Ja det er hvad jeg er bange for sagen er den at jeg i dag fik afslag fra kommunen omkring enkeltydelser. Jeg står uden penge i to måneder fordi jeg skal søge uddannelse. For mig var det at søge ved kommunen den sidste udvej.
Jeg ved godt at det er en forudset udgift, men for fanden det er ikke til at spare op på en SU.
Jeg har søgt ind ved et vikarbureau, men der er ikke noget at komme efter lige pt. min veninde har prøvet at se om hun kunne skaffe arbejde til mig der hvor hun er på job, men ja ak hellere intet.
Jeg har lavet aftaler omkring mine regninger, men vi har ikke noget at leve for, og når jeg siger intet så er det intet (300 kr), min kæreste er på kontanthjælp alene denne måned var hans budget på 9000, så han måtte stoppe et par regninger så vi i det mindste kunne få handlet billigt ind i tyskland til mad, kød osv.
Jeg ved overhovedet ikke hvordan jeg skal komme ud af dette
.
Vi har så mange diskussioner for tiden (klart, men alligevel).
åh kan ikke klare meget mere, har tabt mig 6 kilo fordi jeg ikke vil spise noget der skal jo være mad nok til vores søn.
det gør så ikke så meget jeg taber mig, da jeg er lidt overvægtig men alligevel. ohh ha jeg synes det er hårdt.
Bebrejder mig selv, føler det er min skyld alt det her med økonomien
.
Hvor ville det bare være bedre hvis man kunne flygte de her 2 måneder, så der i det mindste var mad nok til dem..
please la være med at dunk mig oven i hovedet. Jeg har det af helvedes til med det, så det har jeg bare ikke brug for. jeg ved godt jeg ikke er den eneste. og ved godt jeg ikke må ha de tanker, men gosh hvor er det dejligt at få det skrevet ned.
Hvis nogle skulle kunne genkende hvem jeg er, så ikke røb det.
