Føler jeg har fejlet..

Føler virkelig jeg har fejlet som mor jeg har lidt meget af depression og det har taget hårdt på mig. Har fået det lidt bedre men kan stadig ikke tage mig sammen til de daglige gøremål. Det jeg kan hver dag er at sætte opvaskeren i gang og tømme den, der roder hele tiden voldsomt! stuen flyder med vasketøj og andet ragelse, der bliver kun fejet et par gange om måneden, og nogen gange kan jeg kun orke at tage børnene i bad 2 gange om ugen og er i et forhold hvor ja vi har det jo egentlig meget godt men der skal INTET til at pisse min kæreste af. Han er rigtig meget temperament og det påvirker mig meget, kan have en god dag og når han så kommer hjem og jeg kommer til at gøre noget forkert så får jeg bare smidt en bombe i hovedet synes bare at det er så hårdt hele tiden, jeg står med meget af det her herhjemme fordi han arbejder meget.

Og den ene dag fik jeg altså bare nok og brokkede mig lidt over at det altid var mig der kun skulle vasketøj mm. så blev han så sur at han gik oven på satte vasketøj over og kom ned og sagde med store bogstaver: så nu vil jeg ihvertfald ikke have skyld for at jeg aldrig vasker tøj ihh blev så ireterret og besluttede mig for at han selv kunne klare det tøj han nu vaskede det tøj, det er bare at tage det ud af maskinen og over i tørre tumbleren det lå i maskinen over 3 dage også måtte jeg overtage og vaske det nogle gange fordi det begyndte at lugte hvorfor kan han ikke bare hjælpe noget mere for helvede det er bare hårdt!!! tak fordi du læste med

op

Anonym skriver:

Føler virkelig jeg har fejlet som mor jeg har lidt meget af depression og det har taget hårdt på mig. Har fået det lidt bedre men kan stadig ikke tage mig sammen til de daglige gøremål. Det jeg kan hver dag er at sætte opvaskeren i gang og tømme den, der roder hele tiden voldsomt! stuen flyder med vasketøj og andet ragelse, der bliver kun fejet et par gange om måneden, og nogen gange kan jeg kun orke at tage børnene i bad 2 gange om ugen og er i et forhold hvor ja vi har det jo egentlig meget godt men der skal INTET til at pisse min kæreste af. Han er rigtig meget temperament og det påvirker mig meget, kan have en god dag og når han så kommer hjem og jeg kommer til at gøre noget forkert så får jeg bare smidt en bombe i hovedet synes bare at det er så hårdt hele tiden, jeg står med meget af det her herhjemme fordi han arbejder meget.

Og den ene dag fik jeg altså bare nok og brokkede mig lidt over at det altid var mig der kun skulle vasketøj mm. så blev han så sur at han gik oven på satte vasketøj over og kom ned og sagde med store bogstaver: så nu vil jeg ihvertfald ikke have skyld for at jeg aldrig vasker tøj ihh blev så ireterret og besluttede mig for at han selv kunne klare det tøj han nu vaskede det tøj, det er bare at tage det ud af maskinen og over i tørre tumbleren det lå i maskinen over 3 dage også måtte jeg overtage og vaske det nogle gange fordi det begyndte at lugte hvorfor kan han ikke bare hjælpe noget mere for helvede det er bare hårdt!!! tak fordi du læste med

Først et rigtig rigtig stort kram 

Alfa og omega er, at du IKKE må slå dig selv oven i hovedet over de her ting! Du kan ikke gøre for, at du er syg - depression er en sygdom lige så vel som et brækket ben, man kan bare ikke se den. Og det er lige så legitimt ikke at kunne overskue de ting, som det ville være for en på krykker ikke at kunne det samme. Det tror jeg er vigtigt du siger til dig selv! Er du i behandling for din depression?

Dernæst tænker jeg, at det kunne være gavnligt for dig at lave en liste over hvad du skal hver dag. Så hober det sig ikke op - sæt ÉN ting på om dagen. Fx "I dag skal ungerne i bad" (og 2 gange om ugen lyder fint i mine ører, det er godt for deres hud ikke at bade for ofte) eller "I dag skal jeg støvsuge". For så kommer du ikke ud i det der med "I dag burde jeg både støvsuge, gøre rent, bade ungerne, rydde op". Én ting om dagen, og så prøv at få den gjort. Så har du det godt bagefter. Jeg har selv haft depression for ikke så længe siden, og det var en stor hjælp for mig.

