Jeg synes selv jeg er for sød.. men er jeg?

Jeg deler min søn med hans far ..
Og det er sådan at jeg har ham boende her, også er han ved sin far hver anden weekend (aftale efter fars behov).
I starten var der meget knas og han ville ikke se vores søn, og der gik faktisk et helt år uden kontakt, hvilket jeg var ked af på min søns vejne, og er jo selvfølgelig glad for at de ses nu. 

MEN! Jeg føler jeg er ved at være for sød .. jeg overgiver mig for let, for min søns skyld, men er det egentlig godt i længden?

Vores søn er knap 3 år nu, og i morgen er det jo så fars dag, det falder træls nok en hverdag .. Min søns far har ikke meldt tilbage på om han ville have ham i morgen, selvom jeg har tilbudt det, men så skriver hans far lige nu, om hvornår han skal hente ham ...
Jeg skriver at jeg ikke vidste han skulle have ham, fordi han ikke har meldt tilbage, men giver ham selvfølgelig lov fordi det er fars dag. 

Når min søn er her, snakker han aldrig om far .. han gider ikke ringe til far .. og han snakker aldrig efter en "far" weekend, om hvad de har lavet. Jeg ved han snakker om mig når han er nede hos ham, fordi han tegner tegninger til mig og han ringer <3 Det er dejligt.

Men synes bare det er så synd for min søn at alle de her underlige dage midt i ugen ikke er som de plejer .. Han er stadig lille og har brug for stabilitet i sin hverdag, og hans far bor slet ikke i byen .. det er det der irritere mig mest. 
Hvis han boede i samme by, var det jo intet problem.

Men så meget frem og tilbage, det har jeg det skidt med, at jeg bare giver lov til. Selvom det jo også er for hans skyld? Men jeg tænker bare .. han er så lille så han ikke forstår det endnu. 

Årh ha. 

Han skal ned til ham den kommende weekend, så synes jo godt ham farmand kunne have ventet ...
Jeg har ikke engang forberedt den lille på det, nu ligger han og sover og tror vi skal have en alm. dag i morgen, men det skal vi ikke, fordi hans far kommer og henter ham.

Er lidt træt af det, og kan ikke finde ud af om det er godt eller træls for min søn. 

Anonym skriver:

Jeg deler min søn med hans far ..
Og det er sådan at jeg har ham boende her, også er han ved sin far hver anden weekend (aftale efter fars behov).
I starten var der meget knas og han ville ikke se vores søn, og der gik faktisk et helt år uden kontakt, hvilket jeg var ked af på min søns vejne, og er jo selvfølgelig glad for at de ses nu. 

MEN! Jeg føler jeg er ved at være for sød .. jeg overgiver mig for let, for min søns skyld, men er det egentlig godt i længden?

Vores søn er knap 3 år nu, og i morgen er det jo så fars dag, det falder træls nok en hverdag .. Min søns far har ikke meldt tilbage på om han ville have ham i morgen, selvom jeg har tilbudt det, men så skriver hans far lige nu, om hvornår han skal hente ham ...
Jeg skriver at jeg ikke vidste han skulle have ham, fordi han ikke har meldt tilbage, men giver ham selvfølgelig lov fordi det er fars dag. 

Når min søn er her, snakker han aldrig om far .. han gider ikke ringe til far .. og han snakker aldrig efter en "far" weekend, om hvad de har lavet. Jeg ved han snakker om mig når han er nede hos ham, fordi han tegner tegninger til mig og han ringer <3 Det er dejligt.

Men synes bare det er så synd for min søn at alle de her underlige dage midt i ugen ikke er som de plejer .. Han er stadig lille og har brug for stabilitet i sin hverdag, og hans far bor slet ikke i byen .. det er det der irritere mig mest. 
Hvis han boede i samme by, var det jo intet problem.

Men så meget frem og tilbage, det har jeg det skidt med, at jeg bare giver lov til. Selvom det jo også er for hans skyld? Men jeg tænker bare .. han er så lille så han ikke forstår det endnu. 

Årh ha. 

Han skal ned til ham den kommende weekend, så synes jo godt ham farmand kunne have ventet ...
Jeg har ikke engang forberedt den lille på det, nu ligger han og sover og tror vi skal have en alm. dag i morgen, men det skal vi ikke, fordi hans far kommer og henter ham.

Er lidt træt af det, og kan ikke finde ud af om det er godt eller træls for min søn. 

Forstår måske ikke helt hvorfor du har tilbudt det hvis du syns det er synd for din søn? Kan godt forstå far ikke vil vente til weekenden når han nu får tilbudt en ekstra dag

PernilleogLouis skriver:

Forstår måske ikke helt hvorfor du har tilbudt det hvis du syns det er synd for din søn? Kan godt forstå far ikke vil vente til weekenden når han nu får tilbudt en ekstra dag

Synes det er dejligt han ser sin far.

Men der har bare været så mange andre dage hvor det har været frem og tilbage, og jeg synes det er synd at min søn ikke er forberedt på at han skal afsted. 

Nu ville jeg nok ikke af mig selv have tilbudt ham fars dag, men have tænkt at han selv kunne spørge, hvis han gerne ville have ham.

Men hvis du er i tvivl om, om det er for forvirrende for din søn, når det ikke er planlagt, så må du jo sige nej. Sig at I har lavet andre planer, eftersom han ikke svarede.

Om det er for meget frem og tilbage, er du nok den eneste der kan svare på. Det er meget individuelt. Hvordan plejer din søn at reagere, hvis han skal over til far, når det ikke er planlagt?

Hvis du ved at din søns far har det med ikke at melde tilbage, så lad være med at tilbyde det en anden gang. Lad ham selv sige til hvis han gerne vil have ham ekstra. Eller sig til ham, at du skal have besked i god tid før, da I også har brug for at kunne planlægge efter det. Det er ikke noget urimeligt krav. 

Du virker da utrolig fair og det burde den eks da også være glad for :-) Du har helt ret at der skal være nogle stabile rammer for et lille barn. Jeg syntes du skulle ta en snak med din eks om de tanker her, evt finde ud af hvad fanden de laver når de er sammen, siden din søn ikke snakker om det. Det er mig en gåde hvordan man kan undvære kontakt med sin søn i et halvt år, det ville aldrig ske hos mig, men desærre er der bare nogle mennesker der ikke tager deres ansvar seriøst .-( 

men syntes klart at du skal ta en seriøs snak med din eks om det her. for jo jo, det er da godt at han ser sin far, men ikke for en hver pris, og hvis faren alligevel er ligeglad så er det jo lidt lige meget :-(

held og lykke :-)