Anonym skriver:
Tak for alle jeres svar, krammere og holdninger i den anden tråd. Det hjalp alt sammen meget..
Mandag aften tog jeg jo ned til en veninde og blev der til tirsdag hvor vi fik snakket det hele igennem.. Mange gange... Tirsdag morgen skriver jeg med min mand om at vi ska ha det snakket igennem uden børnene er der.. Så han får hans mor til at hente dem fra bh og Dp og han tar tidligt fri fra arbejde og kører så de godt 100 km ned til min veninde.. Da han kommer går vi en tur og får snakket og tudet.. Om formiddagen har Birgitte (den anden kvinde) haft skrevet til ham og spurgt om de ikke ku snakke sammen.. Min man ringer til hende og får gjort det klart at han absolut ikke ville mere og ville redde hans ægteskab og være sammen med mig.. Det var også det hun ville sige, at hun ville ha på det rene at han ikke troede at hun ville mere.. Hun har også et ægteskab og barn der betyder alt for hende og det hele bare var noget rigtig lort.. Hun vil bare gerne ha det "afsluttet" det er jo en lille by vi bor, så vi ville jo rende ind i hinanden på et tidspunkt.. Og så de ikke hver især gik og troede den anden ville mere...
Det fortalte min mand mig så og vi snakkede om alt muligt andet også både i forbindelse med hva der var sket og hva der videre sku ske..
Vi blev enige om at kæmpe.. Kampen blir sej og hård.. Både for mig med at tilgive og stole på ham.. Men også for os to som par.. Vi ku jo hurtigt blive enige om at det ikke gik skide godt i forholdet men at vi elsker hinanden utrolig højt og vil det her..
Onsdag sender vi begge unger afsted og tar en fridag sammen for at få snakket osv.. Om formiddagen får han igen en sms fra hende, hvor der står om han kan snakke... Jeg flejner jo helt og spør ham om hva fanden i helvede hun nu vil.. Han aner det virkelig ikke, det blev jo afsluttet dagen i forvejen.. Og han vil absolut ikke snakke med hende eller ha mere med hende at gøre.. Men jeg ber ham ringe til hende mens jeg er der, uden at hun ved det.. Så jeg kan finde ud af hva hun vil!!!
Han ringer til hende og det hun ville er at hun bare sådan håbede at jeg forstod at hun ikke ville ha min mand og spurgte ham om han ville spørge mig om vi kunne snakke sammen (hende og jeg)..
Det var dejligt at få lov at overhøre den samtale.. Og min mand og jeg snakker derefter frem og tilbage om hva jeg ska gøre.. Og det blir til at jeg tar op til hende og får snakket med hende.. Jeg havde brug for at stå ansigt til ansigt med hende og få snakket ud, inden jeg evt render ind i hende nede i Brugsen..
Vi snakker i næsten en time og det hjalp mig meget.. At se at hun også var ked af det og at hun ikke vil ha min mand osv...
Min mand og jeg har lavet en liste over hva vi ska blive bedre til i forholdet og får snakket rigtig godt sammen..
Jeg elsker min mand og ingen tvivl om at han elsker mig og vil mig..
Det kommer til at tá tid.. Men vi kæmper..
Indlægget blev langt og rodet.. Så spørg endelig..
I sidste indlæg var det fint at i debatterede for og i mod at blive..
Men i dette har jeg ikke brug for at høre f.eks "jeg forstår ikke du blir" eller lignende.. Håber i vil acceptere dette.. 
Rigtig god beslutning I er kommet frem til i fællesskab... Jeg synes du er rigtig godhjertet og jeg kan fornemme at I har et forhold som er super stærkt og med masser af forståelse...
Han har lavet en upser, hvilket jeg jo stadig synes er utilgiveligt, men i det tilfælde at Anders angrede så meget som din mand tydeligvis gør, så tror jeg faktisk også at jeg måske kunne finde på at tage kampen op og prøve at få det til at fungere ligesom I nu gør! 
Alt held og lykke i fremtiden, jeg håber I aldrig vil løbe ind i en forhindring som denne igen! 
Anmeld
