Fortælle nyheden til et sladrechatol? langt

Sagen er den, at vi bor en evighed væk fra både sviger- og min familie (ca 3 timers transport og hhv færge eller bro).

Vi har altid været enige om, at vi ville vente med at fortælle nyheden til vores familier til efter NF-scanningen (hvis den er god), og den er imorgen 

Grundet den lange afstand, vil der derfor nok gå noget tid før vi kommer til at kunne fortælle det til svigerfamilien, men forhåbentlig inden for en måneds tid  Mine forældre og bror kommer på besøg inden for 14 dage, så dem er der jo ikke noget problem med 

MEN!! Vi har min mands storebror (svoger) boende hos os. Han er en person som går hjemme på kh grundet noget psykisk, og der sker ikke det vilde i hans hverdag, derfor snakker han  meget med sine venner, veninder og selvfølgelig også min svigerfamilie... Nå, men med alt den snak, løber der selvfølgelig også noget "sladder" imellem dem - og jeg kender det da selv, at det er fedt at fortælle noget nyt og spændende. Men vi oplever ind imellem at han fortæller os noget, og siger "Det måtte jeg altså ikke sige videre, så det ved i ikke".

Han har før, til trods for han  tydeligt fik fortalt, at der ikke skulle fortælles videre om det, fortalt sin x-kæreste om den operation min mand nu skulle have  (og x-kæresten er bare en min mand ikke bryder sig om, så det gør det jo værre.)

Derfor er vi bange for at han kunne finde på at fortælle vores nyhed videre til gud og hver mand, inden vi selv får offentliggjort det på vores måde. Og det er vi (specielt mig) ikke interesseret i at han får gjort!!  

Jeg ved, at det ved ødelægge svogerens og mit forhold, hvis han siger det videre til nogen som helst. Og det har jeg fortalt manden... Dette er vores første barn, og jeg har drømt om hvordan jeg skulle fortælle det til familien, siden jeg var lille pige (fuldstændig ligesom med bryllup). 

Der er ingen tvivl om, at det vil gøre det hele nemmere herhjemme, at han ved hvorfor jeg går sygemeldt, ikke løfter tunge ting, ikke maler osv. For han er en meget hjælpsom person  Men jeg/vi vil nok gå med frygten for at han fortæller det videre... 

Manden og jeg har efterhånden snakket om dette mange gang, og den ene gang bliver vi enige om at fortælle det, og næste gang trækker vi det tilbage igen.

Manden tror, at lige med denne sag, vil svogeren holde sin mund lukket, som han bliver bedt om..

Hvad havde I gjort?

CroQuis skriver:

Sagen er den, at vi bor en evighed væk fra både sviger- og min familie (ca 3 timers transport og hhv færge eller bro).

Vi har altid været enige om, at vi ville vente med at fortælle nyheden til vores familier til efter NF-scanningen (hvis den er god), og den er imorgen 

Grundet den lange afstand, vil der derfor nok gå noget tid før vi kommer til at kunne fortælle det til svigerfamilien, men forhåbentlig inden for en måneds tid  Mine forældre og bror kommer på besøg inden for 14 dage, så dem er der jo ikke noget problem med 

MEN!! Vi har min mands storebror (svoger) boende hos os. Han er en person som går hjemme på kh grundet noget psykisk, og der sker ikke det vilde i hans hverdag, derfor snakker han  meget med sine venner, veninder og selvfølgelig også min svigerfamilie... Nå, men med alt den snak, løber der selvfølgelig også noget "sladder" imellem dem - og jeg kender det da selv, at det er fedt at fortælle noget nyt og spændende. Men vi oplever ind imellem at han fortæller os noget, og siger "Det måtte jeg altså ikke sige videre, så det ved i ikke".

Han har før, til trods for han  tydeligt fik fortalt, at der ikke skulle fortælles videre om det, fortalt sin x-kæreste om den operation min mand nu skulle have  (og x-kæresten er bare en min mand ikke bryder sig om, så det gør det jo værre.)

Derfor er vi bange for at han kunne finde på at fortælle vores nyhed videre til gud og hver mand, inden vi selv får offentliggjort det på vores måde. Og det er vi (specielt mig) ikke interesseret i at han får gjort!!  

Jeg ved, at det ved ødelægge svogerens og mit forhold, hvis han siger det videre til nogen som helst. Og det har jeg fortalt manden... Dette er vores første barn, og jeg har drømt om hvordan jeg skulle fortælle det til familien, siden jeg var lille pige (fuldstændig ligesom med bryllup). 

