Rart selv at kunne vælge

Sidder lige og læser om hvad nogen syntes er bedst, om det er at være ung mor eller ældre mor, tænker så lige på, at det må da være rart selv at kunne vælge.
Har været i behandling på ferti.klinik i 3 år og gik egentlig med tanken om at jeg aldrig blev mor, blev så heldigvis gravid ved min sidste behandling, som var reagensglas.
Nogen har bare så nemt ved at blive gravid og andre skal kæmpe, både med det følelsesmæssige og uvidenheden.
Nå det var også bare lige en tanke jeg fik..

jeg tænker det samme!
jeg troede jeg skulle være mor når jeg var 25, og nu nærmer 28 års fødselsdagen sig med hastige skridt og det er en underlig fornemmelse - jeg havde et billede af at jeg nok ville være gravid med 2. barn nu og så er man bare gold som ind i helvede. jeg har også rigtig svært ved at forlige mig med tanken om, at jeg nu blir det som jeg tænker er lidt gammel mor - HVIS det altså nogensinde lykkes at blive gravide!
og en anden ting...når man er i behandling er man også nødt til at moderere sit børneantal lidt...vi har ikke råd til selv at betale for behandling for at få flere børn, eller børn i det hele taget, så hvis ikke det lykkedes på klinikken nu, så ved jeg ikke...det er megaunderligt og svært at tænke på!

vi skal igennem vores 4. inseminationsforsøg efter sommerferien...

men TILLYKKE at det er lykkedes for dig, det er jo sådan nogle historier jeg samler på

Mange tak

Vi havde også sagt til os selv at hvis det ikke lykkes for os i det sidste forsøg, så ville vi ikke mere, både pga økonomi men også psykisk, det er jo mega hårdt.
Skal i ikke snart have reagensglas istedet for?

vi fik faktisk lov til selv at vælge om vi ville springe videre til reagensglas da jeg efter 1. inseminationsforsøg blev gravid udenfor livmoderen i januar, men jeg var/er slet ikke klar til reagensglas endnu. jeg er både rigtig nervøs over hvor hård den behandling mon er i forhold til inseminationsbehandlingen og så får jeg stress over at det er 3 forsøg og så er det bare SLUT.

lægerne er også meget forhåbningsfulde med insemination, for det første fordi det jo har "virket" en gang og for det andet fordi vi er erklæret uforklarligt barnløse, så alle vores tal er rigtig gode og jeg laver altid massere af æg osv både under og udenfor behandlingen. det er noget underligt noget!

 Sidder lige og læser om hvad nogen syntes er bedst, om det er at være ung mor eller ældre mor, tænker så lige på, at det må da være rart selv at kunne vælge.

Ja, det må være rart at kunne vælge, men det kan man jo ikke alligevel, for hvem ved...hvis man vælger at ville være ældre, og det så viser sig, at man ikke kan få børn, hvad så??

Min kæreste ytrede først ønske om at få børn med mig, da jeg var 29 (jeg selv havde ønsket det fra 24-25 årsalderen, netop fordi jeg helt sikkert troede at jeg med mit held, ville få svært ved at få børn eller måske slet ikke kunne).

Det viste sig da osse, at det skulle blive svært. Vi prøvede i 2½ år, og vi havde været på fertilitetsklinikken flere gange, for at blive undersøgt, og snakke om, hvad der skulle ske. Der var ikke noget galt for at vi ikke kunne få børn, men det ville åbenbart ikke som vi ville.

Vi skulle aftale en dato for, hvornår vi skulle starte med selve behandlingen. Jeg satte datoen lidt langt ude i fremtiden, fordi jeg var bange for, at "misse" de tre forsøg og dermed ikke have chancen længere... Det er altså virkelig angst provokerende det med antallet af forsøg.

Jeg var dog så heldig at blive gravid måneden før, vi skulle have været i behandling, så det blev aldrig aktuelt for mig....

Men det jeg ville sige var bare... hvis man vælger at starte sent op, kan det jo blive for sent... mener det er op til 40 år man må være som kvinde for at få behandling, er det ikke??

Men udover det, så håber jeg virkelig at alle de af jer, som har svært ved at blive gravide, ligesom jeg havde... vil få lov at være lige så heldige

Kan godt forstå du er nervøs ved tanken om reagensglas, men det dejlige ved det er at når man går derfra, så er man gravid, så skal æggene bare sætte sig fast.
Men det er som alt andet, man vender sig til det.
Men jeg ønsker jer alt mulig held og lykke med behandlingerne Det kan og skal lykkes for jer

lægerne er også meget forhåbningsfulde med insemination, for det første fordi det jo har "virket" en gang og for det andet fordi vi er erklæret uforklarligt barnløse, så alle vores tal er rigtig gode og jeg laver altid massere af æg osv både under og udenfor behandlingen. det er noget underligt noget!
 

Det der, det lyder bare fuldstændigt som det jeg fik af vide. Jeg producerer osse masser af æg... og vi var uforklarligt barnløse... Jeg fik af vide af min egen læge (som jeg ikke ved om jeg stoler på ) at grunden til, at vi kunne have svært ved at blive gravide måske netop var pga. min masseproduktion af æg... Han sagde noget om, at der var så mange at de nærmest kæmpede mod hinanden om pladsen, så de "slog hinanden ihjel". Ved selvfølgelig ikke helt om det er rigtigt, for han siger tit så meget mærkeligt....

ja, jeg ved ikke med de æg der...vores fertilitetslæge er altid voldsomt positiv når hun ser dem, for behandlingen virker som en drøm på mig (altså lige bortset fra den liiiiiille detalje, at jeg ikke blir gravid, mæh!).

jeg kan godt se det gode i at man allerede er gravid når man går derfra...sådan havde jeg faktisk ikke tænkt på det før! hvordan syntes du hormonerne og behandlingen generelt har været i reagensglas? jeg er nervøs for om det er så hårdt at jeg må ende med at tage orlov fra studiet mens vi er i behandling, for jeg syntes allerede nu i den "lille" behandling (jeg får stadig det laveste hormon man kan), at jeg er MEGET påvirket i hverdagen.

åh og ja, for satan de 3 forsøg er angstprovokerende, HELT VILDT! hvad er det egentlig for en stupid regel??

ja, det var lidt forvirrende svaret, men det var til jer begge to, blandet sammen