omkring 1/halvandet år imellem søskende, er det hårdt?

Maja84 skriver:

Vi har 14 mdr mellem vores, og ja det er hårdt, der er meget at se til, og derfor valgt vi vil have ca 2 år ned til den sidste der er fordele og ulemper og det hårde er netop de er så små og skal have hjælp med alt, og de kalder det også pseudotvillinger. Fordelen er at småbørns ræset hurtigere bliver overstået men det kræver utrolig meget mens det står på

Okay, kan godt se det enorme positive i det..

Men hvad med søvn osv? hvordan tackler i det?

Anonym skriver:

Er det ligeså hårdt som man høre?

Jeg vil rigtig gerne have tæt på hinanden, men er angst for at det er sindssygt hårdt og man bare går rundt som en zoombie til sidst.

Nogle erfaring med storebror/søster som var halvandet(eller mindre) da bebs blev født? 

 

Knus!

Her er der knap 18 mdr mellem mine de to ældste. De er henholdsvis 9 og knap 8. Husker ikke at det var specielt hårdt da de var små, men de sove også begge godt om natten. Og lillebror var meget nem.

Det der har været svært her er at storesøster har været meget jaloux og til tider stadigvæk er det. Og så er der meget søskenderivalisering, men sikkert ikke mere end mellem søskende hvor aldersforskellen er større.

Men når de så som nu sidder ved siden af hinanden og hygger sig med minecraft og kigger opgivende på os voksende, når vi ikke forstår, hvad det går ud på eller når de i timevis lukker sig inde sammen på værelset, så opvejer det til fulde alle ulemper.

Jeg tror, at man skal gøre som der passe bedst ind hos en selv og når man føler man har overskud til et barn mere, uanset om der så er et eller fire år. Held og lykke med det.

 

Anonym skriver:

Er det ligeså hårdt som man høre?

Jeg vil rigtig gerne have tæt på hinanden, men er angst for at det er sindssygt hårdt og man bare går rundt som en zoombie til sidst.

Nogle erfaring med storebror/søster som var halvandet(eller mindre) da bebs blev født? 

 

Knus!

Det syntes jeg ikke det er ,.!
Til tider kan man syntes det er en smule hårdt men der er meget mere fedt ved det,.!
Jeg har en søn fra 20 Juli 2011
En datter fra 4 Juli 2012 ---- Godt med 1 år imellem
Termin til d 29 Juni 2013 -- Godt med 1 år imellem

Og det er super skønt ..!
Ville ikke bytte eller lave noget om hvis jeg kunne !

Nu er der 2 år og 5 mdr. mellem mine piger, så falder ikke helt ind i målgruppen Men det er da hårdt synes jeg. Det er hårdt på den måde, at det er hårdt at skulle op kl. bip om morgenen, når man har haft en dårlig nat, fordi den store jo skal op og i børnehave. Du har aldrig tid til dig selv, og den der man bruger med nr. 1 med at "ja, hjemmet må bare flyde, sådan er det når man er på barsel", den går altså ikke, når man har et barn mere, som man også skal tage hensyn til. Du er nødt til at rydde op og handle og vaske tøj og lave mad.

Men når det så er sagt, så er det altså helt fantastisk at se de to små sammen. Den store gøgler og den lille skriger af grin. Når de kysser og krammer og hviner af fryd, hvis de har været adskilt i mere end 10 minutter Der er helt sikkert nogle andre udfordringer, når børnene er det mindre (f.eks. at de ikke sover igennem og vågner på skift - DET må være hårdt!), men det er der nok nogle andre der kan berette om

Anonym skriver:

Var det planlagt, eller?

Har du nogensinde tænkt "åh jeg ville ønske jeg havde ventet"?

Jeg er bare bange for at tage munden for fuld, altså, vi er begge forældre lige deltagende, og har en mand der er på flex job så han er altid hjemme klokken 12 fra arbejde. Men han lider af stress, så ja, ved bare ikke om 2 små kan blive for meget eller om man skal tage chancen ved det? vi har snakket om vi vil have 2 tæt, men man skal jo også have overskuddet 

Det var planlagt.. Jeg har haft en meget hård sygdom der var ved at tage livet af mig.. Så jeg oplevede ikke "baby" tiden med den store.. Var faktisk fraværende i hans liv fra han var 2 mdr til han var 6 mdr.. Så da jeg var helt rask og jeg sagde til min mand at jeg gerne ville have en nr 2 og gav ham min begrundelse for at det skulle være lige nu og her så var han med på den.. Jeg havde så IKKE regnet med at den var der i første forsøg, og det havde han heller ikke.. 

Har ikke fortrudt det et eneste sekund..

Janne T. skriver:

Det lyder meget som vores rutine herhjemme, med at jeg afleverer og henter og manden først hjemme kl 17. Har du oplevet det blev hårdere i takt med den mindste blev større? Det har jeg nemlig på fornemmelsen det bliver - lige nu er det nemt, men han sover jo også meget. Tænker det begynder at blive hårdere, når den mindste er mere vågen og kræver aktivering på en anden måde?