Der er ingen tvivl om, at det vil gøre det hele nemmere herhjemme, at han ved hvorfor jeg går sygemeldt, ikke løfter tunge ting, ikke, ikke maler osv. For han er en meget hjælpsom person  Men jeg/vi vil nok gå med frygten for at han fortæller det videre... 

Manden og jeg har efterhånden snakket om dette mange gang, og den ene gang bliver vi enige om at fortælle det, og næste gang trækker vi det tilbage igen.

Manden tror, at lige med denne sag, vil svogeren holde sin mund lukket, som han bliver bedt om..

Hvad havde I gjort?

CroQuis skriver:

Sagen er den, at vi bor en evighed væk fra både sviger- og min familie (ca 3 timers transport og hhv færge eller bro).

Vi har altid været enige om, at vi ville vente med at fortælle nyheden til vores familier til efter NF-scanningen (hvis den er god), og den er imorgen 

Grundet den lange afstand, vil der derfor nok gå noget tid før vi kommer til at kunne fortælle det til svigerfamilien, men forhåbentlig inden for en måneds tid  Mine forældre og bror kommer på besøg inden for 14 dage, så dem er der jo ikke noget problem med 

MEN!! Vi har min mands storebror (svoger) boende hos os. Han er en person som går hjemme på kh grundet noget psykisk, og der sker ikke det vilde i hans hverdag, derfor snakker han  meget med sine venner, veninder og selvfølgelig også min svigerfamilie... Nå, men med alt den snak, løber der selvfølgelig også noget "sladder" imellem dem - og jeg kender det da selv, at det er fedt at fortælle noget nyt og spændende. Men vi oplever ind imellem at han fortæller os noget, og siger "Det måtte jeg altså ikke sige videre, så det ved i ikke".

Han har før, til trods for han  tydeligt fik fortalt, at der ikke skulle fortælles videre om det, fortalt sin x-kæreste om den operation min mand nu skulle have  (og x-kæresten er bare en min mand ikke bryder sig om, så det gør det jo værre.)

Derfor er vi bange for at han kunne finde på at fortælle vores nyhed videre til gud og hver mand, inden vi selv får offentliggjort det på vores måde. Og det er vi (specielt mig) ikke interesseret i at han får gjort!!  

Jeg ved, at det ved ødelægge svogerens og mit forhold, hvis han siger det videre til nogen som helst. Og det har jeg fortalt manden... Dette er vores første barn, og jeg har drømt om hvordan jeg skulle fortælle det til familien, siden jeg var lille pige (fuldstændig ligesom med bryllup). 

Der er ingen tvivl om, at det vil gøre det hele nemmere herhjemme, at han ved hvorfor jeg går sygemeldt, ikke løfter tunge ting, ikke maler osv. For han er en meget hjælpsom person  Men jeg/vi vil nok gå med frygten for at han fortæller det videre... 

Manden og jeg har efterhånden snakket om dette mange gang, og den ene gang bliver vi enige om at fortælle det, og næste gang trækker vi det tilbage igen.

Manden tror, at lige med denne sag, vil svogeren holde sin mund lukket, som han bliver bedt om..

Hvad havde I gjort?

Jeg ville slet ikke kunne vente 1 måned med at fortælle det, så jeg havde sagt det før - også selvom det blev over telefonen. Det samme med manden herhjemme. Han sad i Libanon (udsendt soldat) og ringede hjem til sine forældre og fortalte nyheden.

Men når i har så meget tvivl med svogeren, så ville jeg i hvert fald nok få det fortalt først og også samme tid som med dine forældre, medmindre i ved at dine svigerforældre helst vil have sådan en nyhed fortalt face to face. Man kan sige at hvis i gør det sådan er i over det med at nogen sladder til nogen. Alle får det at vide samtidigt. Og ellers ville jeg holde min mund lukket indtil jeg kunne fortælle det til svigerforældrene.

Helt inde synes jeg måske også at forældrene (på begge sider) skal være de første til at vide det om ikke andet, så i hvert fald på samme tid som alle andre.

Så jeg ville enten fortælle det til alle på samme dag - også selvom det skulle være telefonisk eller også ville jeg holde mund til svogeren indtil det kan blive sagt.

/Fenja

CroQuis skriver:

Sagen er den, at vi bor en evighed væk fra både sviger- og min familie (ca 3 timers transport og hhv færge eller bro).

