Ny kæreste ønsker ikke flere børn

Hej

sagen er den at jeg har kendt min kæreste i et halvt år og er vildt forelsket og dette er heldigvis gengældt.

Han har været gift og de fik en dreng, som idag er 3år. Hele hans verden brød sammen, den dag hans X smuttede. Hans ide om kernefamilie og alt smuldrede, og han mistede fuldstændig troen på kvinder og kærligheden..den forsvor dengang at han aldrig ville have noget med kvinder at gøre igen, da de ikke var til at stole på.

Så dukkede jeg op Vi aftalte fra starten at vi skulle tage det helt stille og roligt og se hvad der skete. Og dette har vi gjort. Vi har pt ikke mødt nogen af hinandens familie endnu, vi har dog begge nu mødt hinandens børn. Jeg har en datter på 3,5 år.

Jeg har hele tiden været 100% alene med min datter og har egentligt ikke ønsket flere børn, hvis det skulle være på samme vilkår som med min datter, men nu hvor manden i mit liv er dukket op, må jeg indrømme at jeg er kommet lidt på andre tanker...

Han har helt fra starten, fra næsten dag 1, sagt at han ikke vil ha flere børn. Han ville ikke blive far til 2 delebørn...hvis det skulle gå galt... Han vil ha det klippet det over, dernede så det ikke kan ske!

Jeg har fra dag 1 sagt at jeg ikke ville ha flere børn, hvis det var på samme vilkår som min datter, men at jeg gerne ville leve i et forhold hvor det evt. kunne blive en mulighed..

Den gang vi blev enige om at blive kærester, spurtge han mig, hvad så med mit ønske om evt. flere børn? hvor efter jeg svarede at hvis jeg ville ha ham, så måtte jeg jo undvære. Og det mente jeg faktisk også, men nu efter han gentagende gange har nævnt at han vil ha det fikset dernede så han ikke kan få børn, kan jeg mærke at jeg faktisk bliver ked af det, og ikke ved hvad jeg skal sige..

han er 36 år og jeg er 34 år og det skal siges at jeg ikke ønsker et barn lige pt, men evt om et par år. vi bor ikke sammen, det kommer vi tidligst til i 2014 engang.

Hvad tænker I om det hele? Jeg ved ikke hvordan jeg skal gribe det an med at få snakket om det med ham.

KH

Anonym skriver:

Hej

sagen er den at jeg har kendt min kæreste i et halvt år og er vildt forelsket og dette er heldigvis gengældt.

Han har været gift og de fik en dreng, som idag er 3år. Hele hans verden brød sammen, den dag hans X smuttede. Hans ide om kernefamilie og alt smuldrede, og han mistede fuldstændig troen på kvinder og kærligheden..den forsvor dengang at han aldrig ville have noget med kvinder at gøre igen, da de ikke var til at stole på.

Så dukkede jeg op Vi aftalte fra starten at vi skulle tage det helt stille og roligt og se hvad der skete. Og dette har vi gjort. Vi har pt ikke mødt nogen af hinandens familie endnu, vi har dog begge nu mødt hinandens børn. Jeg har en datter på 3,5 år.

Jeg har hele tiden været 100% alene med min datter og har egentligt ikke ønsket flere børn, hvis det skulle være på samme vilkår som med min datter, men nu hvor manden i mit liv er dukket op, må jeg indrømme at jeg er kommet lidt på andre tanker...

Han har helt fra starten, fra næsten dag 1, sagt at han ikke vil ha flere børn. Han ville ikke blive far til 2 delebørn...hvis det skulle gå galt... Han vil ha det klippet det over, dernede så det ikke kan ske!

Jeg har fra dag 1 sagt at jeg ikke ville ha flere børn, hvis det var på samme vilkår som min datter, men at jeg gerne ville leve i et forhold hvor det evt. kunne blive en mulighed..

Den gang vi blev enige om at blive kærester, spurtge han mig, hvad så med mit ønske om evt. flere børn? hvor efter jeg svarede at hvis jeg ville ha ham, så måtte jeg jo undvære. Og det mente jeg faktisk også, men nu efter han gentagende gange har nævnt at han vil ha det fikset dernede så han ikke kan få børn, kan jeg mærke at jeg faktisk bliver ked af det, og ikke ved hvad jeg skal sige..

han er 36 år og jeg er 34 år og det skal siges at jeg ikke ønsker et barn lige pt, men evt om et par år. vi bor ikke sammen, det kommer vi tidligst til i 2014 engang.

