Angsten styrer hendes graviditet!

Skriver på vegne af min elskede kæreste, som jeg har kendt i 6 mdr.

Hun fik for 4 år siden en sen abort pga der var konstateret en kromosomfejl: Trisomi 13 eller 18 der havde gjort barnets stærkt retarderet...

Det er tilsyneladende en meget sjælden ting, men oplevelsen har alligevel sat sig nogle meget dybe spor i hende, og hun er nu angst for en gentagelse.

For NU er hun og jeg lige blevet konstateret gravide.

Vi er midt i 30'erne, meget forelskede og vil begge gerne starte en familie nu! Men hendes angst og frygt lammer glæden, for hvad nu hvis det gentager sig en gang til!

Hun spurgte mig igår: >"Hvad nu, hvis alt ser fint ud ved prøverne og scanningen, men så ser slemt ud i 20.uge? Hvordan skal jeg dog klare det? Hvordan kan jeg finde en vej til redning på forhånd, andet end ved at vælge en distancering fra barnet indtil de 9 måneder er gået? Og er jeg i stand til at holde distancen, når livet begynder at røre på sig og det ikke længere kan skjules for folks spørgsmål?"<

Mit spørgsmål her til jer er derfor: HVORDAN kan jeg (man) få min gravide kæreste til at elske det liv der nu vokser i hendes mave? - Hvordan kan angsten dæmpes når ingen testprøver kan gi fuldstændig sikkerhed for, at alt er som det skal være? - Har du et foreslag til hvor jeg kan finde mere tryghedsskabende information og hvem, udover lægen, vi kan tale med om dette ?!?

På forhånd tak for dit svar!

Jeg syntes at i skal snakke med jeres læge om den angst din kæreste har... For når hun får sat ord på, og får det snakket igennem, så gør det måske det, at hun kommer til at nyde handes gra. mere...

Og jeres læge kan måske hjælpe jer, så i kommer til at snakke med den helt rigtige fagperson...

Hejsa.

Du bliver nødt til at støtte hende, og hjælpe hende med at sætte ord på hvad hun føler. Da jeg fik min SA var stilheden det værste, for alle vidste det jo. Men der var ikke nogen der sagde noget til mig. Angsten vil sidde der indtil hun finder ud af at der ikke er noget galt med baby. Og hun elsker det allerede. Det gør man fra man finder ud af at der er to streger på pinden. Hun er bare rigtig bange for at skulle igennem det hele en gang til, så det er nemmere at skubbe det væk.
Held og lykke til jer begge Det skal nok lykkes denne gang.

Hilsen Lucipher

er enig med de andre

støtte støtte støtte og den ritige slags proffesionelle hjælp der er behov for.

vi er vel alle bange for at noget skulle gå galt eller at der er noget galt med vores kommende barn men statistisk set går det (næsten aldrig galt)

mht angsten vil den altid være der når den har været der en gang. men man skal virkelig passe på for babyen mærker også denne angst.

held og lykke med det hele.

jeg ville foreslå at i kontakter lægen og får en henvisning til psykolog :0) det hjælper altså! og det er ikke sjovt for hverken hende eller dig at hun føler som hun gør.... det er så vigtigt at få sat ord på

 Jeg sidder og tænker på om det mon ikke er muligt, at tage det fra en anden vinkel. Hører om andre i lign. situationer der har fået en sund og rask barn efterfølgende. Så kan hun se at det kan lade sig gøre, og begynde at glæde sig.

For kan det ske for andre kan det også ske for hende..

Blot en tanke herfra... tror det ville være det der ville hjælpe mig i en sådan situation..

Som mange af de andre også skriver, så vil jeg også foreslå at du /I taler om det barn som aldrig fik et liv uden for hendes livmoder. Anerkend at det er et barn og at det ikke er her mere, og det er en kæmpe sorg.

jeg tror ikke du kan/skal sige så meget, men bare lytte og lytte og spørge og spørge, og gerne om de samme ting igen og igen, så hun får snakket det ordentligt igennem. Drop alt det der med: at det var jo godt at det blev opdaget, at det var godt at vi i vores del af verden har mulighed for at fjerne den slags børn, eller hvad man nu ellers kan finde på at sige at dumme ting, men som er sagt i afmagt, fordi man ikke ved hvad man ellers skal sige, eller hvordan man ellers skal trøste. jeg tro slet ikke hun skal trøstest. Hun skal være i sorgen, og komme igennem den og ud på den anden side, og SÅ bliver der plads til glæde ved JERES barn!!!