Dernæst tænker jeg, om din kæreste har fuld forståelse for din situation? Det kan være svært at sætte sig ind i og forstå en depression, hvis ikke man selv har prøvet det. Der er mange, som ikke har respekt for psykiske sygdomme, fordi det kan være svært at forstå, hvordan man kan være 'syg i sindet'. Såfremt du er i behandling for din depression tænker jeg, at det måske kunne være aktuelt at tage kæresten med ned til lægen/til psykologen, som fra et rent fagligt synspunkt kan fortælle ham om depression, hvordan det påvirker og så videre.

For det er helt sikkert ikke i orden at behandle dig sådan - man skal ikke sparke til én, der ligger ned! Jeg vil dog også lige sige, at det kan være ekstremt hårdt at være den pårørende til en depressionsramt. Det var det for min kæreste. At føle, at man står med ansvaret for at holde det hele oppe, og dagligt at skulle opleve en nedtrykt partner. Det er ekstremt opslidende, og det tror jeg også du skal have forståelse for. Det gør det ikke rimeligt, at han taler grimt til dig, men jeg tror det er vigtigt du prøver at sætte dig ind i, at han nok også bliver kørt ned. Det er hårdt for selv den stærkeste.

Håber du får den hjælp du får brug for 

Janne T. skriver:

Først et rigtig rigtig stort kram 

Alfa og omega er, at du IKKE må slå dig selv oven i hovedet over de her ting! Du kan ikke gøre for, at du er syg - depression er en sygdom lige så vel som et brækket ben, man kan bare ikke se den. Og det er lige så legitimt ikke at kunne overskue de ting, som det ville være for en på krykker ikke at kunne det samme. Det tror jeg er vigtigt du siger til dig selv! Er du i behandling for din depression?

Dernæst tænker jeg, at det kunne være gavnligt for dig at lave en liste over hvad du skal hver dag. Så hober det sig ikke op - sæt ÉN ting på om dagen. Fx "I dag skal ungerne i bad" (og 2 gange om ugen lyder fint i mine ører, det er godt for deres hud ikke at bade for ofte) eller "I dag skal jeg støvsuge". For så kommer du ikke ud i det der med "I dag burde jeg både støvsuge, gøre rent, bade ungerne, rydde op". Én ting om dagen, og så prøv at få den gjort. Så har du det godt bagefter. Jeg har selv haft depression for ikke så længe siden, og det var en stor hjælp for mig.

Dernæst tænker jeg, om din kæreste har fuld forståelse for din situation? Det kan være svært at sætte sig ind i og forstå en depression, hvis ikke man selv har prøvet det. Der er mange, som ikke har respekt for psykiske sygdomme, fordi det kan være svært at forstå, hvordan man kan være 'syg i sindet'. Såfremt du er i behandling for din depression tænker jeg, at det måske kunne være aktuelt at tage kæresten med ned til lægen/til psykologen, som fra et rent fagligt synspunkt kan fortælle ham om depression, hvordan det påvirker og så videre.

For det er helt sikkert ikke i orden at behandle dig sådan - man skal ikke sparke til én, der ligger ned! Jeg vil dog også lige sige, at det kan være ekstremt hårdt at være den pårørende til en depressionsramt. Det var det for min kæreste. At føle, at man står med ansvaret for at holde det hele oppe, og dagligt at skulle opleve en nedtrykt partner. Det er ekstremt opslidende, og det tror jeg også du skal have forståelse for. Det gør det ikke rimeligt, at han taler grimt til dig, men jeg tror det er vigtigt du prøver at sætte dig ind i, at han nok også bliver kørt ned. Det er hårdt for selv den stærkeste.

Håber du får den hjælp du får brug for 

Må erklære mig meget enig her 

Janne T. skriver:

Først et rigtig rigtig stort kram 

Alfa og omega er, at du IKKE må slå dig selv oven i hovedet over de her ting! Du kan ikke gøre for, at du er syg - depression er en sygdom lige så vel som et brækket ben, man kan bare ikke se den. Og det er lige så legitimt ikke at kunne overskue de ting, som det ville være for en på krykker ikke at kunne det samme. Det tror jeg er vigtigt du siger til dig selv! Er du i behandling for din depression?

