Fortrudt at I kender kønnet??

Hej Piger.

Jeg er nødt til lige at høre jer, om der er nogle af jer der fortrød at I fik kønnet at vide ved scanningen.

Ved vores første kendte vi ikke kønnet og syntes det var "sjovt" og spændende at trække spændingen til det sidste.

Denne gang er jeg lidt i vildrede - det er selvfølgelig del´jlig nemt praktiskt at kende kønnet, men er bange for at jeg bliver skuffet - forstået på den måde at det er ligesom at få en julegave før tid. Det er jo ikke den samme spænding når man ved hvad man får....eller hvad??

Er nu i uge 35 så tæt på mål og dagen hvor vi får vores guldklump at se. Skal til min 1 ekstra scanning inden termin og er "bange" for at der er stor "risiko" for at se kønnet. Så vil selv tage beslutningen inden - alternativt kan vi jo lukke øjnene og bede scannings jordemoderen og ikke at sige noget - men det er også mærkeligt ikke at se den lille når muligheden nu er der.

Nå piger, hvad er jeres erfaring??? Nogle der fortrød at de kendte kønnet?

 

Og nej... det er ikke kønnet jeg bliver skuffet over, er glad uanset om det er en pige eller dreng, det betyder intet - det er bare det at vide det og "miste" den ukendte faktor

 

Anonym skriver:

Hej Piger.

Jeg er nødt til lige at høre jer, om der er nogle af jer der fortrød at I fik kønnet at vide ved scanningen.

Ved vores første kendte vi ikke kønnet og syntes det var "sjovt" og spændende at trække spændingen til det sidste.

Denne gang er jeg lidt i vildrede - det er selvfølgelig del´jlig nemt praktiskt at kende kønnet, men er bange for at jeg bliver skuffet - forstået på den måde at det er ligesom at få en julegave før tid. Det er jo ikke den samme spænding når man ved hvad man får....eller hvad??

Er nu i uge 35 så tæt på mål og dagen hvor vi får vores guldklump at se. Skal til min 1 ekstra scanning inden termin og er "bange" for at der er stor "risiko" for at se kønnet. Så vil selv tage beslutningen inden - alternativt kan vi jo lukke øjnene og bede scannings jordemoderen og ikke at sige noget - men det er også mærkeligt ikke at se den lille når muligheden nu er der.

Nå piger, hvad er jeres erfaring??? Nogle der fortrød at de kendte kønnet?

 

Og nej... det er ikke kønnet jeg bliver skuffet over, er glad uanset om det er en pige eller dreng, det betyder intet - det er bare det at vide det og "miste" den ukendte faktor

 

Jeg har på ingen måde fortrydt at jeg kendte kønnet. Jeg havde ikke et bestemt ønske på barnets køn, kun at det var sundt og rask, så jeg ville ikke blive skuffet. Er alt for nysgerig til at gå rundt i uvished om hvad der ligger i min mave og så synes jeg det var praktisk at kende kønnet, så man kunne shoppe i de rigtige farver osv  

Hvis du er i uge 35 nu, så synes jeg du forsætte med ikke at vide kønnet. Hvorfor vide det nu, når baby kommer lige om hjørnet? Og så er det altså også bare helt vildt spændende og sikkert en anderledes følelse når man føder en baby man ikke kender kønnet på.

 

Jeg forstår godt din pointe. 

Altså jeg fortrød bestemt ikke. Vi fik det af vide til md. Er faktisk glad for at jeg fik lov at sluge den kammel, at lillepigen som boede i min mave, faktisk havde en tap

efter et par dage var jeg oven ud lykkelig over at bære en søn, men havde jeg gået med en pige i maven i 42 uger og så fået en dreng i armene smæk proppe med hormoner, kunne det nok at skykket for noget af lykken. 

Havde jeg gået 35 uger som du.... Så ville jeg nok ik vide det  Men tror ik det kan ta glæden fra jer li meget hva i venter. 

Nu fik vi kønnet at vide allerede i uge 20, men jeg har aldrig fortrudt at vide det :-)

Anonym skriver:

Hej Piger.

Jeg er nødt til lige at høre jer, om der er nogle af jer der fortrød at I fik kønnet at vide ved scanningen.

Ved vores første kendte vi ikke kønnet og syntes det var "sjovt" og spændende at trække spændingen til det sidste.

