Preggy-dilemma på jobbet

Argh, min nærmeste leder på mit arbejde er ved at planlægge tiden det næste år. Idag var hun så ved at vise mig kapacitetsplan og tegne og fortælle, og booke mig til diverse kunder i april, maj og juni , som jeg rigtig vil bookes til - hvis da ikke det er fordi jeg med stor sandsynlighed går på barsel til februar. Hun snakkede op og ned om hvilket puslespil det var at få kabalen til at gå op, med medarbejdere og timer... og så stod jeg der og nikkede til at blive booket til de der kunder til næste forår.

Stod og overvejede seriøst at indvie hende i min hemmelighed, men blev enig med mig selv om at der endnu ikke er bekræftet noget, og jeg jo rigtig gerne vil blive på de kunder, hvis noget skulle gå galt (Gud forbyde det) med spiren. Men fik total dårlig samvittighed, ford hun bruger meget krudt på at fordele opgaver og tid mv.
Fortalte om det til mand ved middagsbordet, og han mente jeg skulle fortælle hende det. Og det skal jeg måske også. Jeg VED hun kan og vil holde det hemmeligt, hvis jeg beder hende om det. Jeg kan fortælle det på mandag (holder fri imorgen), eller også kan jeg fortælle det efter min ferie, i august. Eller jeg kan vente til efter NF scanningen i slutningen af august.

Jeg er idag 5+4. Hvad ville i gøre?

Slet ingen af jer der læser med, som vil svare noget?

Kan i ikke se problemet, eller er det bare et lamt spørgsmål? Eller giiiiider i bare ikke svare

 

Tja nu har jeg jo ikke været i din situation før, men jeg tror da nok at jeg ville have det bedst med mig selv hvis jeg fortalte det til hende. Men igen, jeg har ikke været i situationen.

Jge ville nok vælge at fortælle det - især fordi du er ret sikker på at hun kan holde tæt.
Se positivt på det - så har du da "lov" til at fortælle det til en person 

Mie - som slet ikke ville kunne skjule det for nogle i mere end 5 sek

Jeg er nok for meget en sucker til bare at lade som ingenting
Jeg tænker nok mest på din chef og ved at jeg ville selv blive rigtig træt af det hvis jeg nu havde brugt tid og energi på at få planen til at gå op og så alligevel skulle ende med at lave hele skidtet om.

HVIS det var mig ville jeg melde ud med det samme - og faktisk før jeg gik på ferie.
Jeg har selv et okay forhold (Forhold? Adr.. Det lyder så ækelt i arbejdmæssigt sammenhæng   ) til min chef og jeg fortalte ham det allerede da jeg var i 6+0.. Men okay.. Mon ikke han selv ville have gættet det hvis min såkaldte "omgangssyge" fortsatte de næste 7 uger

Anywho.. Jeg ville fortælle det med det samme
Selvfølgelig er det nyt endnu, men skal vi ikke bare satse på at det hele ender som det skal?!

Jeg tror også jeg fortæller hende det. Jeg har et godt forhold tl hende, synes jeg selv. Vi deler kontor, så vi sidder og glor på hinanden dagen lang, og deler røverhistorier  Det er også bare fordi jeg slet ikke føler mig gravid, så så længe jeg ikke har set baby på en skærm, har jeg svært ved at tro at den bor inde i min mave. Men måske jeg bare skal stole på de fem positive tests og den udeblevne menstruation, og i øvrigt den voldsomme brækfornemmelse jeg havde i toget på vej på job idag  Nå, ja - og så det der med at alle folk lige pludselig lugter grimt!

Det er bare så tidligt, og man hører om så mange mslykkede graviditeter når man er afhængig af et forum som dette, så tænker at det da lige så godt kunne blive mig selv. Men selvfølgelig skal jeg tænke på al den energi hun lægger i at få tidsplanen til at spille... Hun bliver indviet på mandag! Sagen er jo at jeg rigtig gerne vil fortælle det - til ALLE!!! Men hvad nu hvis...  

Jeg synes ikke, den er så lang. Du skal fortælle hende det, fordi hun så ved, hvad hun har at pusle med i sin (sikkert) meget komplicerede planlægning.
- Og selvfølgelig holder hun tæt: Hun er din leder, og hun har 100% tavshedspligt ift. din personlige situation - det være sig sygdomsforløb, seksualitet, religion og alt andet, du betror hende med den klausul, at hun ikke videregiver dine betroelser.
Hvis du ikke har sagt noget til andre, og de pludselig ved det alligevel, så har hun et meget stort problem som chef.
- Du bør fortælle det - som en slags "goodwill-oplysning", og du skal lade hende vide, at du fortæller det for at lette hendes puslespil. Ellers har du jo ingen pligt til at sige noget før oktober/november.

- Mener jeg - Helle

Anonym skriver:

Argh, min nærmeste leder på mit arbejde er ved at planlægge tiden det næste år. Idag var hun så ved at vise mig kapacitetsplan og tegne og fortælle, og booke mig til diverse kunder i april, maj og juni , som jeg rigtig vil bookes til - hvis da ikke det er fordi jeg med stor sandsynlighed går på barsel til februar. Hun snakkede op og ned om hvilket puslespil det var at få kabalen til at gå op, med medarbejdere og timer... og så stod jeg der og nikkede til at blive booket til de der kunder til næste forår.

Stod og overvejede seriøst at indvie hende i min hemmelighed, men blev enig med mig selv om at der endnu ikke er bekræftet noget, og jeg jo rigtig gerne vil blive på de kunder, hvis noget skulle gå galt (Gud forbyde det) med spiren. Men fik total dårlig samvittighed, ford hun bruger meget krudt på at fordele opgaver og tid mv.
Fortalte om det til mand ved middagsbordet, og han mente jeg skulle fortælle hende det. Og det skal jeg måske også. Jeg VED hun kan og vil holde det hemmeligt, hvis jeg beder hende om det. Jeg kan fortælle det på mandag (holder fri imorgen), eller også kan jeg fortælle det efter min ferie, i august. Eller jeg kan vente til efter NF scanningen i slutningen af august.

Jeg er idag 5+4. Hvad ville i gøre?

Jeg må ærligt tilstå at jeg ville godt nok også fortælle hende det, men det nok mest fordi min dårlige samvittighed ikke ville kunne holde til det...

Synes også lige så godt at hun kan lave en rigtig plan med det samme når hun alligevel er igang, frem for at skulle til at bøvle med at lave den om om 2 mdr.

Jeg prøvede da jeg opdagede at jeg var gravid med Laura samme dag som jeg startede på et nyt arbejde, nøj jeg havde det skidt, så jeg snakkede først med tillidsdamen, også med med min værkfører dagen efter... for jeg synes det var synd for ham at jeg bare kom og var gravid fra starten...

UPDATE!

Fik fortalt det til min leder - hun var meget glad på mine vegne OG fordi at jeg fortalte hende det, så hun kunne tage hensyn til det i planlægningen

Det var super rart at få lettet hjertet! Og super rart at der nu er én der ved det - og at det tilfældigvis er hende der sidder overfor mig dagen lang!

Kom i øvrigt i weekenden så meget i tvivl om min tilstand, at jeg måtte tage endnu en test her til morgen - men den var så bragende positiv, at jeg da snart må blive overbevist

 og

Fedt nok!!
Det er sgu altid rarest at have god samvittighed, og så er det jo  bare endnu bedre at hun tog det så godt som hun gjorde!

Hvornår bliver du offentligt gravid? Ikke at jeg behøver vide noget.. , jeg vil bare ikke risikere at tale over mig .

Knus og igen tillykke med to FEDE streger!