Sig det går over!

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

773 visninger
6 svar
0 synes godt om
21. juni 2013

MorDk

Min søn fylder 3 år til september. Han er min guldklump! Elsker ham helt ind til "knoglerne" som jeg plejer at sige.

Jeg har det sgu lidt svært for tiden. Han er MEGET "FARSYG" og det er KUN far der dur (føler jeg) Han slår mig, siger jeg er dum, vil ikke have mig med til lege osv. Prøver at tage det med et "smil" men hold nu op, hvor er det svært! Føler mig som verdens dårligste mor.

Ved ikke hvad jeg ville med dette indlæg. Havde nok bare liiige brug for at lufte mine tanker/følelser. Synes det er smadder hårdt for tiden...  Snøøøft!

Har I også sådanne perioder?

Hvordan har I tacklet det? Og gik det jer på?

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

21. juni 2013

jydeinden

MorDk skriver:

Min søn fylder 3 år til september. Han er min guldklump! Elsker ham helt ind til "knoglerne" som jeg plejer at sige.

Jeg har det sgu lidt svært for tiden. Han er MEGET "FARSYG" og det er KUN far der dur (føler jeg) Han slår mig, siger jeg er dum, vil ikke have mig med til lege osv. Prøver at tage det med et "smil" men hold nu op, hvor er det svært! Føler mig som verdens dårligste mor.

Ved ikke hvad jeg ville med dette indlæg. Havde nok bare liiige brug for at lufte mine tanker/følelser. Synes det er smadder hårdt for tiden...  Snøøøft!

Har I også sådanne perioder?

Hvordan har I tacklet det? Og gik det jer på?



tror det er meget normalt søde børn har perioder hvor den ene er mere populær end den anden, og ja det skal nok gå over igen

Anmeld

21. juni 2013

MorDk

jydeinden skriver:



tror det er meget normalt søde børn har perioder hvor den ene er mere populær end den anden, og ja det skal nok gå over igen



Ved ikke hvorfor det gør extra ondt på mig...  Øv!

Anmeld

21. juni 2013

Wik

Det skal nok gå over, og der er ikke andet for en bare at lade der stå til, og ignorere afvisningerne.

Jeg har altid været den fortrudne, men efter nummer to er det blevet far, så nu er vi lige, føler jeg.

Men kan godt forstå du føler dig ramt hvis det kun er dig der får kamp, men måske er det også fordi han netop er tryggest ved dig. 

Anmeld

21. juni 2013

Tulle28

Det kan du lige tro og øv, hvor er det hårdt og MEGET svært at tage personligt Jeg tror det handler meget om baby og om at de har fundet ud af at den altså er kommet for at blive. Når jeg får en afvisning, f.eks. siger min datter tit "nej, du må ikke hjælpe mig, for du er ikke min bedste ven!" siger jeg "nå, det må jeg jo lære at leve med, men du er altså min allerbedste ven og jeg elsker dig meget højt". Så kigger hun sådan lidt indgående på mig og tit siger hun "men du kan få lov i morgen" Der er rigtig meget, jeg ikke får lov til og slår hun sig spørger hun tit efter sin far. Den er svær, synes jeg På den anden side prøver jeg at se det positive i det, det er dejligt at hun er lige så knyttet til farmand, når nu jeg ofte må tage mig af lillesøster. Og så glæder jeg mig ekstra over de knus og kys jeg får i ny og næ

Anmeld

21. juni 2013

VIPpigen

Det er vidst meget normalt. Jeg får ikke at vide jeg er dum, men at jeg skal lade vær, og hun ikke vil mor... Far får en krammer når han er med at hente i dp, men mor får bare et Hej, jeg leger lige...

satser på det går over igen

Anmeld

21. juni 2013

Faith

Mine to store drenge er og bliver "deres fars drenge". De tre har noget sammen som jeg ikke kan være med i, og det går mig ofte på. Føler mig afvist og som en uduelig mor når drengene for 10. gang på en dag, vælger deres far fremfor mig

Men jeg har arbejdet meget med det og ved med min forstand at de ikke elsker mig mindre end de elsker deres far. De er bare utrolig meget "drenge" og har rug for at lave alle de der sjove og farlige ting som mor ikke altid kan lokkes til

De er dog utrolig kærlige overfor mig. De kysser og krammer mig i et væk, og det er mig de går til hvis de har slet sig eller vil have en is. Jeg lever for de øjeblikke for de kravler op på skødet af mig og vi nusser og krammer.

Til gengæld er vores mindste i den grad "mors dreng". Det er KUN mig der kan bruges og sådan har det faktisk altid været. Plejer at kalde ham min egen lille koalabjørn, for han hænger mig om halsen konstant. Det er selvfølgelig skønt, men kan også være enorm belastende til tider.

Du må ikke tage det personligt, for det er det ikke. Er sikker på der kommer en dag hvor han synes at "mor er den bedste i verden"

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.