Jeg synes faktisk ikke det er slemt.. Jeg synes det er blevet nemmere i og med at den lille faktisk kan aktivere sig selv.. Han er langt fremme i skoene og sidder allerede stabilt selv og kan så småt begynde at krybe sig lidt frem.. Desuden er den store god til at sidde og lege med ham, så jeg synes faktisk at jeg har tid til både det ene og det andet.. Og det jeg ikke hat haft tid til i løbet af dagen venter jeg bare med til næste dag.. Eller også hjælper manden mig når ungerne er kommet i seng.. De sover faktisk utroligt nok på samme til hver evig eneste dag.. :s Tror at de to unger er synkroniserede på en eller anden måde.. :s De står begge op kl halv 7 om morgenen.. Sover til middag kl 11-12 stykker og til en 14-15 stykker.. og bliver puttet kl 19 hvor de så som reget sover 19.30.. Den lille får godt nok en lur kl 8 hvor vi går i dagplejen med den store.. 

Men alt i alt er det nemmere end jeg havde regnet med.. Men det er jo også nemt at sige når man har 2 nemme børn..

Der er 14 mdr. mellem mine to yngste, og det har været super. På mange måder lettere end den aldersforskel på 4 og 5 år, der er mellem vores ældste og de to pseudotvillinger. Ingen jalousi, eftersom den "lille" storebror ikke kunne reflektere over, om der gik noget fra ham. Ingen GRUND til jalousi, fordi man ikke beder et lille barn på 14 mdr. om at udskyde sine behov - vi havde TO små, som krævede nærvær. Det er LANGT hårdere at begynde forfra med bleer og afbrudt søvn, når man har været fri for det nogle år, end at fortsætte, og det er ikke dobbelt så hårdt at have to blebørn. 

Selv om vores to pseudotvillinger er så forskellige som dag og nat, har de altid søgt sammen og haft hinanden på mere lige vilkår End i forholdet til storesøster. 

Anonym skriver:

Er det ligeså hårdt som man høre?

Jeg vil rigtig gerne have tæt på hinanden, men er angst for at det er sindssygt hårdt og man bare går rundt som en zoombie til sidst.

Nogle erfaring med storebror/søster som var halvandet(eller mindre) da bebs blev født? 

 

Knus!

jeg kan kun sige , jeg syntes slet ikke det er hårdt
det er meget overraskende "nemt" at håndtage 2 små. mine er ( 2 et halvt ) 10 mdr

Okay, kan godt se det enorme positive i det..

Men hvad med søvn osv? hvordan tackler i det?

Der er bestemt også meget positivt i det det er jo en individuel vurdering og man skal være godt stabile som par, for alenemor er der ikke meget af her er manden fast natarbejder, og derfor har jeg børnene alene om natten, på mær når han har fri, jeg har ikke fået meget søvn det her første år hvor vi har haft begge børnene, da de ofte har vågnet på skift, og det er hårdt under graviditeten at have et så lille barn man ikke kan forklare samtidig med graviditetsgener. Til gengæld synes jeg ikke vi oplever stor jalousi imellem dem, men hver alder har deres udfordringer, især når de er så små, og nu hvor lillesøster henter lidt ind på storebror, da han blev født for tidligt, og piger oftest er hurtigere fremme, det er vi ved at mærke.
Du er velkommen til at spørge læs og også skrive privat

Det er jo ikke kun skidt, det er benhårdt arbejde, men også fantastisk på rigtig mange måder Begge tror det hele kommer meget an på hvobenene børn man får, har man mange udfordringer kan det være sværere end ved gå, min søn er først nu begyndt at sove igennem periodevis, og min datter dover stadig ikke igennem, hun er ørevarmer, de har begge haft kolik og vi har haft en del, og er man ødelagt på søvnen kan resten være rigtig hårdt. Samtidig syneS jeg også man hurtigt vænner sig til der er 2 små, vores søn tog sine første skridt 2 uger gør lillesøster kom til verden  

 

 

Anonym skriver:

Er det ligeså hårdt som man høre?

Jeg vil rigtig gerne have tæt på hinanden, men er angst for at det er sindssygt hårdt og man bare går rundt som en zoombie til sidst.

Nogle erfaring med storebror/søster som var halvandet(eller mindre) da bebs blev født? 

 

Knus!

Mine forældre fik mig og min søsters med 15 måneder imellem. Mine forældre syntes det var hård, min lillesøster var syg som lille og måtte ikke gå i dagpleje. Så de havde os hjemme til jeg var 2,9 måneder og min søster 15 måneder yngre. 
Det er det bedste og det væreste at have en søster så tæt på 
Man har altid en og lege med, men også altid en og konkurre med. Især i teenager årene var det svært. Min søster var mere moden end mig, og fremme i skoende. Så jeg følgte mig aldrig som en "store" 
Jalouxsi kan man ikke undgå, disskutioner, magt kampe osv! Men alt i alt, er det rigtig rart at have en søster der også er ens veninde