Vi har altid været enige om, at vi ville vente med at fortælle nyheden til vores familier til efter NF-scanningen (hvis den er god), og den er imorgen 

Grundet den lange afstand, vil der derfor nok gå noget tid før vi kommer til at kunne fortælle det til svigerfamilien, men forhåbentlig inden for en måneds tid  Mine forældre og bror kommer på besøg inden for 14 dage, så dem er der jo ikke noget problem med 

MEN!! Vi har min mands storebror (svoger) boende hos os. Han er en person som går hjemme på kh grundet noget psykisk, og der sker ikke det vilde i hans hverdag, derfor snakker han  meget med sine venner, veninder og selvfølgelig også min svigerfamilie... Nå, men med alt den snak, løber der selvfølgelig også noget "sladder" imellem dem - og jeg kender det da selv, at det er fedt at fortælle noget nyt og spændende. Men vi oplever ind imellem at han fortæller os noget, og siger "Det måtte jeg altså ikke sige videre, så det ved i ikke".

Han har før, til trods for han  tydeligt fik fortalt, at der ikke skulle fortælles videre om det, fortalt sin x-kæreste om den operation min mand nu skulle have  (og x-kæresten er bare en min mand ikke bryder sig om, så det gør det jo værre.)

Derfor er vi bange for at han kunne finde på at fortælle vores nyhed videre til gud og hver mand, inden vi selv får offentliggjort det på vores måde. Og det er vi (specielt mig) ikke interesseret i at han får gjort!!  

Jeg ved, at det ved ødelægge svogerens og mit forhold, hvis han siger det videre til nogen som helst. Og det har jeg fortalt manden... Dette er vores første barn, og jeg har drømt om hvordan jeg skulle fortælle det til familien, siden jeg var lille pige (fuldstændig ligesom med bryllup). 

Der er ingen tvivl om, at det vil gøre det hele nemmere herhjemme, at han ved hvorfor jeg går sygemeldt, ikke løfter tunge ting, ikke maler osv. For han er en meget hjælpsom person  Men jeg/vi vil nok gå med frygten for at han fortæller det videre... 

Manden og jeg har efterhånden snakket om dette mange gang, og den ene gang bliver vi enige om at fortælle det, og næste gang trækker vi det tilbage igen.

Manden tror, at lige med denne sag, vil svogeren holde sin mund lukket, som han bliver bedt om..

Hvad havde I gjort?

jeg havde nok kørt hen til hans forældre før eller inviteret dem hjem til jer og så fortalt det imens hans bror også er der. Men hvis svigerfamilien ikke kan komme ville jeg nok først sige det til din familie, så ringe til hans familie og så lige efter fortælle hans bror det. Fordi jeg tænker at om en måned ville hans bror måske kunne se det på din mave og så ville han også føle sig snydt hvis han selv skal opdage det på den måde.

serinasmor skriver:

Jeg havde ikke fortalt ham det ! eller jo - Jeg havde fortalt ham det, som den sidste

Herudover havde jeg altså nok valgt at ringe til forældre og svigerfamilie for at fortælle dem det, hvis der gik meget lang tid før vi så dem. Selv kunne vi slet ikke vente på andet end bekræftelsen fra lægen

Okay, synes bare det virker lidt upersonligt at ringe, men det er måske bare mig 

Men på den anden side, vil de nok også undre sig over at "der gik så lang tid" før de fik noget at vide.. 

Fenja09 skriver:

Jeg ville slet ikke kunne vente 1 måned med at fortælle det, så jeg havde sagt det før - også selvom det blev over telefonen. Det samme med manden herhjemme. Han sad i Libanon (udsendt soldat) og ringede hjem til sine forældre og fortalte nyheden.

Men når i har så meget tvivl med svogeren, så ville jeg i hvert fald nok få det fortalt først og også samme tid som med dine forældre, medmindre i ved at dine svigerforældre helst vil have sådan en nyhed fortalt face to face. Man kan sige at hvis i gør det sådan er i over det med at nogen sladder til nogen. Alle får det at vide samtidigt. Og ellers ville jeg holde min mund lukket indtil jeg kunne fortælle det til svigerforældrene.

Helt inde synes jeg måske også at forældrene (på begge sider) skal være de første til at vide det om ikke andet, så i hvert fald på samme tid som alle andre.

Så jeg ville enten fortælle det til alle på samme dag - også selvom det skulle være telefonisk eller også ville jeg holde mund til svogeren indtil det kan blive sagt.

/Fenja

Jeg vil lige snakke med min mand, om han mener de helst vil have nyheden face to face, for det er jeg faktisk i tvivl om... 

