Delebørn med søskende problemer

Sagen er den at min nye mand og jeg har fået barn samme dag som min datters fars barn har fødselsdag. Nu nærmer første fødselsdag sig, hvordan skal vi dele den store? Der er samvær hver anden weekend og fødselsdagen ligger en hverdag hvor barnet normalvis er hos mig. Jeg holder på at barnet er hjemme hos den respektive forælder afhængig af hvilken dag dagen foreligger og fødselsdagen så bliver holdt i de weekender barnet er det givne sted. faren ønsker at vi deler hverandet år. Han er slet ike samarbejdsvilling og forventer at få barnet hver gang en fætter, kusine eller andet har fødselsdag- jeg giver mig meget men får intet fleksibilitet tilbage og er derfor ved at være lidt stram i masken over vores såkaldte samarbejde. Barnet må ikke komme hjem når det er på samvær selvom barnet tydeligt ytre ønske og behov herfor og føler sig "tvangsindlagt" til samvær alle dagene hvilket gør barnet utryg og ked af det.

What to dó??? Skal lige nævnes at faren heller ikke er sammen med moren til det andet barn og også kun er weekends far her dog mener han at han har rettigheder til at have det andet barn hvert andet år på fødselsdagen hvor han derfor også ønsker at have sin førstefødte.

Det lyder til at I (især han) er dårlig til at samarbejde og "kræver" at tingene bliver som han vil have dem. Dårligt udgangspunkt for et samarbejde...

Når det er sagt ville jeg imødekomme hans ønske, og jeg kan da godt forstå at han ønsker at jeres fælles barn skal holde fødselsdag med sin bror/søster. Selvfølgelig kun hvert andet år, når nu I tilfældigvis begge har fået barn den dag. Synes det er helt i orden. Og også fedt, at han vil have jeres barn med til kusiner/fætres fødselsdage, ville klart lade mit barn få de oplevelser med.

Til gengæld skal jeres barn selvfølgelig have lov til at komme hjem til dig, hvis det ytrer ønske herom, og I skal arbejde på at han/hun bliver tryg begge steder.

Anonym skriver:

Sagen er den at min nye mand og jeg har fået barn samme dag som min datters fars barn har fødselsdag. Nu nærmer første fødselsdag sig, hvordan skal vi dele den store? Der er samvær hver anden weekend og fødselsdagen ligger en hverdag hvor barnet normalvis er hos mig. Jeg holder på at barnet er hjemme hos den respektive forælder afhængig af hvilken dag dagen foreligger og fødselsdagen så bliver holdt i de weekender barnet er det givne sted. faren ønsker at vi deler hverandet år. Han er slet ike samarbejdsvilling og forventer at få barnet hver gang en fætter, kusine eller andet har fødselsdag- jeg giver mig meget men får intet fleksibilitet tilbage og er derfor ved at være lidt stram i masken over vores såkaldte samarbejde. Barnet må ikke komme hjem når det er på samvær selvom barnet tydeligt ytre ønske og behov herfor og føler sig "tvangsindlagt" til samvær alle dagene hvilket gør barnet utryg og ked af det.

What to dó??? Skal lige nævnes at faren heller ikke er sammen med moren til det andet barn og også kun er weekends far her dog mener han at han har rettigheder til at have det andet barn hvert andet år på fødselsdagen hvor han derfor også ønsker at have sin førstefødte.

Jeg kan ikke se noget galt i at han gerne vil have sin førstefødte der, det er jo barnets bror/søster. Og man er nød til at være large når man har delebørn.

Det med at barnet er utryg og ked af det, ville jeg nok snakke med nogen om. For børn skal ike være ked af det, når de skal være sammen med forældrene. Det skal være en god oplevelse.

nu taler jeg af erfaring og jeg vil anbefale dig at få SFv til at fastsætte samvær..også ved de forskellige fødselsdag..husk det gælder begge veje.

På den måde er der simpelthen ingen konflikter over netop det og det betyder virkelig meget.

Få fastsat, ferie, weekend og fødselsdags/jul/nytårssamvær så i har det på skrift.

