Sagen er den, at jeg er gravid, tæt på halvvejs. Det er vores første barn, men 4. gang jeg er gravid. Jeg har mistet 3 gange før. Den ene gang først efter uge 10. I den graviditet nåede jeg at få købt lidt småting, som så blev gemt godt væk da jeg mistede.
Denne graviditet blev det først fundet frem efter NF, da jeg ikke turde kigge på noget før. Men efter NF er jeg nærmest bare gået lidt amok!
Vi mangler virkelig ikke ret meget til den lille, og jeg er kun halvvejs

Vi har så også fået foræret en del af de store ting. Men ellers har jeg købt næsten alt det tøj der er nødvendigt at have lige i starten, badekar, slynge, pusletaske, trip trap stol, new born sæt, babyalarm osv.
Jeg er lige pt hjemmegående indtil august, det har selvfølgelig også gjort, at jeg er blevet mere fristet til at tage ud og kigge/købe. Men jeg ved ikke, hvad det er der gør det. Jeg har haft det lidt sådan "denne gang vil jeg have lov til at købe noget". Har ventet så længe på at blive gravid. Min mand synes jeg er lidt skør, og han siger jeg skal slappe af med at købe tøj, da vi arver noget fra hans søster. Men jeg er nærmest blevet sur de gange han har sagt det, for jeg har virkelig haft brug for at købe noget tøj, som jeg har udvalgt til vores lille ønskebaby. (Nu lyder det også som om jeg har købt sindssygt meget, men har købt 5-10
dele af de små størrelser).
Er jeg virkelig bare gået fra forstanden, eller skal jeg se det som det er min måde at komme over alle de mislykkedes graviditeter?
Anmeld