I går fik vi brev om at vores lille Noa nu ligger i barnefællesgraven på vestre kirkegård.
Nøj hvor jeg tudede da jeg læste brevet; både ved tanken om at jeg nu har et barn der ligger begravet på en kirkegård, men også fordi jeg egentlig er glad for at vi nu har et sted at "besøge" Noa.
Drengene tegnede hver en tegning som vi tog med og lagde under nogle sten (det ved jeg faktisk ikke om man må, men det havde især David brug for!)
Vi tog billeder af os alle fire til mindebogen og sad lidt foran den store græsplæne. Fik da også lige fældet et par tårer

Men ser det som endnu et skridt på vejen "videre"... Har stadigvæk en tudetur om aftenen og har ikke lyst til at være social overhovedet, men ellers går det da lidt bedre, tror jeg nok....
Anmeld