Fortrudt at I kender kønnet??

Anonym skriver:

Hej Piger.

Jeg er nødt til lige at høre jer, om der er nogle af jer der fortrød at I fik kønnet at vide ved scanningen.

Ved vores første kendte vi ikke kønnet og syntes det var "sjovt" og spændende at trække spændingen til det sidste.

Denne gang er jeg lidt i vildrede - det er selvfølgelig del´jlig nemt praktiskt at kende kønnet, men er bange for at jeg bliver skuffet - forstået på den måde at det er ligesom at få en julegave før tid. Det er jo ikke den samme spænding når man ved hvad man får....eller hvad??

Er nu i uge 35 så tæt på mål og dagen hvor vi får vores guldklump at se. Skal til min 1 ekstra scanning inden termin og er "bange" for at der er stor "risiko" for at se kønnet. Så vil selv tage beslutningen inden - alternativt kan vi jo lukke øjnene og bede scannings jordemoderen og ikke at sige noget - men det er også mærkeligt ikke at se den lille når muligheden nu er der.

Nå piger, hvad er jeres erfaring??? Nogle der fortrød at de kendte kønnet?

 

Og nej... det er ikke kønnet jeg bliver skuffet over, er glad uanset om det er en pige eller dreng, det betyder intet - det er bare det at vide det og "miste" den ukendte faktor

 

Vi kendte ikke fiskens køn inden fødslen, og blev vækstskannet om formiddagen som han blev født om aftenen (fødslen gik uventet i gang af sig selv 36+3). Vi sagde inden skanningen at vi ikke kendte kønnet og heller ikke ville vide det, og det respekterede den overlæge, som skannede mig. Hun skannede så vi kunne kigge med, men bad os kigge væk, når hun skulle skanne "højrisikoområderne" aka lårbenet. Vi gennemførte skanningen uden at få kønnet af vide

Jeg var også frygtelig nysgerrig og overvejede at få kønnet afvide til skanningen; men set i bakspejlet er jeg glad for, at det forblev en hemmelighed

Anonym skriver:

Hej Piger.

Jeg er nødt til lige at høre jer, om der er nogle af jer der fortrød at I fik kønnet at vide ved scanningen.

Ved vores første kendte vi ikke kønnet og syntes det var "sjovt" og spændende at trække spændingen til det sidste.

Denne gang er jeg lidt i vildrede - det er selvfølgelig del´jlig nemt praktiskt at kende kønnet, men er bange for at jeg bliver skuffet - forstået på den måde at det er ligesom at få en julegave før tid. Det er jo ikke den samme spænding når man ved hvad man får....eller hvad??

Er nu i uge 35 så tæt på mål og dagen hvor vi får vores guldklump at se. Skal til min 1 ekstra scanning inden termin og er "bange" for at der er stor "risiko" for at se kønnet. Så vil selv tage beslutningen inden - alternativt kan vi jo lukke øjnene og bede scannings jordemoderen og ikke at sige noget - men det er også mærkeligt ikke at se den lille når muligheden nu er der.

Nå piger, hvad er jeres erfaring??? Nogle der fortrød at de kendte kønnet?

 

Og nej... det er ikke kønnet jeg bliver skuffet over, er glad uanset om det er en pige eller dreng, det betyder intet - det er bare det at vide det og "miste" den ukendte faktor

 

Forstår dig godt og tror jeg ville holde spændingen, nu du er så langt henne

Ved vores første ville vi heller ikke vide kønnet og det kunne vi sagtens holde. Jeg sagde bare til hver scanning, som det første, at vi IKKE ville vide kønnet. Det blev en pige

2. Gang jeg fandt ud af jeg var gravid, så jeg testen og tænkte, jeg skal bare vide kønnet NU!!
Vi fik det så allerede afvide i uge 15 pga moderkagebiopsi (og der er det jo 100% det rigtige svar man får)
Det blev en dreng
Og vi fortrød overhoved ikke vi vidste kønnet denne gang..

Jeg fortryder ikke at vi kendte kønnet på Lilli, men ved den næste kunne jeg da godt finde på at lade det være en hemmelighed, hvis kæresten vil vide det skal han være velkommen, men tror ikke jeg selv vil det. Man kan jo altid ombestemme sig senere i graviditeten, hvis man skal have flere scanninger  

Anonym skriver:

Hej Piger.

Jeg er nødt til lige at høre jer, om der er nogle af jer der fortrød at I fik kønnet at vide ved scanningen.

Ved vores første kendte vi ikke kønnet og syntes det var "sjovt" og spændende at trække spændingen til det sidste.