For mig lyder det lidt, som om du ikke vil dele barnet med faderen og derfor skaber utryghed hos barnet, da barnet kan mærke din usamarbejdsvillighed..

hvorfor skulle faderen til sit eget barn ikke have sit barn til fødselsdage... Hvis det skal gå efter dit hovedet, så kan der gå mange år, før han får muligheden til at være sammen med sit barn denne dag ogå det er ikke fair i mine øjne....

jeg synes du skal gå mere på kompromi, så barn og far kan have det godt sammen....barnet er jo ikke kun dit barn... Og det skal jo være sammen med faderens familie os.... Så jeg kan fuldt ud følge faderen står lidt på bagben, ellers ville han jo ikke have noget at skulle have sagt, for du ville bare rage til dig.... 

tænk på barnet, som har ret til BEGGE  forældre....

Mathias Villads skriver:

For mig lyder det lidt, som om du ikke vil dele barnet med faderen og derfor skaber utryghed hos barnet, da barnet kan mærke din usamarbejdsvillighed..

hvorfor skulle faderen til sit eget barn ikke have sit barn til fødselsdage... Hvis det skal gå efter dit hovedet, så kan der gå mange år, før han får muligheden til at være sammen med sit barn denne dag ogå det er ikke fair i mine øjne....

jeg synes du skal gå mere på kompromi, så barn og far kan have det godt sammen....barnet er jo ikke kun dit barn... Og det skal jo være sammen med faderens familie os.... Så jeg kan fuldt ud følge faderen står lidt på bagben, ellers ville han jo ikke have noget at skulle have sagt, for du ville bare rage til dig.... 

tænk på barnet, som har ret til BEGGE  forældre....

Det her drejer sig om at barnet har søskende på begge sider der har fødselsdag samme dag. Vores følles barn bliver delt på fødselsdage osv.

Jeg samarbejder hele tiden, men møder konstant en mur af utilfredshed og absolut ingen samarbejde fra hans side af.

Vi har fået fastsat samvær gennem amtet og det er trukket til absolut Masium for hvad barnet kan håndtere. Faren forventer hele tiden mere og mere på mærkedage eller lign men giver intet den anden vej. Ift det med de søskende og fødselsdagen der ligger på samme dag kan jeg sagtens se fornuften i at vores fælles barn bliver delt sådan hun det ene år fejrer fødselsdag med sin bror/søster hos sin far pg det andet hos os. MEN man bliver så træt af hele tiden og konstant at skulle sende et barn på samvær der meet hellere vil være hjemme, som føler sig bundet til samværet. Som rigtig nok gerne vil se sin far men som føler det er for meget at leve uden struktur pg forudsigelighed osv og vigtigst af alt ikke må komme hjem når behovet opstår.

Faren vil have barnet på fars dag men når jeg spørger om en dag kortere i weekendssamværet så kan det under ingen omstændigheder lade sig gøre. Det er sgu rimelig træls.

Tænker om der i bund og grund er særregler der gør sig gældende når man har børn med andre og dermed særbørn ift delebarnet?

Yurie skriver:

Jeg kan ikke se noget galt i at han gerne vil have sin førstefødte der, det er jo barnets bror/søster. Og man er nød til at være large når man har delebørn.

Det med at barnet er utryg og ked af det, ville jeg nok snakke med nogen om. For børn skal ike være ked af det, når de skal være sammen med forældrene. Det skal være en god oplevelse.

Jeg har været til psykolog omkring barnet, hvilket faren slet ikke kan forstå.

Vi har fastsat samvær i sfv det er alt det ekstra på "alm dage" det skaber problemet fordi jeg er træt af at være fleksibel når man ikke får noget igen.
Tænker også at det er latterligt at han vil have vores barn på den andens fødselsdag hvis han alligevel ikke har samvær med det andet barn der og dermed ikke skal holde fødselsdag

Tranebaer skriver:

Det lyder til at I (især han) er dårlig til at samarbejde og "kræver" at tingene bliver som han vil have dem. Dårligt udgangspunkt for et samarbejde...