Denne gang er jeg lidt i vildrede - det er selvfølgelig del´jlig nemt praktiskt at kende kønnet, men er bange for at jeg bliver skuffet - forstået på den måde at det er ligesom at få en julegave før tid. Det er jo ikke den samme spænding når man ved hvad man får....eller hvad??

Er nu i uge 35 så tæt på mål og dagen hvor vi får vores guldklump at se. Skal til min 1 ekstra scanning inden termin og er "bange" for at der er stor "risiko" for at se kønnet. Så vil selv tage beslutningen inden - alternativt kan vi jo lukke øjnene og bede scannings jordemoderen og ikke at sige noget - men det er også mærkeligt ikke at se den lille når muligheden nu er der.

Nå piger, hvad er jeres erfaring??? Nogle der fortrød at de kendte kønnet?

 

Og nej... det er ikke kønnet jeg bliver skuffet over, er glad uanset om det er en pige eller dreng, det betyder intet - det er bare det at vide det og "miste" den ukendte faktor

 

Jeg blev scannet med 2-3 ugers mellemrum gennem hele graviditeten uden at kende kønnet.
Jeg sagde bare i starten af hver scanning at jeg ikke kendte kønnet og sådan skulle det gerne blive ved med at være.

Chancen for selv at se/opdage det når de lige suser forbi med scanneren er altså ikke ret stor. Jeg kiggede da godt med (man er jo nysgerrig) men opdagede aldrig kønnet -jeg har ellers været i klinikophold på en gyn/obs afdeling som led i min uddannelse så jeg ved præcis hvad jeg skal kigge efter..... Det er noget andet når man selv står med scanneren.....

Tak for jerers svar, det er lige det jeg tænker. Er egentlig mest "bange for" at vi ser det ved en "fejl" idet hun scanner. Så er nødt til at have besluttet det inden eller ihvert fald have "accepteret" risikoen hvis vi kigger med.

Syntes dog det vil være underligt ikke at kigge med på skærmen, men kan godt være at jeg/vi er nødt til at lave være for ikke at se det.

Mener det er lårben og mave der skal måles og det er jo tæt på....

Jeg fortryder bestemt ikke vi fik kønnet afvide.vi var til kønsscanning i uge 15. Og når vi skal have en mere vil vi også vide kønnet. Synes det er så dejligt man kan vide kønnet før man føder. Og familien synes det var ligeså dejligt at kende kønnet

Anonym skriver:

Hej Piger.

Jeg er nødt til lige at høre jer, om der er nogle af jer der fortrød at I fik kønnet at vide ved scanningen.

Ved vores første kendte vi ikke kønnet og syntes det var "sjovt" og spændende at trække spændingen til det sidste.

Denne gang er jeg lidt i vildrede - det er selvfølgelig del´jlig nemt praktiskt at kende kønnet, men er bange for at jeg bliver skuffet - forstået på den måde at det er ligesom at få en julegave før tid. Det er jo ikke den samme spænding når man ved hvad man får....eller hvad??

Er nu i uge 35 så tæt på mål og dagen hvor vi får vores guldklump at se. Skal til min 1 ekstra scanning inden termin og er "bange" for at der er stor "risiko" for at se kønnet. Så vil selv tage beslutningen inden - alternativt kan vi jo lukke øjnene og bede scannings jordemoderen og ikke at sige noget - men det er også mærkeligt ikke at se den lille når muligheden nu er der.

Nå piger, hvad er jeres erfaring??? Nogle der fortrød at de kendte kønnet?

 

Og nej... det er ikke kønnet jeg bliver skuffet over, er glad uanset om det er en pige eller dreng, det betyder intet - det er bare det at vide det og "miste" den ukendte faktor

 

Nej, tværtimod! Jeg synes det var så dejligt at vide hvem der lå inde i min mave og elskede at jeg kunne sige "hun" eller Alberte og ikke "den". Vi fik det af vide i uge 20 til MD scanningen, men tror at hvis jeg var gået til uge 35 ligesom dig, at jeg ville vente med overraskelsen. Skal ikke kunne sige om du fortryder at vide det, men personligt ville jeg ikke - for mig lå overraskelsen mere i, hvordan babyen så ud fremfor kønnet

/Fenja

Jeg har ikke fortrudt nogen af gangene.

Jeg har ikke fortrudt nogen af gangene.