tænk positivt på det, kan forstå din eks(??) er/var en mand der ikke var god som far, og det vil være synd for barnet, hvis ikke det ville kunne få et ok forhold til sin far, fordi han måske er en klaphat..

Jeg forstår absolut godt du er ked af det, men du må ikke hade dig selv for det, du tog det valg pga. nogle ting der skete dengang, og jeg tror på, at når man én gang er klar til det, så er det også den rigtige beslutning..

Tag og nyd din datter ekstra meget de her dage, og måske få 'glemt' det lidt

Anonym skriver:

Pyha den her dag er forfærdelig! Jeg kunne have haft termin idag, men jeg valgte for godt 8 mdr siden, at afbryde en graviditet grundet personlige omstændigheder. 

Jeg fortryder det inderligt! Jeg har hadet mig selv for det de sidste mange mdr. i starten var jeg afklaret og fuld af styrke, men som ugerne og månederne gik, kom der følelsen af skam, fortrydelse og senere er jeg blevet enormt deprimeret over aborten.! 

Hvordan kan en mor sige nej til sit eget kød og blod, hvordan kan man synes det er i orden at afbryde en sund graviditet.! Jeg var jo selv skyld i at jeg blev gravid.! 

Jeg er mor til en pige på 3 år, så det havde passet perfekt. Jeg ville jo egentlig gerne have et barn, bare ikke med den fader som kunne hve været. Jeg var ikke tjent med den far, barnet var ikke tjent med den far, min fremtid var ikke tjent med det! 

F**k hvor gør det helvedes ondt! Og jeg vil gå med skyldfølelsen resten af livet. Selv om folk siger det bliver bedre. Jeg vil for altid tænke på det barn, som ikke selv havde valgt at sætte sig under mit hjerte og som ikke selv valgte at blive til! 

*man fortryder ALDRIG de børn man fik, men de børn man ikke fik*.

Anonym skriver:

Pyha den her dag er forfærdelig! Jeg kunne have haft termin idag, men jeg valgte for godt 8 mdr siden, at afbryde en graviditet grundet personlige omstændigheder. 

Jeg fortryder det inderligt! Jeg har hadet mig selv for det de sidste mange mdr. i starten var jeg afklaret og fuld af styrke, men som ugerne og månederne gik, kom der følelsen af skam, fortrydelse og senere er jeg blevet enormt deprimeret over aborten.! 

Hvordan kan en mor sige nej til sit eget kød og blod, hvordan kan man synes det er i orden at afbryde en sund graviditet.! Jeg var jo selv skyld i at jeg blev gravid.! 

Jeg er mor til en pige på 3 år, så det havde passet perfekt. Jeg ville jo egentlig gerne have et barn, bare ikke med den fader som kunne hve været. Jeg var ikke tjent med den far, barnet var ikke tjent med den far, min fremtid var ikke tjent med det! 

F**k hvor gør det helvedes ondt! Og jeg vil gå med skyldfølelsen resten af livet. Selv om folk siger det bliver bedre. Jeg vil for altid tænke på det barn, som ikke selv havde valgt at sætte sig under mit hjerte og som ikke selv valgte at blive til! 

*man fortryder ALDRIG de børn man fik, men de børn man ikke fik*.

kram til dig. men som omstændighederne var var det den beslutning du traf og det skal du ikke bebrejde dig selv

Anonym skriver:

Pyha den her dag er forfærdelig! Jeg kunne have haft termin idag, men jeg valgte for godt 8 mdr siden, at afbryde en graviditet grundet personlige omstændigheder. 

Jeg fortryder det inderligt! Jeg har hadet mig selv for det de sidste mange mdr. i starten var jeg afklaret og fuld af styrke, men som ugerne og månederne gik, kom der følelsen af skam, fortrydelse og senere er jeg blevet enormt deprimeret over aborten.! 

Hvordan kan en mor sige nej til sit eget kød og blod, hvordan kan man synes det er i orden at afbryde en sund graviditet.! Jeg var jo selv skyld i at jeg blev gravid.! 

Jeg er mor til en pige på 3 år, så det havde passet perfekt. Jeg ville jo egentlig gerne have et barn, bare ikke med den fader som kunne hve været. Jeg var ikke tjent med den far, barnet var ikke tjent med den far, min fremtid var ikke tjent med det! 

F**k hvor gør det helvedes ondt! Og jeg vil gå med skyldfølelsen resten af livet. Selv om folk siger det bliver bedre. Jeg vil for altid tænke på det barn, som ikke selv havde valgt at sætte sig under mit hjerte og som ikke selv valgte at blive til! 

*man fortryder ALDRIG de børn man fik, men de børn man ikke fik*.

Kan goft forstå dig.. helt sikkert..... 

Men når nu det er det du har besluttet dig for, så har det jo været med gode overvejelser omkring, hvad du har kunne byde det her barn, eller ikke byde det... Hvis faren til barnet er en lort, og ikke ville kunne være en god far til barnet, havde du jo kun 2 muligheder; abort eller at blive alenemor....?!!! Og du valgt det første, som nok har været det rigtige i din situation....

Held og lykke 

Tak For de dejlige svar  Jeg ved også, at det var den rigtige beslutning, men hold da op hvor gør det alligevel ondt. Nogen gange kan man godt tænke, om man alligevel skulle have stået igennem det der kunne være kommet ved st beholde barnet og om jeg bare gav op.. Men jeg ved også at det var det rigtige. Ihh. Det er svært når man fortryder sådan noget.

problemet var (udover problemerne med min eks) at jeg ikke vidste hvem faderen var. Da jeg bliver gravid, kan det være to fyre. Enten min datters far, som jeg er sammen med igen, eller også den fyr jeg havde tre mdrs tid. 

Nu har min datters far og jeg forsøgt at live gravide igen, i 7 mdr og der sker ikke en dyt! tænk hvis jeg aldrig bliver gravid igen pga aborten?!