Når det er sagt ville jeg imødekomme hans ønske, og jeg kan da godt forstå at han ønsker at jeres fælles barn skal holde fødselsdag med sin bror/søster. Selvfølgelig kun hvert andet år, når nu I tilfældigvis begge har fået barn den dag. Synes det er helt i orden. Og også fedt, at han vil have jeres barn med til kusiner/fætres fødselsdage, ville klart lade mit barn få de oplevelser med.

Til gengæld skal jeres barn selvfølgelig have lov til at komme hjem til dig, hvis det ytrer ønske herom, og I skal arbejde på at han/hun bliver tryg begge steder.

Barnet har fået lov hvert år til at deltage i diverse arrangementer men jeg får aldrig noget retur og det er træls.
Som barnet siger (10 år) du kan jo bare gøre det samme så kan far jo se hvordan det er. Men som jeg så pædagogisk forsøger at forklare så behøver jeg ikke være en ligeså Stor idiot. Men tanken strejfer mig ofte efterhånden, han kan jo for fanden ikke forvente at få og få og få uden at give noget igen.
Og det med fødselsdagen fik mig bare til at irritere mig fordi han siger det som om det da bare er en selvfølge at sådan bliver det bare. Tænker bare om der er regler med sådan noget

Anonym skriver:

Barnet har fået lov hvert år til at deltage i diverse arrangementer men jeg får aldrig noget retur og det er træls.
Som barnet siger (10 år) du kan jo bare gøre det samme så kan far jo se hvordan det er. Men som jeg så pædagogisk forsøger at forklare så behøver jeg ikke være en ligeså Stor idiot. Men tanken strejfer mig ofte efterhånden, han kan jo for fanden ikke forvente at få og få og få uden at give noget igen.
Og det med fødselsdagen fik mig bare til at irritere mig fordi han siger det som om det da bare er en selvfølge at sådan bliver det bare. Tænker bare om der er regler med sådan noget

Jeg står selv i noget lignende dig, dog ikke så grelt, men hvis jeg var dig ville jeg holde mig til den fastsatte aftale, så er der ikke noget at diskutere og hvis han starter en diskussion, kan du henholde dig til aftalen, som han jo selv har været med til at indgå. Her har vi også i perioder forsøgt at omgås aftalen med mere eller mindre succes, men tror vi må indse at vi ser meget forskelligt på hvad vi vægter for vores børn og derfor må følge den gældende aftale.

Dermed ikke sagt at jeg ikke kan forstå din eksmand at han gerne vil have jeres barn på barnets fødselsdag hvert andet år, og der kunne du så gøre en undtagelse, men bortset fra det synes jeg at du skal holde dig til jeres aftale.

Anonym skriver:

Barnet har fået lov hvert år til at deltage i diverse arrangementer men jeg får aldrig noget retur og det er træls.
Som barnet siger (10 år) du kan jo bare gøre det samme så kan far jo se hvordan det er. Men som jeg så pædagogisk forsøger at forklare så behøver jeg ikke være en ligeså Stor idiot. Men tanken strejfer mig ofte efterhånden, han kan jo for fanden ikke forvente at få og få og få uden at give noget igen.
Og det med fødselsdagen fik mig bare til at irritere mig fordi han siger det som om det da bare er en selvfølge at sådan bliver det bare. Tænker bare om der er regler med sådan noget

Jeg står selv i noget lignende dig, dog ikke så grelt, men hvis jeg var dig ville jeg holde mig til den fastsatte aftale, så er der ikke noget at diskutere og hvis han starter en diskussion, kan du henholde dig til aftalen, som han jo selv har været med til at indgå. Her har vi også i perioder forsøgt at omgås aftalen med mere eller mindre succes, men tror vi må indse at vi ser meget forskelligt på hvad vi vægter for vores børn og derfor må følge den gældende aftale.

Dermed ikke sagt at jeg ikke kan forstå din eksmand at han gerne vil have jeres barn på barnets fødselsdag hvert andet år, og der kunne du så gøre en undtagelse, men bortset fra det synes jeg at du skal holde dig til jeres aftale.