Jeg tvivler på at det har noget at gøre med det du nævner 
hvad med før du mødte din forlovede? Var der da nogen venner? hvis ja, huskede du så at holde kontakten vedlige midt i din egen forelskelsesrus?
det er tit der det går galt. Man er så forgabt i sin egen lille bobbel, at alt andet lukkes ude.
Måske er du ikke så udadvendt? Det spænder jo hurtigt ben for en selv, og er skide svært at lave om på. 
jeg selv har heller ikk rigtig nogen tætte venner. Det havde jeg engang, men jeg er sindssygt dårlig til at holde kontakten vedlige
og så bevægede jeg mig også bare rigtig meget væk fra dem jeg havde, da jeg blev mor. De var slet ikke der endnu, og så er det altså bare svært
oven i det, er de tætteste veninder flyttet til en anden landsdel, så nu ses vi kun 4 gange om året ca. Mega ærgerligt, og jeg føler mig tit ensom, på trods af kæreste, barn og god familie omkring os. Savner noget "ikke-familie" relateret bekendtskab, hehe
Anmeld