Denne gang er jeg lidt i vildrede - det er selvfølgelig del´jlig nemt praktiskt at kende kønnet, men er bange for at jeg bliver skuffet - forstået på den måde at det er ligesom at få en julegave før tid. Det er jo ikke den samme spænding når man ved hvad man får....eller hvad??

Er nu i uge 35 så tæt på mål og dagen hvor vi får vores guldklump at se. Skal til min 1 ekstra scanning inden termin og er "bange" for at der er stor "risiko" for at se kønnet. Så vil selv tage beslutningen inden - alternativt kan vi jo lukke øjnene og bede scannings jordemoderen og ikke at sige noget - men det er også mærkeligt ikke at se den lille når muligheden nu er der.

Nå piger, hvad er jeres erfaring??? Nogle der fortrød at de kendte kønnet?

 

Og nej... det er ikke kønnet jeg bliver skuffet over, er glad uanset om det er en pige eller dreng, det betyder intet - det er bare det at vide det og "miste" den ukendte faktor

 

Jeg har ikke fortrudt jeg har fået det af vide.

Jeg har vidst det alle 3 gange. Og har absolut ikke fortrudt det. For mig var det vigtigt at vide kønnet, da jeg bedre kunne forholde mig til hvad det var jeg havde i maven.

Vidst det alle tre gange, aldrig fortrudt<3<3<3

Vi har tre børn og kendte kun kønnet den ene gang. Vil bestemt ikke sige jeg fortrød at jeg kendte kønnet anden gang, men det var altså specielt  første og tredie gang hvor det var en overraskelse. Det er noget ganske særligt ved ikke at vide hvad det er for en lille størrelse man skal møde første gang og som en jordemoder sagde det til mig: Det er ligesom at pakke gaven ud før det bliver juleaften. Måske ikke helt, men så alligevel. Ville selv vælge den ukendte faktor hvis jeg stod i situationen igen.

Anonym skriver:

Hej Piger.

Jeg er nødt til lige at høre jer, om der er nogle af jer der fortrød at I fik kønnet at vide ved scanningen.

Ved vores første kendte vi ikke kønnet og syntes det var "sjovt" og spændende at trække spændingen til det sidste.

Denne gang er jeg lidt i vildrede - det er selvfølgelig del´jlig nemt praktiskt at kende kønnet, men er bange for at jeg bliver skuffet - forstået på den måde at det er ligesom at få en julegave før tid. Det er jo ikke den samme spænding når man ved hvad man får....eller hvad??

Er nu i uge 35 så tæt på mål og dagen hvor vi får vores guldklump at se. Skal til min 1 ekstra scanning inden termin og er "bange" for at der er stor "risiko" for at se kønnet. Så vil selv tage beslutningen inden - alternativt kan vi jo lukke øjnene og bede scannings jordemoderen og ikke at sige noget - men det er også mærkeligt ikke at se den lille når muligheden nu er der.

Nå piger, hvad er jeres erfaring??? Nogle der fortrød at de kendte kønnet?

 

Og nej... det er ikke kønnet jeg bliver skuffet over, er glad uanset om det er en pige eller dreng, det betyder intet - det er bare det at vide det og "miste" den ukendte faktor

 

Har ikke fortrudt at vi fik det at vide 

Anonym skriver:

Hej Piger.

Jeg er nødt til lige at høre jer, om der er nogle af jer der fortrød at I fik kønnet at vide ved scanningen.

Ved vores første kendte vi ikke kønnet og syntes det var "sjovt" og spændende at trække spændingen til det sidste.

Denne gang er jeg lidt i vildrede - det er selvfølgelig del´jlig nemt praktiskt at kende kønnet, men er bange for at jeg bliver skuffet - forstået på den måde at det er ligesom at få en julegave før tid. Det er jo ikke den samme spænding når man ved hvad man får....eller hvad??

Er nu i uge 35 så tæt på mål og dagen hvor vi får vores guldklump at se. Skal til min 1 ekstra scanning inden termin og er "bange" for at der er stor "risiko" for at se kønnet. Så vil selv tage beslutningen inden - alternativt kan vi jo lukke øjnene og bede scannings jordemoderen og ikke at sige noget - men det er også mærkeligt ikke at se den lille når muligheden nu er der.

Nå piger, hvad er jeres erfaring??? Nogle der fortrød at de kendte kønnet?

 

Og nej... det er ikke kønnet jeg bliver skuffet over, er glad uanset om det er en pige eller dreng, det betyder intet - det er bare det at vide det og "miste" den ukendte faktor

 

Jeg har kendt kønnet begge gange, men hver gang jeg har født har jeg født "et barn/baby" og ikke en pige... Tænkte faktisk slet ikke over kønnet, men mere hvordan min lille skat så ud