Og ja jeg er enig i, at det er bedsteforældrene der skal vide noget som de første, og dernæst older og vores søskende.. Og det ville også være strengt at nogle fik det at vide 2-4 uger efter andre. De vil da føle sig snydt.. Så måske vi er nødt til at kigge på en "telefon-løsning" 

Mette N skriver:

jeg havde nok kørt hen til hans forældre før eller inviteret dem hjem til jer og så fortalt det imens hans bror også er der. Men hvis svigerfamilien ikke kan komme ville jeg nok først sige det til din familie, så ringe til hans familie og så lige efter fortælle hans bror det. Fordi jeg tænker at om en måned ville hans bror måske kunne se det på din mave og så ville han også føle sig snydt hvis han selv skal opdage det på den måde.

Hans familie har ikke muligheden for at komme og besøge os - og hvis vi skulle besøge dem, burde vi skulle samle hans 4 søskende samtidig hos forældrene, og fortælle alle om nyheden samtidig - men det er også meget svært, da alle har forskellige jobs med weekendarbejde 

CroQuis skriver:

Hans familie har ikke muligheden for at komme og besøge os - og hvis vi skulle besøge dem, burde vi skulle samle hans 4 søskende samtidig hos forældrene, og fortælle alle om nyheden samtidig - men det er også meget svært, da alle har forskellige jobs med weekendarbejde 

 

så ville jeg vælge at ringe til hans familie

CroQuis skriver:

Sagen er den, at vi bor en evighed væk fra både sviger- og min familie (ca 3 timers transport og hhv færge eller bro).

Vi har altid været enige om, at vi ville vente med at fortælle nyheden til vores familier til efter NF-scanningen (hvis den er god), og den er imorgen 

Grundet den lange afstand, vil der derfor nok gå noget tid før vi kommer til at kunne fortælle det til svigerfamilien, men forhåbentlig inden for en måneds tid  Mine forældre og bror kommer på besøg inden for 14 dage, så dem er der jo ikke noget problem med 

MEN!! Vi har min mands storebror (svoger) boende hos os. Han er en person som går hjemme på kh grundet noget psykisk, og der sker ikke det vilde i hans hverdag, derfor snakker han  meget med sine venner, veninder og selvfølgelig også min svigerfamilie... Nå, men med alt den snak, løber der selvfølgelig også noget "sladder" imellem dem - og jeg kender det da selv, at det er fedt at fortælle noget nyt og spændende. Men vi oplever ind imellem at han fortæller os noget, og siger "Det måtte jeg altså ikke sige videre, så det ved i ikke".

Han har før, til trods for han  tydeligt fik fortalt, at der ikke skulle fortælles videre om det, fortalt sin x-kæreste om den operation min mand nu skulle have  (og x-kæresten er bare en min mand ikke bryder sig om, så det gør det jo værre.)

Derfor er vi bange for at han kunne finde på at fortælle vores nyhed videre til gud og hver mand, inden vi selv får offentliggjort det på vores måde. Og det er vi (specielt mig) ikke interesseret i at han får gjort!!  

Jeg ved, at det ved ødelægge svogerens og mit forhold, hvis han siger det videre til nogen som helst. Og det har jeg fortalt manden... Dette er vores første barn, og jeg har drømt om hvordan jeg skulle fortælle det til familien, siden jeg var lille pige (fuldstændig ligesom med bryllup). 

Der er ingen tvivl om, at det vil gøre det hele nemmere herhjemme, at han ved hvorfor jeg går sygemeldt, ikke løfter tunge ting, ikke maler osv. For han er en meget hjælpsom person  Men jeg/vi vil nok gå med frygten for at han fortæller det videre... 

Manden og jeg har efterhånden snakket om dette mange gang, og den ene gang bliver vi enige om at fortælle det, og næste gang trækker vi det tilbage igen.

Manden tror, at lige med denne sag, vil svogeren holde sin mund lukket, som han bliver bedt om..

Hvad havde I gjort?

Jeg ville helt klart vente med at fortælle ham det, Som den sidste af alle, sådan at du ved at det er DIG (eller jer) som har fortalt det til familien og ikke risikerer det bliver ham der siger det. Sådan som du beskriver ham, så lyder det jo til at man på forhånd ved at man vil sige det videre.

Det lyder som min farmor det her - og jeg ved at når det bliver min tur til at fortælle det, så bliver hun den sidste der får noget at vide. Og tja, det er hun jo selv uden om kan man sige!

Held og lykke med at fortælle det. Håber det bliver ligesom du har drømt om.

Mette N skriver:

så ville jeg vælge at ringe til hans familie

Okay, det bliver vi nok også nødt til, for der ikke skal være for lang tid imellem de får det at vide