Dernæst tænker jeg, at det kunne være gavnligt for dig at lave en liste over hvad du skal hver dag. Så hober det sig ikke op - sæt ÉN ting på om dagen. Fx "I dag skal ungerne i bad" (og 2 gange om ugen lyder fint i mine ører, det er godt for deres hud ikke at bade for ofte) eller "I dag skal jeg støvsuge". For så kommer du ikke ud i det der med "I dag burde jeg både støvsuge, gøre rent, bade ungerne, rydde op". Én ting om dagen, og så prøv at få den gjort. Så har du det godt bagefter. Jeg har selv haft depression for ikke så længe siden, og det var en stor hjælp for mig.

Dernæst tænker jeg, om din kæreste har fuld forståelse for din situation? Det kan være svært at sætte sig ind i og forstå en depression, hvis ikke man selv har prøvet det. Der er mange, som ikke har respekt for psykiske sygdomme, fordi det kan være svært at forstå, hvordan man kan være 'syg i sindet'. Såfremt du er i behandling for din depression tænker jeg, at det måske kunne være aktuelt at tage kæresten med ned til lægen/til psykologen, som fra et rent fagligt synspunkt kan fortælle ham om depression, hvordan det påvirker og så videre.

For det er helt sikkert ikke i orden at behandle dig sådan - man skal ikke sparke til én, der ligger ned! Jeg vil dog også lige sige, at det kan være ekstremt hårdt at være den pårørende til en depressionsramt. Det var det for min kæreste. At føle, at man står med ansvaret for at holde det hele oppe, og dagligt at skulle opleve en nedtrykt partner. Det er ekstremt opslidende, og det tror jeg også du skal have forståelse for. Det gør det ikke rimeligt, at han taler grimt til dig, men jeg tror det er vigtigt du prøver at sætte dig ind i, at han nok også bliver kørt ned. Det er hårdt for selv den stærkeste.

Håber du får den hjælp du får brug for 

tak for de søde ord.. har prøvet og spørge ham mange gange om han kunne tænke sig at snakke med en psykolog sammen med mig men det vil han ikke. og når vores forhold har kørt på det højeste så i stedet for bare at give op har jeg spurt mange gange om ikke han vil med og snakke med en par terapeut fordi jeg føler det går dårligt og vil redde vores forhold. Aldrig i livet om han vil det, sådanne mennesker har intet godt at sige og de er fulde af lort. Jeg vil hellere gå fra dig end at snakke med sådan en spasser. Sådan kommer hans kommentarer tilbage

Anonym skriver:

Føler virkelig jeg har fejlet som mor jeg har lidt meget af depression og det har taget hårdt på mig. Har fået det lidt bedre men kan stadig ikke tage mig sammen til de daglige gøremål. Det jeg kan hver dag er at sætte opvaskeren i gang og tømme den, der roder hele tiden voldsomt! stuen flyder med vasketøj og andet ragelse, der bliver kun fejet et par gange om måneden, og nogen gange kan jeg kun orke at tage børnene i bad 2 gange om ugen og er i et forhold hvor ja vi har det jo egentlig meget godt men der skal INTET til at pisse min kæreste af. Han er rigtig meget temperament og det påvirker mig meget, kan have en god dag og når han så kommer hjem og jeg kommer til at gøre noget forkert så får jeg bare smidt en bombe i hovedet synes bare at det er så hårdt hele tiden, jeg står med meget af det her herhjemme fordi han arbejder meget.

Og den ene dag fik jeg altså bare nok og brokkede mig lidt over at det altid var mig der kun skulle vasketøj mm. så blev han så sur at han gik oven på satte vasketøj over og kom ned og sagde med store bogstaver: så nu vil jeg ihvertfald ikke have skyld for at jeg aldrig vasker tøj ihh blev så ireterret og besluttede mig for at han selv kunne klare det tøj han nu vaskede det tøj, det er bare at tage det ud af maskinen og over i tørre tumbleren det lå i maskinen over 3 dage også måtte jeg overtage og vaske det nogle gange fordi det begyndte at lugte hvorfor kan han ikke bare hjælpe noget mere for helvede det er bare hårdt!!! tak fordi du læste med

Jeg har selv lidt af depression i nogle år, og jeg vil sige som det første: Du har IKKE fejlet!!! 
En depression er man ikke selv herre over. Der er selvfølgelig nogle ting man kan gøre, for at få det bedre, men man har jo ikke selv besluttet, at man skal have det så skidt.

Jeg kender udemærket til det med, at man ikke kan overskue noget. Bare det at stå op om morgen kan være en kamp.
Men jeg er sikker på, at du gør dit bedste!  Hvem vil ikke gøre det som mor? Og så pyt med at det roder ekstra meget. Det gør det også herhjemme i perioder. Her kan der også gå laaang tid mellem rengøringen. Du er ikke den eneste der, har det sådan. 