Hvad tænker I om det hele? Jeg ved ikke hvordan jeg skal gribe det an med at få snakket om det med ham.

KH

Hvad er dit formål med at snakke med ham? Er det at få ham til at ændre mening? At finde ud af om det skal være jer to? Eller noget tredje? På dit indlæg lyder det som om han har truffet sin beslutning og ikke vil ændre den, og personligt tror jeg heller ikke der kommer noget godt ud af at presse ham til at ændre mening.... I har to skønne børn tilsammen, og det er nok for ham og så har i jo jeres kernefamilie  

Kan godt forstå hvis du vil have en mere med ham, men hvis han virkelig ikke vil, så skal du nok gøre op med dig selv om du kan leve med det eller skal videre i livet... Der kommer intet godt ud af at presse ham tror jeg

Masig skriver:

Hvad er dit formål med at snakke med ham? Er det at få ham til at ændre mening? At finde ud af om det skal være jer to? Eller noget tredje? På dit indlæg lyder det som om han har truffet sin beslutning og ikke vil ændre den, og personligt tror jeg heller ikke der kommer noget godt ud af at presse ham til at ændre mening.... I har to skønne børn tilsammen, og det er nok for ham og så har i jo jeres kernefamilie  

Kan godt forstå hvis du vil have en mere med ham, men hvis han virkelig ikke vil, så skal du nok gøre op med dig selv om du kan leve med det eller skal videre i livet... Der kommer intet godt ud af at presse ham tror jeg

Jeg ved ikke hvad jeg vil snakke med ham om....måske mine følelser omkring det hele..

Jeg kunne aldrig drømme om at presse ham til et barn...aldrig...

Jeg ved ikke hvad jeg vil snakke med ham om....måske mine følelser omkring det hele..

Jeg kunne aldrig drømme om at presse ham til et barn...aldrig...

Det er fair nok at tage en rolig og ikke-bebrejdende snak om dine følelser, bare der er plads til at han også får luftet sine og at der er accept fra begges side.... Og ellers, hvis han virkelig er manden i dit liv, så ville jeg nok prøve at lægge tankerne om et barn mere lidt på hylden og så se om han måske senere ville ændre holdning.... Min kæreste ville absolut kun have ET barn, men nu hvor vores søn snart er et år, har han da ændret mening og vil egentlig gerne have en mere en dag....

så selvom det er svært når man har nogle tanker og følelser der bare presser på, så skulle i måske prøve bare at nyde hinanden og jeres børn noget tid inden i snakker om en ny.... Kunne jo være han så var kommet på andre tanker til den tid 

Ps. Og det er ikke fordi jeg siger du decideret presser ham, men ved fra min egen kæreste at bare det lige at lufte sine tanker omkring det, kan føles som et stort pres for manden... Var mere det jeg mente med at presse ham... 

Masig skriver:

Det er fair nok at tage en rolig og ikke-bebrejdende snak om dine følelser, bare der er plads til at han også får luftet sine og at der er accept fra begges side.... Og ellers, hvis han virkelig er manden i dit liv, så ville jeg nok prøve at lægge tankerne om et barn mere lidt på hylden og så se om han måske senere ville ændre holdning.... Min kæreste ville absolut kun have ET barn, men nu hvor vores søn snart er et år, har han da ændret mening og vil egentlig gerne have en mere en dag....

så selvom det er svært når man har nogle tanker og følelser der bare presser på, så skulle i måske prøve bare at nyde hinanden og jeres børn noget tid inden i snakker om en ny.... Kunne jo være han så var kommet på andre tanker til den tid 

 

Ps. Og det er ikke fordi jeg siger du decideret presser ham, men ved fra min egen kæreste at bare det lige at lufte sine tanker omkring det, kan føles som et stort pres for manden... Var mere det jeg mente med at presse ham... 

Tak for dit konstuktive svar

Det er nok også lidt det jeg håber, at han måske ændre sin mening på et tidspunkt. Måske at det også sker med tiden, når han har fundet ud af at jeg ikke er som hans X, og han 100% har genvundet troen på kærligheden.

Jeg kan bare mærke at jeg bliver ked når han snakker om at få det fikset dernede, men jeg må nok bare bide det i mig og se tiden an..og først tage en snak med ham, når han virkeligt vil gøre det.

Tak for at du kunne dele med mig, at der findes mænd der kan ændre mening omkring flere børn

Anonym skriver:

Tak for dit konstuktive svar

Det er nok også lidt det jeg håber, at han måske ændre sin mening på et tidspunkt. Måske at det også sker med tiden, når han har fundet ud af at jeg ikke er som hans X, og han 100% har genvundet troen på kærligheden.