Jeg kender dig ikke, og jeg ved ikke om du får hjælp i form af samtale eller medicin. Men ud fra det du skriver, så synes jeg i hvert fald, at du skal få hjælp! Jeg siger det ikke til dig, som en løftet pegefinger, men af ren og skær omsorg!  

Sådan som jeg læser dit indlæg, så er det mere din kærestes ugidelighed der går dig på lige nu. Jeg kan godt forstå, at det fylder meget i din hverdag, at han ikke hjælper til!
Vi har været i samme situation herhjemme. Det viste sig, at min mand simpelt var så ødelagt ovenpå min depression, så han ikke orkede noget herhjemme. Når han var på arbejde gik det fint, for så var han væk fra problemerne herhjemme.
Men så snart han kom hjem, så gik han på standby.

Måske har din kæreste det på samme måde??? Måske er han også ødelagt. Jeg kender ham selvfølgelig ikke, og jeg ved heller ikke hvor lang tid du har været syg, eller hvor lang tid i har været sammen. Men det er meget normalt, at partneren også får en reaktion.

Jeg synes du skal prøve at snakke med din kæreste om problemet på en bekymrende og omsorgsfud måde, i stedet for en bebrejdende måde (ved ikke om du har prøvet det). Hvis du ikke selv kan, så prøv at snakke med din læge eller en god ven. Måske kan han/hun være "tolk" for jer.
Vi har brugt min far meget, og det har været rigtig godt både for mig og min mand!

Jeg ønsker virkelig for dig, at du vil få det godt igen! Også sammen med din kæreste! 
Du må endelig bare skrive til mig, hvis du har brug for at snakke 

Stort  til dig!

Anonym skriver:

Føler virkelig jeg har fejlet som mor jeg har lidt meget af depression og det har taget hårdt på mig. Har fået det lidt bedre men kan stadig ikke tage mig sammen til de daglige gøremål. Det jeg kan hver dag er at sætte opvaskeren i gang og tømme den, der roder hele tiden voldsomt! stuen flyder med vasketøj og andet ragelse, der bliver kun fejet et par gange om måneden, og nogen gange kan jeg kun orke at tage børnene i bad 2 gange om ugen og er i et forhold hvor ja vi har det jo egentlig meget godt men der skal INTET til at pisse min kæreste af. Han er rigtig meget temperament og det påvirker mig meget, kan have en god dag og når han så kommer hjem og jeg kommer til at gøre noget forkert så får jeg bare smidt en bombe i hovedet synes bare at det er så hårdt hele tiden, jeg står med meget af det her herhjemme fordi han arbejder meget.

Og den ene dag fik jeg altså bare nok og brokkede mig lidt over at det altid var mig der kun skulle vasketøj mm. så blev han så sur at han gik oven på satte vasketøj over og kom ned og sagde med store bogstaver: så nu vil jeg ihvertfald ikke have skyld for at jeg aldrig vasker tøj ihh blev så ireterret og besluttede mig for at han selv kunne klare det tøj han nu vaskede det tøj, det er bare at tage det ud af maskinen og over i tørre tumbleren det lå i maskinen over 3 dage også måtte jeg overtage og vaske det nogle gange fordi det begyndte at lugte hvorfor kan han ikke bare hjælpe noget mere for helvede det er bare hårdt!!! tak fordi du læste med

Stort til dig!

Jeg har ikke selv haft depression men har en mand der har boderline og når man har boderline får man en masse små depressioner hele tiden og det er svært for ham at klare og overskue ting.
Det var rigtig svært for mig i starten, at stå ved siden af, og har nogle gange haft det, som du beskriver din kæreste "Så gør dog noget"! Men han kan jo ikke gøre for det..
Det hjalp mig rigtig meget at tage med ham til psykiater en dag og få nogle andre ord på det, og nogle redskaber til hvordan jeg kan hjælpe ham bedre, i stedet for at smide en bombe når det hele koger over!

Så prøv at spørg ham om han ikke vil med til psykiater (hvis du går til det) og lad ham få en indsigt i hvad du går igennem.

Som en anden skriver, så prøv at del opgaverne op, lav et system så du hele tiden ved hvad der kommer og hvad du skal, det hjælper i hvert fald min mand. Han kan slet ikke klare når tingene kommer uventet, men hvis han ved han skal vaske op når han kommer hjem fx, så er han indstillet på det og kan bedre overskue det

Alt held og lykke til dig