Jeg kan bare mærke at jeg bliver ked når han snakker om at få det fikset dernede, men jeg må nok bare bide det i mig og se tiden an..og først tage en snak med ham, når han virkeligt vil gøre det.

Tak for at du kunne dele med mig, at der findes mænd der kan ændre mening omkring flere børn

Jeg havde det bestemt heller ikke godt med at kæresten sagde han kun ville have en, men som sagt så er det jo ikke et problem mere  Men man må jo gøre op med sig selv hvilke værdier man har i sit liv, og så tage den derfra, og så huske på at rigtig mange ting kan nå at ændre sig på relativt kort tid 

Og hvis ikke han ændrer mening, så har i jo stadig jeres to børn og hinanden 

Masig skriver:

Jeg havde det bestemt heller ikke godt med at kæresten sagde han kun ville have en, men som sagt så er det jo ikke et problem mere  Men man må jo gøre op med sig selv hvilke værdier man har i sit liv, og så tage den derfra, og så huske på at rigtig mange ting kan nå at ændre sig på relativt kort tid 

Og hvis ikke han ændrer mening, så har i jo stadig jeres to børn og hinanden 

Og i bund og grund ønsker jeg også at være lykkelig som tingene er nu, hvis han ikke ændre mening...altså med os to og vores to sammenbragte børn. Jeg vil hellere leve lykkeligt sammen med ham og uden flere børn, end at leve selv med min datter

Anonym skriver:

Hej

sagen er den at jeg har kendt min kæreste i et halvt år og er vildt forelsket og dette er heldigvis gengældt.

Han har været gift og de fik en dreng, som idag er 3år. Hele hans verden brød sammen, den dag hans X smuttede. Hans ide om kernefamilie og alt smuldrede, og han mistede fuldstændig troen på kvinder og kærligheden..den forsvor dengang at han aldrig ville have noget med kvinder at gøre igen, da de ikke var til at stole på.

Så dukkede jeg op Vi aftalte fra starten at vi skulle tage det helt stille og roligt og se hvad der skete. Og dette har vi gjort. Vi har pt ikke mødt nogen af hinandens familie endnu, vi har dog begge nu mødt hinandens børn. Jeg har en datter på 3,5 år.

Jeg har hele tiden været 100% alene med min datter og har egentligt ikke ønsket flere børn, hvis det skulle være på samme vilkår som med min datter, men nu hvor manden i mit liv er dukket op, må jeg indrømme at jeg er kommet lidt på andre tanker...

Han har helt fra starten, fra næsten dag 1, sagt at han ikke vil ha flere børn. Han ville ikke blive far til 2 delebørn...hvis det skulle gå galt... Han vil ha det klippet det over, dernede så det ikke kan ske!

Jeg har fra dag 1 sagt at jeg ikke ville ha flere børn, hvis det var på samme vilkår som min datter, men at jeg gerne ville leve i et forhold hvor det evt. kunne blive en mulighed..

Den gang vi blev enige om at blive kærester, spurtge han mig, hvad så med mit ønske om evt. flere børn? hvor efter jeg svarede at hvis jeg ville ha ham, så måtte jeg jo undvære. Og det mente jeg faktisk også, men nu efter han gentagende gange har nævnt at han vil ha det fikset dernede så han ikke kan få børn, kan jeg mærke at jeg faktisk bliver ked af det, og ikke ved hvad jeg skal sige..

han er 36 år og jeg er 34 år og det skal siges at jeg ikke ønsker et barn lige pt, men evt om et par år. vi bor ikke sammen, det kommer vi tidligst til i 2014 engang.

Hvad tænker I om det hele? Jeg ved ikke hvordan jeg skal gribe det an med at få snakket om det med ham.

KH

Rockertand skriver:

Har været der. Her handlede det om sorgen og verden over ekskonen, da han var kommet igennem processen og havde lært, at det ikke er alle kvinder, der boller udenom, så kom ønsket om kernefamilien tilbage.
Vi har i dag 3 børn, alle ønsket og planlagt af os begge.

tak fordi du delte det med mig Det er nok også det jeg tror der er problemet her, og håber nok lidt på at det ændres med tiden 

Ih hvor er det ærgeligt at der er nogen Xér som sætter så store spor i andres liv, at man har svært ved at komme vidre...Jeg har selv været der for år tilbage, men har lært at jeg bliver nød til at hoppe ud i ting igen, og lade være med at tnke "hvad nu hvis??!!"